Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror iøvrigt at der er flere der glemmer at Real S vandt deres gruppe spil foran man U
Real Sociedad var generelt knaldgode i efteråret, men de har godt nok været sløje efter VM. En del af grunden er at David Silva var ude i lang tid, men selv nu hvor han er tilbage, har de haft svært ved at finde rytmen. Still, som du skriver, Pete, defensivt klarede Roma opgaven til topkarakter, og så er to mål på hjemmebane jo rigeligt. Også fint at der ikke er brugt flere kræfter end højst nødvendigt inden søndagens derby. Og så vidt jeg kan se heller ingen yderligere skader?

Det blev så Feyenoord i kvartfinalen. Vi har jo slået dem før, så selve holdet frygter jeg ikke. Men deres fans er godt nok stygge. Jeg håber de afspærrer alle fontæner og øvrige kulturskatte i det indre Rom inden de lukker fjolserne ind - eller alternativt at frankfurternes opførsel i Napoli åbner UEFAs øjne for nødvendige forholdsregler og fanforbud for visse klubber.

Og alle de fire på forhånd værste modstandere kan vi tidligst møde i finalen; jeg tror stadig på en finale mellem Roma og Man United i Budapest.
Enig det er super at vi først kan møde man u el Juventus i en evt finale. Det var virkelig en god lodtrækning dermed ikke sagt det bliver nemt. Men det er den største mulighed for at stå i finalen.
Karsdorp desværre ude med hovedskade til weekenden. Det var også virkelig en svinestreg ham blev udsat for
Øv med Karsdorp. Ja, de var i det hele taget relativt hårde, de baskere. Så må det blive Spina og Zalewski på kanterne mod Lazio. De er nu vist også relativt hårdt ramt af skader og slitage i den blå del af byen. Sarri lød ikke helt glad efter Alkmaar-kampen. Men hvornår lyder Sarri glad..? ;)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Caffè Roma
Caféen åbner lidt sent denne fredag, men serverer til gengæld gratis grappaer i anledning af dagens gode nyhed: På den nyeste UEFA-rangliste er AS Roma placeret som den 10. bedste klub i Europa. Det er Giallorossis bedste placering på listen nogensinde! 👍

Så var det også i dag, at det blev klart, at Roma i den kommende Europa League-kvartfinale endnu engang skal møde Feyenoord. Efter lodtrækningen har Roms borgmester Roberto Gualtieri kontaktet Italiens indenrigsminister Matteo Piantedosi med henblik på muligheden for at udelukke Feyenoords berygtede fans fra opgøret i Rom. Ved klubbernes sidste møde i 2015 blev den historiske Fontana della Barcaccio (for foden af den Spanske Trappe) smadret af Feyenoord-fansene, og ved Lazios møder med klubben i EL-gruppespillet var det tydeligt, at hollændernes adfærd ikke er bedret. Efter Frankfurt-hooligansenes hærgen i Napoli i midtugen, trods de napolitanske myndigheders forsøg på at forbyde disses fremmøde forinden, håber Roms borgmester på større lydhørhed fra UEFA og regeringen denne gang.

Det vil formentlig glæde de fleste romanisti, at der er godt nyt om Chris Smallings fortsatte tilhørsforhold til klubben. På opfordring fra José Mourinho har Tiago Pinto ifølge La Repubblica givet den engelske forsvarskommandant et nyt og bedre kontrakttilbud, der skulle lyde på to år og en løn på €3½ mio. + bonusser, hvilket i vidt omfang menes at matche Smallings ønsker. Og ifølge Corriere dello Sport har Smalling nu rent faktisk besluttet sig til fordel for Roma og pålagt sin agent at få forhandlet de sidste detaljer på plads. 😄

Bryan Cristantes vigtighed for Romas defensive bolværk på midtbanen blev tydeliggjort mod Sassuolo, hvor Giallorossi helt uhørt lukkede fire mål ind. Meldingen fra journalist Francesco Balzani lyder da også nu, at en kontraktforlængelse reelt er på plads, der fremover vil give Cristante €3 mio. om året frem til 2027.

Ugen har været knapt så god for Marash Kumbulla. FIGC’s dommerkomité har vurderet Kumbullas udvisning mod Sassuolo til to spilledages karantæne, hvilket betyder, at han hverken kan benyttes i weekendens Derby della Capitale eller i den første kamp efter landskampspausen, som er imod Sampdoria. Albanerens uheldige indsats i Sassuolo-kampen bedrer desuden næppe hans chancer for en kontraktforlængelse i Roma. Ifølge Calciomercato håber klubben på at sælge ham i sommervinduet, hvor især Torino, Bologna, Fiorentina og Lecce nævnes som mulige aftagere.

Et bud på en afløser i midterforsvaret til sommer kan ifølge Sport Bild være Danilo Doekhi fra Union Berlin, som også blev rygtet til Roma i januar. Den 24-årige og 190 cm høje hollænder er trods sin overvejende tilbagetrukne position noteret for 5 mål og 2 assists i sine ialt 24 kampe for unionisterne i indeværende sæson. Ifølge en tidligere omtale i La Gazzetta kan han endda tilsyneladende købes for blot €5 mio.

Der kommer lidt vekslende meldinger om Davide Frattesi og hans mulige transfer til Roma til sommer. Sassuolos sportsdirektør Giovanni Carnevali har overfor Corriere dello Sport meddelt, at det fortsat er helt åbent hvor den italienske midtbanedynamo spiller efter sommerpausen, og at der umiddelbart ingen nært forestående aftale er med Roma. Ifølge VoceGiallorossa er Romas interesse i Frattesi kølnet betydeligt, og af samme grund meldes Juventus nu at øge aktiviteten for at få en transfer i stand til sommer. Ikke desto mindre har Davide Frattesi ifølge Francesco Balzani skaffet sig en billet til weekendens Derby della Capitale på Olimpico – hvor han vist nok vil være at finde på et af de gul-røde afsnit.

Det måske lidt overraskende indhop sidst i Sassuolo-kampen for Jordan Majchrzak indikerer, at Roma ser en fremtid i den 18-årige polske angriber, der i denne sæson er indlånt fra Legia Warszawa til Romas U19-hold for €100.000. I låneaftalen indgår en købsoption på €700.000, som det ifølge PolskieRadio24.pl ser ud til at Giallorossi vil gøre brug af ved sæsonafslutningen. Mens Sassuolo-kampen var Majchrzaks debut på førsteholdet, har han spillet 9 kampe for primavera-holdet, og her lavet 1 mål og 1 assist. Hans primære position er som klassisk centreforward.

Romas aktuelle førstevalg til den plads hedder som bekendt Tammy Abraham, der kom ind i det sidste kvarter af EL-kampen i San Sebastian i stedet for Andrea Belotti. Det var der sikkert nogle engelske og tyske tilskuere, der var ekstra glade for, for ifølge La Repubblica havde Manchester United og Borrusia Dortmund ’spejdere’ siddende på stadion, hvor de skulle holde øje med den engelske angriber med henblik på en mulig transfer til sommer. Begge klubber havde også øjne med til den første 1/8-finalekamp på Olimpico.

I den modsatte ende af banen nævnes Emiliano Martinez fortsat som nyt potentielt målmandsemne for Roma, når han formentlig forlader Aston Villa til sommer. Ifølge Tuttosport fordrer dette dog, at Jose Mourinho forlader trænerposten, idet portugiseren åbenbart ikke er helt så begejstret som resten af Roma-ledelsen for den argentinske verdensmester.

Og hvordan ser det så ud med José Mourinho og Roma? Ifølge UOL Esporte har det brasilianske fodboldforbund endnu ikke opgivet The Special One som landets næste landsholdstræner. I april vil forbundets præsident Ednaldo Rodrigues rejse til Europa for at tale med flere af emnerne til jobbet, der foruden Mourinho tæller Carlo Ancelotti, Luis Enrique og Jorge Jesus.

HVIS Mourinho forlader Roma til sommer, har flere navne allerede været i spil som potentielle afløsere. I sidste uge var det hotteste navn på den konto Antonio Conte fra Tottenham, men ifølge La Gazzetta dello Sport behøver Roma-fans hverken frygte eller håbe på en tilkomst af Conte i det romerske trænersæde til næste sæson. De eneste italienske klubber, der ifølge La Gazzetta både er potentielt på udsigt efter en ny træner OG bare tilnærmelsesvis kan matche hans nuværende lønniveau (€10 mio), er Juventus og Inter. Og hvor idéen da også har fået en noget lunken modtagelse blandt de fleste romanisti, så har flere hundrede Inter-fans ifølge Calciomercato anmodet Conte på hans Instagram-profil om at vende tilbage til det blå-sorte trænersæde i Milano.

Næ, så er der ifølge La Gazzetta og Leggo langt større sandsynlighed for, at en eventuel Mourinho-exit fra Roma vil kunne resultere i en tilgang af Roberto De Zerbi, hvis tid i Brighton kan være på vej mod enden, og han vil angiveligt gerne tilbage til Italien.

Det var ordene og rygterne for denne gang.
Cin-cin – e Daje Roma!
Derby della Capitale-dag! Sæsonens vigtigste kamp. Denne gang handler det ikke ”kun” om håneretten, men også om livsvigtige point i kampen om Top 4-pladserne.

José Mourinho har det meste af truppen til rådighed, kun Karsdorp meldes ude med den brækkede næse, som han pådrog sig i Sociedad-kampen. Matic er klar igen efter at han måtte sidde over i San Sebastian.

Opstillingen i dag burde næsten give sig selv:

Rui Patricio
Mancini - Smalling - Ibanez
Zalewski - Cristante - Matic/Wijnaldum - Spinazzola
Dybala - Pellegrini
Abraham/Belotti

Den primære usikkerhed gælder for mig se om Mou foretrækker Matic eller Wijnaldum på den centrale midtbane ved siden af Cristante. Og så måske lidt overraskende også om det med bliver med Abraham eller Belotti på toppen. Abraham har længe været det naturlige førstevalg, men efter en kort opblomstring efter nytår er niveauet igen gået ned, og efterhånden synes den utrættelige tonser Belotti at have fået en mindst lige så stor stjerne hos træneren som den langlemmede englænder. Og det var Belotti, der startede inde mod Real Sociedad. Dertil kommer, at Calciomercato i går meddelte, at Roma har udmeldt en officiel prisseddel på Abraham til sommer: €40 mio., dvs. blot halvdelen af hvad klubben ifølge kontrakten er forpligtet til at sælge ham for, og faktisk selv samme pris, som Roma købte ham for i Chelsea. Det er svært at tolke tegnene anderledes end at ledelsens tålmodighed med Tammy Abraham så småt er ved at rinde ud. Men to mål i aften mod Lazio vil sikkert formilde Mourinho, Pinto og Friedkin en del...

Daje Roma!
Note to Mou: Udtag IKKE Ibanez til Lazio-kampe.
Note to Mou: Udtag IKKE Ibanez til Lazio-kampe.


Var der rødt? måske var det mig som ikke så hele klippet, men var der overhovedet berøring?
https://www.youtube.com/watch?v=vFLHZSQfW7A "Mr. Speaker, when even the opponent failed to score, Maguire would score for them" He became the biggest threat at the centre of Man Utd defence. Tackling Man Utd players and giving assist to opponents
Umiddelbart rører Ibanez ham vel lidt, men også tydeligt at han spiller 100% på at trække udvisningen. Og en smule utiltalende at juble på den måde når skuespillet lykkes. Men ok, en del af spillet. Klogt af Ibanez er det ikke.

Underligt at Mou/Foti ikke har sat Llorente ind endnu. Cristante gør det sådan set ok, men mangler så på den defensive midtbane, hvor Wijnaldum alene ikke er godt. En af de offensive spillere må tages ud til fordel for Llorente, og jeg så også gerne Matic ind for Wijnaldum.

Dybala virker helt væk i dag. Belotti knokler, men får ingenting ud af det. Med de lange og høje bolde frem synes Abraham på spidsen en bedre løsning.

Daje Roma!
Annonce