Dagen derpå for Roma. Vi tabte i går til Inter på Olimpico. Dét er aldrig rart. Men der er ikke så meget at sige til resultatet, Inter var bare stærkere. Hvordan skadessituationen er hos milaneserne ved jeg ikke, men halvdelen af vores hold spillede på ét ben, med indre kvæstelser og på smertestillende spray, og de fleste er efterhånden så trætte i kroppen, at de dårligt kunne gå fra omklædningsrummet til banen og retur. Gennemsnitsalderen på bænken var 19 år og med begyndende dun på overlæben. Set i det lys var resultatet forudsigeligt og man kan vel ikke rigtig klage over præstationen. Bevares, hvis ikke Ibanez havde haft en af sine sædvanlige hjernenedlukninger med den smukke assist til Lukakus 2-0-mål, så kunne Dybalas indskiftning måske have reddet en heldig 1-1 i land, men sandsynligheden taler nu mest for, at så havde Inter bare lavet et mål mere.
Mourinho samlede da også spillerne i en klynge umiddelbart efter slutfløjtet for at fortælle dem hvor stolt han var af dem og hvor stolte de kunne være af sig selv. Også en ros ud til publikum på Olimpico, der skal have kredit for at blive ved med at bakke op om holdet i modgangstider også. En særlig thumbs up skal dog denne gang gå til Inters fans for deres hyldestsange ned mod deres tidligere træner. Respekt for det! 👍
Teknisk set er det stadig muligt for Roma at slutte i Top 4, men alle med bare en smule realisme må nu erkende, at løbet er kørt. Efter al sandsynlighed ender vi på 7. pladsen og dermed uden europæiske kampe i næste sæson. Hvilket måske kan være en kærkommen fordel for næste års muligheder i Serie A? I hvert fald kan man godt sidde tilbage med den tanke, at HVIS nu Roma var blevet slået ud af Europa League allerede i ottendelsfinalen mod Real Sociedad, og dermed havde undgået Feyenoord-kampene, så KUNNE skadessituationen og slidtagen måske have set bedre ud i disse sidste afgørende uger i ligaen? Det synes jo i hvert fald at have virket for Lazio.
Teknisk set kan vi jo også ende med at vinde Europa League. Nu må jeg blankt erkende at jeg intet kender til Bayer Leverkusens aktuelle niveau, men når de er nået så langt, er de jo næppe helt ringe. Og med tanke på vores egen situation, er det svært at forestille sig, at vi kan slå dem ud over to kampe. Og selv i positivt fald er det nærmest umuligt at forestille sig, at vi så efterfølgende skulle kunne besejre turneringens mangeårige ejere fra Sevilla i en finale (undskyld Juve-fans, men mon ikke det bliver sådan?).
Roma har (formentlig) seks kampe tilbage i denne sæson. I ligaen resterer fire kampe mod Bologna (ude), Salernitana (hjemme), Fiorentina (ude) og Spezia (hjemme). Dertil de to EL-semifinalekampe mod Bayer Leverkusen (hjemme på torsdag og ude ugen efter). Resultatmæssigt bør fokus rettes på EL-kampene og den minimale chance der trods alt fortsat ligger her. I ligakampene kan vi derimod nu spille helt afslappet og bare prøve at vinde noget af glæden og stoltheden tilbage med så gode præstationer som muligt – og meget gerne med en sejr på Olimpico mod Spezia til at slutte af på.
Mourinho udtalte i aftes, at han ville give spillerne fri i dag søndag og selv tage ud på Tre Fontane for at se Primavera-holdet spille. Og jeg kunne godt håbe på at vi vil få lidt flere af de unge spillere at se på førsteholdet i de fire sidste ligakampe. I overtiden i aftes sendte Mou tre af disse ind for at give dem lidt erfaring på den store scene: Benjamin Tahirovic (defensiv midtbane), Niccolo Pisilli (central midtbane) og Filippo Missori (højre wingback). Tahirovic har været inde flere gange tidligere i sæsonen, mens det var førsteholdsdebut for de to sidstnævnte. Fint nok af Mou at have overskud til dette midt i skuffelsen.
Betyder nederlaget og den sandsynlige manglende europæiske deltagelse i næste sæson så at Jose Mourinho nu er på vej væk? Ikke nødvendigvis. Alt tyder sådan set fortsat på, at han nyder at være i Roma – og i Italien i det hele taget. Den største risiko/chance for at han skifter klub til sommer er måske næsten, hvis han beslutter sig for at vende tilbage til netop Inter. I hvert fald var der ikke noget i hans kommentarer til pressen efter Inter-kampen, der tyder på, at han er ved at søge ny bopæl i udlandet.
Der er dog heller ikke noget der tyder, at Mourinhos forhold til den italienske dommerstand har ændret sig. Gårsdagens dommer, Fabio Maresca, fik også et hak med på vejen: »If we want to look at various episodes from tonight’s game, I’m better off not speaking, I can’t.« Mous primære udfald denne gang var dog rettet imod formanden for den italienske trænerforening, Renzo Ulivieri, der i den forgangne uge har været ude at forsvare dommerstanden og kaldt Mourinhos evindelige kritik af dommerne for ”skandaløs”: »But it gives me joy too, because to be attacked by someone who was given a three-year ban for betting in football, that makes me happy. Bye-bye!« Mourinho refererede her til Ulivieris involvering i den såkaldte Toronero-bis-skandale i 1986.
Mourinho er og bliver Mourinho! 😆