Snak

Mere indhold efter annoncen
@Rossoneri
Fedt, mange tak for uddybende forklaring! Så giver det lidt mere mening i mit stakkels hoved.

Dog stadig underligt at de overhovedet forlænger med Kumbulla, der har været på vippen i de to sidste transfervinduer og, hvis man skal udlægge det positivt, har vist meget svingende præstationer ved sine få indhop. Jeg er ikke udelt negativ på ham, for dels synes jeg udvisningen og to-dages-karantænen i Sassuolo var en smule hård, dels har han faktisk været en god hovedstødstrussel ved hjørnespark, men generelt er hans niveau bare for lavt til Romas ambitioner, selv som indskifter. Og det virker ikke ligefrem til, at Mou er super begejstret for ham heller. Men en forlængelse udelukker selvfølgelig ikke at Roma stadig kan sælge ham til sommer, f.eks. til Torino, som det var på tale i januar.
Dog stadig underligt at de overhovedet forlænger med Kumbulla...

Ja, det giver umiddelbart ikke så meget mening. Med udløb i 2025, er det jo ikke fordi man på nuværende skal frygte pres ift kontraktudløb.

Men altså, økonomien i de italienske klubber (over en bred kam) er, som bekendt, under voldsomt pres og dermed der være behov for, at optimere hvor det er muligt. Og Roma har da også været ude i en sparerunde på lønfronten, hvor man i indeværende sæson bruger godt €11m mindre på lønninger end sidste sæson.
Jeg har nærmest indtryk af at den økonomiske situation er værre i Roma end i de fleste andre Serie A-klubber, hvor man i hvert fald i forhold til UEFA er under skærpet kontrol. Efter Tiago Pinto har overtaget direktørposten går det vist i den rigtige retning, men der er et stykke vej endnu. Og nu kræver Mourinho angiveligt større manager-beføjelser hvis han skal blive, spørgsmålet er om det er klogt...

Nu jeg alligevel har forstyrret din palmesøndag, kan jeg måske udnytte din bedre-end-min talforståelse mht. det italienske "vækst-dekret" (decreto crescita). Jeg tror jeg har nogenlunde styr på grundidéen og hvem det gælder for i fodboldverdenen, men det er selve tallene jeg døjer lidt med. Som jeg forstår det, kan klubberne spare halvdelen af skatten på de pågældende spilleres løn. Det vil sige, at hvis en spiller indhentet fra udlandet skal have 4 mio (i nettoløn), så ville det uden dekretet koste klubben 8 mio (hvoraf 50% = 4 mio ville gå til skat). Men med dekretet kan de nøjes med en bruttoløn på 5,33 mio, hvor der efter 25% skat (1,33 mio) stadig bliver 4 mio til spilleren. Og dermed en reel bruttobesparelse til klubben på 8-5,33 = 2,67 mio. Er det korrekt forstået?
Romas starting XI mod Sampdoria:

Rui Patricio
Zalewski, Smalling, Llorente, Spinazzola
Matic, Wijnaldum
Dybala, Pellegrini, El Shaarawy
Abraham

Angiveligt en slags 4-2-3-1, men lad os nu lige se hvordan det ser ud i virkeligheden. Men interessant hvis Mou vitterligt prøver en 4-backkæde.

Forza Giallorossi! Daje Roma! 💛❤️⚽🍺
For lige at fluekneppe præmissen, så er det den enkelte spiller (lønmodtager) der får rabat på skatten. Men da kontrakter ofte bliver forhandlet i nettobeløb, kommer det dermed klubben til gode.

Forudsætningen er at den enkelte spiller (lønmodtager) ikke må have været skattepligtig til Italien i de foregående to år.

Det sagt, så skal jeg være ærlig og sige, at jeg ikke helt kan finde hoved og hale i de gældende tal. Jeg spurgte ChatGPT der svarede, at spilleren skulle svare 15% skat (mod en normal højeste skattekategori på 43%).

De tal stemmer dog ikke overens med andre oplysninger jeg har søgt på.

Personligt bruger jeg ofte selv Capology til at se på lønninger m.m. for de enkelte klubber og spillere.

Her kan man bruge Matic som eksempel, da han er på en €4.000.000 net kontrakt. I flg. Capology koster kontrakten Roma €5.130.000 årligt, hvilket svarer til, at der er svaret ca. 25% skat.

Til sammenligning kan man tage Dybala der tjener €3.800.000 net (bonusser ikke medregnet) og som ikke er berettiget til fordelene ved growth decree. I flg. samme kilde, koster den kontrakt Roma €7.040.000 årligt, hvilket svarer til 46% i skat.

Bruger vi de tal til sammenligningen, vil forskellen på en spiller der hhv er og ikke er berettiget til fordelene under growth decree være €2.277.000 om året (forudsat en nettoløn på €4.000.000).
Med growth decree: €5.130.000
Uden growth decree: €7.497.000

Der er ingen tvivl om, at ordningen har skabt mulighed for at hente nogle profiler til ligaen, som ellers ikke ville være muligt.

Men omvendt er det umiddelbart også en bombe under den hjemlige talentudvikling, da det er markant billigere, at hente en spiller i udlandet.

Dog blev der sidste år tilføjet en klausul udelukkende gældende for sportsstjerner der gør, at ordningen ikke gælder lønninger under €1.000.000 (€500.000 for mindre sportsgrene som fx Basketball).
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Rossoneri
Kæmpe tak for grundig udredning! 👍
Grundlæggende lidt ynkeligt at vi skal have så store problemer på hjemmebane mod et af ligaens absolutte bundhold. Fra minut 5-25 var det direkte jammerligt, siden da er det trods alt blevet betydeligt bedre, og vi er vel næsten lidt uheldige med ikke at føre 1-0 ved pausen. Firebackkæden fungerer vel ok, men nu er det måske så heller ikke lige mod Sampdoria at den skal bestå sin lakmusprøve - og mon ikke også den er en saga blot så snart der igen er mere end to midtstoppere til rådighed?

Og så må jeg vel næsten indrømme at Wijnaldum gør det hæderligt idag. I mine øjne hans bedste halvleg i Roma-trøjen til dato, hvilket så heller ikke siger så meget.

Daje Roma!
YES! Så er vi med i Top 4 igen. Det endte jo med at blive komfortabelt, men lidt træls at det så tit kræver en udvisning til modstanderen førend vi rigtig kan knække dem. Men omvendt fantastisk med en kamp uden rødt kort til nogen fra Roma!

Wijnnaldum gjorde det sgu ok i dag. Dybala er ikke på sit niveau fra før VM, men trods alt stadig en af holdets bedste og vigtigste. Fedt med indhop og assist for Solbakken. Og et smukt mål af Den Lille Farao. Se nu at give ham den kontraktforlængelse, Pinto!

Så retter den rød-gule lejr positive tanker i retning mod Napoli, så vi kan beholde Top 4-pladsen. Sorry, Rossoneri, men tallene tæller. 😜 Still, god kamp nede på Diego Armando Maradona all the same. Den tegner sgu spændende! 👍
Dejlig sikker sejr som nemt kunne være blevet 5-0. Og endnu et clean sheet. Smalling kunne havde scoret 2-3 stk med lidt held.
JGGJ - din hade spiller kom med et fantastisk lob på stolpen - et mål - et straffe og masser af energi........ :)
@Pete2
Jeg indrømmer gerne, at Gini gjorde det helt ok i dag. :) Jeg synes stadig at han i det opbyggende spil på den centrale midtbane for ofte vælger den lette korte aflevering til siden eller bagud og skaber meget lidt fremadrettet, men når han selv kommer med frem, hvad han gjorde en del i dag, er han ikke helt dum. Så indsats godkendt herfra! I øvrigt samme uge som medierne skriver at Roma-ledelsen er ved at miste tålmodigheden med ham og har sat forhandlingerne med PSG på hold. Men lad ham endelig fortsætte på samme måde, så lover jeg at købe en af de nye adidas-trøjer til næste sæson med Wijnaldums navn på ryggen. ;D
Annonce