Snak

Mere indhold efter annoncen
Hold nu op! Lort med lort på, så går tv2play også ned på mig i kampens slutning.
Men ok, så spares man da for mere af denne lidelse.
Endnu en Roma-nedsmeltning og et endnu et derby-nederlag. Med en ekstraordinært triggerhappy dommers velvillige hjælp lykkedes det Lazio at dræbe en potentielt god fodboldkamp efter en halv time ved at trække den anden advarsel på Ibanez.

Lazio er nu engang som Lazio er, og jeg vil ikke spilde vejr på at kommentere deres spilleres opførsel under og efter kampen. Det korte af det lange er, at Lazio-spillerne er markant klogere end vores spillere. Mens de formår at slippe afsted med deres svinestreger og provokationer, ryger vores i fælden hver gang, både i forhold til at begå forseelser der dømmes og næsten endnu værre ved at blive så overtændte i hovedet at INTET lykkes rent fodboldmæssigt. Når Ibanez hiver den første advarsel efter 10 minutter ved man at det bliver svært. Mancini er ellers blevet markant bedre til at styre sit temperament, men kogte også over gentagne gange i dag - selvom han på forunderlig vis formåede at holde 80 minutter inden det kastede en advarsel af sig. Dybala magter slet ikke denne slags opgør, og spillede vel en af sine ringeste kampe i Roma-trøjen.

Mourinho har formået at opbygge en særlig os-mod-dem-stemning på holdet, som har høstet fine resultater imod Juve og Milano-holdene, men det fører simpelthen til overtænding og manglende nødvendig coolness i opgør som disse. Hvilket i øvrigt også er bekymrende for Feyenoord-kampene, som meget vel kan blive noget lignende.

Efter TV2 forståeligt nok valgte at slukke for deres ulideligt ringe kommentatorer, men desværre også tog resten af signalet med, blev indskiftede Llorente åbenbart taget ud igen efter en halv time (skadet?) og Cristante pådrog sig en udvisning efter kampfløjt. Flot, Bryan, der er da ikke noget der smager så slemt at man ikke lige kan hælde lidt råddent æg over for at gøre det endnu værre.

Generelt meget lidt positivt at sige om noget for Roma i aften, og vel reelt nærmest intet. Det pyntede i angrebet, da Abraham kom ind, og hvor havde det dog været fedt hvis målet havde været godkendeligt, men marginalerne var så bestemt heller ikke med os. Pave Frans er Lazio-fan, og det afspejler sig fortsat tydeligt i hvem de højere magter holder med. Not fair!

Om Top 4 nu reelt er tabt er vel for tidligt at sige, så svingende som subtop-holdene præsterer i denne sæson, men der skal godt nok en seriøs sejrsstime til nu i resten af sæsonen for at hive tilstrækkeligt med Roma-point hjem. Og måske endnu vigtigere, en ekstremt tiltrængt professionalisering af adfærden hos såvel spillere som trænerstab, så man undgår alle disse idiotiske udvisninger og mentale nedsmeltninger kamp efter kamp efter kamp. Det nytter bare ikke noget at give skylden på dommeren hver eneste gang. Og endelig, så ville det også hjælpe betragteligt, hvis man rent faktisk begyndte at score mål.
Lazio er nu engang som Lazio er, og jeg vil ikke spilde vejr på at kommentere deres spilleres opførsel under og efter kampen.

Bare for god ordens skyld, så er jeg bestemt heller ikke for stolt over Roma-spillernes og endnu mindre Roma-ledelsens opførsel efter kampen. Hvad fanden skal det til for? Det er fint nok med lidt ekstra tænding og lidt lir for pressen og tilskuerne ifm. et derby, men det her børnehavecirkus er sgu med til at gøre at jeg overvejer om jeg gider følge klubben mere førend der kommer en voksen til stede igen.

I stedet for bestandigt at føre krig mod omgivelserne og give alle andre skylden, så er det på høje tid at Mourinho kigger indad. Vi har tabt tre af de fire seneste ligakampe, og kun vundet to af de seneste seks. I fire kampe siden nytår har cheftræneren ikke været til stede ved kampen pga. pådragne karantæner. I de sidste fire ligakampe har vi pådraget os seks udvisninger (halvanden pr. kamp!), heraf halvdelen til trænerstaben. I øjeblikket udviser hverken holdet eller træneren/trænerne Champions League-potentiale.
. I øjeblikket udviser hverken holdet eller træneren/trænerne Champions League-potentiale.


Så er det da heldigt at Inter og Milan spiller endnu værre.
https://www.youtube.com/watch?v=vFLHZSQfW7A "Mr. Speaker, when even the opponent failed to score, Maguire would score for them" He became the biggest threat at the centre of Man Utd defence. Tackling Man Utd players and giving assist to opponents
Jo, det sejler godt nok for nr. 2-6 for tiden. Det ender vel med at Juventus stryger forbi hele gruppen, selv uden de 15 omstridte point.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Meget enig. Det er ved og være belastende og se den opførsel fra manager team og spillere. Ja nærmest pinligt. Hold kæft en gang amatører . Conte’s salut til Tottenham spillerene og ledelsen passer perfekt på hele Roma set uppet. Øv
Tja, det kan jo være at Conte om et års tid kan skælde ud på Roma-setup´et i stedet... 😉

PS: Missede du ikke vores tipstråd i denne weekend, Pete? Ikke at jeg har hentet meget ind på dig af den grund...😆
Ifølge et interview, som den gamle Roma-angriber Roberto Pruzzo har givet til Radio Radio, så får José Mourinho og AS Roma generelt en urimelig negativ særbehandling af dommerne i Serie A, hvilket klubben burde reagere på: »Roma need to clarify the situation clearly with the referees. A compromise needs to be found. Yesterday we saw five from Lazio receive bookings while Ibanez was sent off for a not-so-clear situation. If I were Friedkin, I’d start requesting foreign referees to oversee the games. Ever since Mourinho arrived, Roma seemed to have suffered a record number of sending-offs.« (oversættelse fra romapress.net)

Også støtte til Ibanez og Roma fra den gamle Inter-midterforsvarer Giuseppe Bergomi: »In the moment he was shown the red card he did everything he could to get out of the way. I would have never been able to play with these referees.«
Rick Karsdorp meldes ude for resten af sæsonen efter en meniskoperation. ☹️
Caffè Roma
Det har godt nok været en underlig sidste måned for Roma. Vi har slået Juventus, er gået videre til kvartfinalen i Europa League efter samlede sejre over RB Salzburg og Real Sociedad, og ligger fortsat med i kampen om Top 4 i Serie A. I samme periode har vi tabt til Cremonese, Sassuolo og ikke mindst Lazio, og i nævnte tre kampe modtaget syv [!] udvisninger, heraf tre til trænerstaben. På sin vis går det altså tilsyneladende fornuftigt nok, mens der samtidig synes at være noget ravruskende galt.

Et af problemerne gælder tydeligvis hele truppens nu åbne krig mod den italienske dommerstand. Men måske er der håb om bedring. Ifølge Radio Radio vil formanden for det italienske dommerforbund, Gianluca Rocchi, mødes med repræsentanter fra AS Roma for at diskutere det anspændte forhold imellem holdet og dommerstanden i denne sæson. Ligesom Mourinho og hans stab og spillere gentagne gange har udtrykt stor utilfredshed med dommerne, så er disse for deres del godt trætte af behandlingen fra Romas side både på og uden for banen.

Den megen ballade omkring José Mourinho, hans ledelsesform og adfærdsmæssige indvirkning på spillerne har igen sat gang i rygterne om den fremtidige bemanding af trænersædet i Roma. Efter Real Madrids nederlag til FC Barcelona og erkendelsen af at det spanske mesterskab dermed nok er tabt for denne sæson, er Florentino Perez ifølge Mundo Deportivo ved at udfærdige en ønskeseddel over nye potentielle Real Madrid-trænere; og i den øverste del af denne indgår bl.a. The Special One. Men her kan han få kamp til stregen, for ifølge BFM står samme Mourinho allerøverst på PSG’s tilsvarende liste over mulige afløsere for Christophe Galtier. Hvis portugiseren ender med at forlade Roma til sommer, har der allerede været flere navne i spil til hvem der kunne overtage rorpinden hos Giallorossi, og Corriere dello Sports bud i denne uge er nok engang Antonio Conte, om end avisen erkender, at hans nuværende løn hos Tottenham på €15 mio ganske enkelt er umulig for Roma at matche. Også selvom man medregner, at bødeudgifterne har været ekstraordinært høje under Mourinho. Ifølge La Repubblica har Roma måttet betale mere end €100.000 i bøder siden Mourinhos tiltræden i sommeren 2021. Senest har det kostet klubben €27.000 til Serie A for især Cristantes og målmandstræner Nuno Santos’ opførsel i Lazio-kampen, samt for at holdet mødte for sent ud efter pausen.

I samme åndedrag har Roger Ibanez, Bryan Cristante og Gianluca Mancini hver fået en spilledags karantæne for deres opførsel under og efter søndagens ophidsede lokalderby imod Lazio. Det betyder, at ingen af dem er til rådighed i den første kamp efter landskampspausen, som er mod Sampdoria. Men det bliver værre endnu. Rick Karsdorp er ifølge Sky Sport ude for resten af sæsonen efter en meniskoperation. Og til sidst: FÅÅÅRK!!! Paulo Dybala har pådraget sig en skulderskade ved landsholdstræningen i Argentina! Ifølge La Voz havde han i går tydeligt ondt i højre skulder ved træningen op til Argentinas to venskabskampe imod Panama og Curazao. Det vides endnu ikke hvor alvorlig skaden er.

Der er ikke noget nyt om de potentielle kontraktforlængelser med hverken Chris Smalling eller Stephan El Shaarawy.

Om Carles Perez, der i denne sæson er udlejet fra Roma til Celta Vigo, er at melde, at han indtil videre har optrådt i 25 kampe for spanierne, og i disse lavet 1 mål og 4 assists. I lejekontraktion er der en købsoption til sommer på €10 mio, og ifølge La Gazzetto dello Sport er Celta-ledelsen positivt stemt for at gøre brug af den. Mediet Relevo mener dog, at Celta finder prisen for høj og derfor vil prøve at forhandle en mulig rabat.

Roma har ifølge Calciomercato efter en lidt afdæmpet periode nu genoptaget forhandlingerne med Sassuolo angående Davide Frattesi, som man fortsat ønsker til klubben, men ikke til de €30 mio, som de sort-grønne forlanger. Det kan dog blive svært at få prisen ned, da Manchester United ifølge La Gazzetta dello Sport nu også har fået øje på midtbanedynamoen.

Og så kan Sportitalia berette, at et af de tilrygtede potentielle nye målmandsemner hos Roma, Wladimiro Falcone fra Lecce, ifølge sin far har været inkarneret Roma-fan siden barndommen, hvor hans store idol var Francesco Antonioli, der bl.a. stod for Giallorossi i scudetto-sæsonen 2000/01. Jamen så skulle den sag vel være på plads... ;)

Næste efter trænerposten har de primære Roma-transferrygter denne uge dog omhandlet positionen som holdets frontangriber. Romas tålmodighed med Tammy Abraham er tilsyneladende ved at løbe ud, og ifølge Calciomercato og Il Messaggero har klubben nu udmeldt en officiel prisseddel på englænderen til sommer: €40 mio. Det vil sige blot halvdelen af hvad klubben ifølge kontrakten er forpligtet til at sælge ham for, og faktisk selvsamme pris, som Roma købte ham for i Chelsea. Il Messaggero mener at Aston Villa fortsat ligner det mest aktuelle bud, men ifølge Calciomercato og Leggo overvejer Chelsea nu for alvor at gøre brug af deres førsteret, især hvis de kan få Abraham til en reduceret pris ift. klausulen – og eventuelt med Romelu Lukaku inkluderet i en byttehandel!

Det skorter imidlertid ikke på forslag om hvem der kan blive Giallorossis nye spidsangriber. I den mere afdæmpede ende af skalaen kan vi lægge ud med Calciomercatos bud om Wilfred Zaha fra Crystal Palace. Roma har tidligere forhørt sig på den 30-årige ivorianer, der kan forlade London-klubben på en fri transfer til sommer. Zaha har i indeværende sæson spillet 23 kampe, scoret 6 mål og lavet 2 assists.

Lidt frækkere er forslaget fra La Gazzetta dello Sport, ifølge hvem Roma og Milan (og senest også Inter) konkurrerer om at gøre sig til for den 23-årige argentinsk-italiener Mateo Retegui, der i denne sæson er udlånt fra Boca juniors til Tigre. Den unge centreforward, der i går scorede for Italien imod England, har kontrakt med Boca Juniors frem til udgangen af 2024.

Men hvorfor stoppe dér? Ifølge Calciomercato og Leggo kunne en potentiel afløser for Tammy Abraham også være brasilianske Roberto Firmino fra Liverpool, der forlader Anfield på en fri transfer til sommer. Firmino foretrækker angiveligt at fortsætte karrieren i Spanien, Italien eller Tyskland, og Roma har angiveligt kontaktet hans agent for at høre om mulighederne.

Prisen for ugens skøreste Roma-transferrygte går dog til fredagens udgave af altid underholdende La Repubblica, ifølge hvem Karim Benzema kan være på vej til AS Roma, når hans kontrakt med Real Madrid udløber til sommer! Motivationen for dette skifte skulle angiveligt være hans sponsormæssige tilknytning til Adidas, der som bekendt overtager tøjsponsoratet i Roma efter denne sæson. Joehh...

God weekend! 💛❤️⚽🍺
Annonce