Snak

Mere indhold efter annoncen
Og Matic var suveræn og man of the match
Matic er guld værd i disse europæiske kampe. Stor ro og rettidige indgreb på den centrale midtbane. Og til sidst i kampen spurtede han jo frem i kontraangrebene som en ung vårhare. Prøvede sågar at danse lambada med hjørneflaget i slutminutterne, uden at det dog helt lykkedes.😆 Topkarakter.👍
Romafans: Har I nogen gode tips til køb af billetter? Er i Rom når EL-semifinalen spilles. Er det bedst at købe via det officielle salg når billetterne bliver frigivet, eller kan man også købe på kampdagen?
Fantastisk kamp! Mit hjerte slog i alle hjerterytmer!

Jeg vil klart anbefale dig, @LosBlancos, at købe billetterne online på asroma.com, inden du rejser. Det fungerer helt perfekt, og der er med garanti udsolgt på kampdagen. Så vidt jeg husker, har de seneste 28 hjemmekampe i Rom været udsolgt.

Jeg kan se på min signatur, at det er et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet herinde :O, men jeg er begyndt at følge lidt med igen takket være dine geniale opdateringer, JGGJ! Det er utroligt værdsat. Forsæt endelig dit gode arbejde.
Velkommen Adri!
@AndersBlegvad
Tak for de opmuntrende ord (samt billettip, jeg lurer også selv på snart at komme sted).

@LosBlancos
Håber det lykkes dig at skaffe billetter til en næsten stensikker god oplevelse - også selvom stemningen i går vist var lidt ud over det sædvanlige.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tak for svar! Jeg kan se at billetterne allerede er frigivet for sæsonkortholdere, og så starter det generelle salg fra på onsdag kl. 16.00. Så må krydse fingre for, at der er nogen tilbage der :)
Caffè Roma
Endnu en begivenhedsrig uge for alle romanisti. I søndags cementerede vi – for en stund – tredjepladsen i ligaen med en 3-0-hjemmesejr over Udinese, endda uden den argentinske talisman, og i aftes var der igen fuldt blus på Olimpico, da vi i slutminutterne af den ordinære spilletid vendte en truende exit mod Feyenoord i Europa League-kvartfinalen til forlængelse og stor triumf. Vi er nu i en europæisk semifinale for andet år i træk, og for fjerde gang siden sæsonen 2017/18, hvilket ifølge OptaPaolo faktisk kun matches af Real Madrid.

Igår faldt så også afgørelsen i Juventus’ appelsag til CONI angående pointstraffen tildelt af FIGC for økonomisk fusk i transferregnskaberne. Som det nok vil være de fleste herinde bekendt, sendte CONI strafudmålingen tilbage til FIGC, hvilket betyder, at Juventus nu får de 15 p. tilbage igen, indtil FIGC enten kan redegøre for hvorfor den oprindelige straf var korrekt eller komme med en ny og bedre begrundet straf. Der er mig bekendt ikke sat nogen officiel dealine for den nye straf, men da sagsbehandlingen ventes at begynde i slutningen af maj, synes det usandsynligt, at en ny straf vil få virkning i indeværende sæson. Dermed er Juventus nu ”tilbage” på 59 p., hvilket er tre mere end Roma, hvorfor Giallorossi efter dommen fortrænges til ligaens aktuelle fjerdeplads. Jeg kan kun tilslutte mig Romas sportsdirektør Tiago Pintos ord om situationen fra et pressemøde før kampen i går: »I have to laugh in order not to cry. I’m not a lawyer, it’s not up to me to talk about the legal issues of the matter. [...] For three months we have played with a league ranking that doesn’t match today’s reality, which means that the mechanism is wrong.«

I mandags blev det bekendtgjort, at AS Romas øverste administrerende direktør Pietro Berardi er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Der forlyder ikke noget officielt om årsagen, men han er blandt de nyligt offentliggjorde mistænkte i sagen om svindel med bogføring af spillertransfers. Spekulationerne om hvem der skulle afløse ham var dårligt kommet i gang, førend klubejer Dan Friedkin dagen efter kunne meddele, at Lina Souloukou er blevet ansat som ny CEO, som den slags hedder på amerikansk. Souloukou er græker og jurist, med speciale i sportsjura (måske meget bevendt i klubbens aktuelle situation) og hun har erfaring som administrerende fodboldklubdirektør fra Olympiakos FC i årene 2018-22. Bienvenida, Lina.

Der er som sådan ikke noget nyt omkring kontraktforlængelsesforhandlingerne med Chris Smalling, Paulo Dybala og Stephan El Shaarawy, udover at meldingerne fortsat lyder på at det tegner rigtig positivt. Angiveligt skulle annonceringen af en forlængelse med Smalling være lige på trapperne.

Af indgående transfers er det varmeste navn fortsat Houssem Aouar. Ifølge Fabrizio Romano har Eintracht Frankfurt nu trukket sig i kampen om at få den fransk-algeriske midtbanespillers underskrift, hvilket tolkes som tegn på, at en aftale med Roma er meget tæt på.

I denne uge kom så også meldingen fra Corriere dello Sport og Nicolo Schira om, at den til sommer ligeledes transferfrie Evan Ndicka fra samme Eintracht Frankfurt også skulle være på vej til Roma, akkurat som det blev rygtet i januarvinduet. Den 23-årige franske midterforsvarer hævdes at ville blive tilbudt en længeregående kontrakt med en årsløn på €2½m. Han er 192 cm høj og venstrefodet, hvilket jo ikke er de værste egenskaber som forsvarspiller.

Fra den lidt tyndere belagte del af transferrygtemenuen kan London Evening tilføje, at 30-årige Wilfried Zaha fra Crystal Palace står uden kontrakt til sommer. Han har angiveligt afvist et økonomisk lukrativt tilbud fra Saudiarabien, da han foretrækker at spille fodbold i Europa – og især Roma og Juventus meldes interesserede i angriberen.

Om potentielle udgående transfers er blot at melde, at belgiske Westerlo har en købsoption på €7m på den fra Roma lejede Bryan Reyholds, som de næppe vil eller kan udnytte. Til gengæld meldes ifølge Corriere dello Sport nu både Feyenoord og Galatasaray interesserede i den amerikanske højreback.

Afslutningsvis kan det konstateres, at rygtekarrusellen omkring José Mourinhos arbejdsplads i næste sæson fortsætter ufortrødent. Efterhånden ser det ud til at dreje sig om fire heste, der kører i cirkel rundt om The Special One: Chelsea, Brasilien, PSG og Roma. Mens opmærksomheden i sidste uge især gjaldt Chelsea, har det i denne uge været den blå-gule Seleção-hest og den parisiske tricolore-pony, der har kørt højst op ad stangen. The Athletic kan således berette, at det brasilianske fodboldforbund nu har to klare ønskefavoritter til landstrænerposten: Carlo Ancelotti og José Mourinho. Og dagen efter meldte RMC Sport ud, at PSG-ledelsen vil gå benhårdt efter Mourinho, når Christophe Galtier forventes at få sin fyreseddel før sommerferien. Pariserne håber, at Mous gamle homie, Luis Campos, der nu er direktør i PSG, kan gøre den afgørende forskel. Men efter EL-sejren i aftes må der også været kommet mere vind i sejlene for dem der håber på at Mourinho forbliver i Roma. Han så i hvert fald ud til at storhygge sig med de 66.742 tilskuere på Olimpico i aftes, og hans ord til pressen efter kampen tyder da også på, at tanken om at blive i Rom ikke er ham helt fjern: »I’m happy here, I can’t hide it. I’m happy because I like the people here, and they like me, I have the feeling that everyone at Trigoria respects me and each other. I have a good relationship with the owners. If I say something that goes against their train of thought they accept it with respect, and I have a positive relationship with Tiago Pinto.«

De allersidste ord på denne fredagscafé skal omhandle vores 19-årige offensivspiller Cristian Volpato, der er blevet kåret til årets bedste U19-spiller i Italien. Congratulazioni e cin-cin, Cristian! 🥂 💛❤️
På pressemødet efter kampen i aftes gik Jose Mourinho hen til den hollandske journalist, som han har haft lidt beef med siden Conference League-finalen i fjor. Han forærede ham en Conference League-nøglering med ordene: »I have a gift for you, but don’t cry for another ten months because of it. You are winning the league, you are playing well, so don’t cry.« 😂
Los Blancos, klart brug asroma.com.
Modtag billetterne på mail og medbring pas til Olimpico (de tjekker stort set alle).
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Og virkelig dejligt at se Roma i går.
Dybalas vending inden målet er jo helt vildt ! Klasse, og opspil til 3-1, helt fra Dybalas headen tilbage, var smukt.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Annonce