Sæsonafrunding og transferoptakt for AS Roma (#3: Midterste centreback)
MIDTERSTE CENTREBACK
Kommandanten i Romas forsvar i sæsonen 22/23 har været 33-årige Chris Smalling, der i de fleste kampe har stået centralt placeret i tremandsforsvaret imellem Mancini (til højre) og Ibanez (til venstre). Smalling regnes ofte for en af Mourinhos følgesvende fra Man United-tiden, men efter ni års tjeneste i United (2010-19) kom Smalling faktisk allerede til Roma på et lejemål i sæsonen 19/20 og blev købt til Giallorossi i den efterfølgende sæsonen for €15m. Det er dog ikke mindst i Mourinhos tid siden 2021, at den engelske centreback er vokset til en af Europas bedste på sin plads. Sammen med Mancini og Ibanez er det mildest talt imponerende så uigennemtrængeligt et forsvar Smalling har stået i spidsen for. Mens han er ekstremt stærk i det defensive hovedspil, er han knapt så farlig foran modstanderens mål, men ikke desto mindre er det i indeværende sæson blevet til 3 mål og 1 assist. Han har i denne sæson trukket otte advarsler, men ingen udvisninger. Til trods for Smallings store succes i Romas forsvar, er han nærmest blevet ignoreret til det engelske landshold, hvilket kan undre, når man tager The Three Lions’ defensive meritter i de senere år i betragtning. Det tilsyneladende problem ved at komme på det engelske landshold når man spiller uden for Premier League har fået Smalling til at overveje en retur til den engelse liga, når hans kontrakt med Roma udløber med udgangen af juni måned. Kontrakten giver ham mulighed for efter eget valg at forlænge sit ophold i Roma. Mourinho og Pinto har ikke lagt skjul på, at de meget gerne vil beholde Smalling, og klubben gav ham allerede i januar et tilbud på yderligere 2 år, men til en lavere løn (fra €3½m til €2½m) pga. hans alder og Romas FFP-udfordringer. Dette var Smalling imidlertid ikke udelt begejstret for, og flere italienske topklubber begyndte derfor at kontakte Smallings agent, James Featherstone, først og fremmest Inter og Juventus, der øjnede en billig fri-transfer-forstærkning til forsvaret. I en periode hed det sig også, at Smalling først og fremmest ønskede at komme til en klub, hvor han kunne spille Champions League, men senere lød meldingen, at det afgørende for ham var at kontrakten gik over tre år og dermed formentlig resten af hans karriere på topplan. I løbet af vinteren mistede Inter tilsyneladende interessen for den aldrende forsvarskommandant, og de eneste reelle interessenter fra Premier League kom fra dennes mellemste og nedre lag, med Fulham som den mest attraktive klub. Samtidig begyndte meldingerne fra Smalling selv om at forlænge opholdet i Roma at blive stadig mere positive, og i foråret hed det sig at Mourinho kraftigt opfordrede Pinto til at imødekomme Smallings ønsker mest muligt. De nyeste meldinger lyder på, at Roma og Smalling er blevet enige om en to-årig forlængelse frem til 2025 til en årsløn på €3,8m inkl. bonusser. Angiveligt har agenten Featherstone godkendt kontrakten i lørdags og en annoncering af kontraktforlængelsen ventes en af de allernærmeste dage (bl.a. jf. Fabrizio Romano).
Romas mest oplagte reserve som midterste centreback er Marash Kumbulla. Den 23-årige og 191 cm høje albaner har sin fortid som ungdomsspiller i Hellas Verona, hvorfra han blev udlejet til Roma i sæsonen 20/21 med en købsobligation på hele €26,5m i 2021. Kumbulla har haft en noget omtumlet tilværelse i Roma efter Mourinhos ankomst. I efteråret 2021 var han med i den famøse 1-6-kamp mod Bodø/Glimt og var tydeligvis en af dem, som Mou tillagde en stor del af ansvaret for blamagen – men dog trods alt mindre end de af hans medspillere, som efterfølgende røg helt ud af truppen. Efter at have opnået 28 kampe i hver af sine to første sæsoner for Giallorossi, er det kun blevet til 12 kampe i denne sæson, hvilket dog ikke kun skyldes manglende gunst hos træneren. Da vi nærmede os januartransfervinduet stod Kumbulla fortsat lavt i hierarkiet hos Mourinho, og der var længe snak om at den lange albaner skulle indgå i en byttehandel for Sasa Lukic fra Torino, hvor træneren Ivan Juric angiveligt har et godt øje til Kumbulla fra deres fælles fortid i Verona. Det blev der dog ikke noget af i den omgang, bl.a. fordi Romas begyndende skadeshelvede allerede i januar gav et par vikartjenester til Kumbulla, hvor han spillede ganske godt, især i pokalkampen mod Genoa og i ligakampen mod Fiorentina, såvel defensivt som offensivt, og han var en konstant hovedstødstrussel foran modstanderens mål. Dette blev ikke mindre imponerende af, at han spillede hele Viola-kampen med en brækket finger. I løbet af foråret begyndte Kumbulla at ligne en fast rotationsspiller og førstereserve til forsvaret, hvor han vikarierede med held for både Smalling og Ibanez. Men da han den 12. marts skulle vikariere for en slidt Mancini i højresiden mod Sassuolo, gik det galt. De sort-grønne scorede to mål efter gennembrud i Kumbullas side, og kort før pausen sparkede en liggende Berardi bevidst albaneren i skridtet efter at Patricio havde afværget et Sassuolo-angreb. Kumbulla tog maddingen og ”sparkede” (med en kraft der næppe havde kunnet rykke et cafébord på brostensgaderne i Trastevere) til Berardi, Kumbulla blev udvist, Sassuolo fik straffespark, scorede og vandt kampen. Efter to spilledages karantæne fulgte tre kampe på bænken, derpå et kvarter mod Feyenoord og da Smalling blev skadet kom så endelig Kumbullas chance for at bevise sit værd for klubben mod Milan i slutningen af april. Det første kvarter styrede han Romas forsvar med sikker hånd – og måtte derefter udgå med en korsbåndsskade. Kumbulla er således ikke just kandidat til ”sæsonens heldigste spiller” hos Roma! Det er uklart hvad hans fremtidsudsigter i klubben er. Selv vil han angiveligt helst blive og han har kontrakt frem til 2025 (muligvis nominelt forlænget til 2027 af skattetekniske hensyn). Inden korsbåndsskaden forventede bl.a. Calciomercato og Francesco Balzani at Kumbulla i sommervinduet ville blive forsøgt solgt eller udlånt (især Torino, Bologna, Fiorentina og Lecce er blevet nævnt), men da han nu næppe bliver spilleklar igen førend til årsskiftet, sker der næppe noget henover sommeren.
Der kan næsten synes at ligge en forbandelse over at skulle vikariere for Smalling som Romas midterste centreback i dette forår. Ugen inden Kumbullas sorte uheld var Diego Llorente blevet afprøvet på samme plads, og hvor denne ellers har imponeret hele foråret som reserve for Ibanez, var spanieren i kampen mod Atalanta impliceret i samtlige tre mål imod og måtte derefter udgå med en lårskade. Da Marash Kumbulla ugen efter blev skadet i Milan-kampen, og Smalling fortsat sad ude med en langvarig skade, forsøgtte Mourinho i sin nød at trække Bryan Cristante ned fra den defensive midtbane til centerforsvaret. Som et af de sjældne lyspunkter i Romas forår forløb dette eksperiment over al forventning. Cristante styrede forsvaret som om han aldrig havde lavet andet, og bortset fra ansigtskuløren og frisuren var det nærmest ikke til at se at det ikke var den engelske kommandant der stod der. Cristante spillede herefter pladsen i de følgende fire kampe, og under hans forsvarsledelse (mod Milan, Monza, Bologna og 2 x Bayer Leverkusen) blev der imponerende nok kun lukket sammenlagt to mål ind.
Med en forventet kontraktforlængelse på trapperne med Chris Smalling, en fuldgod supervikar til pladsen i Bryan Cristante og en nogenlunde reserve i Marash Kumbulla (der dog næppe er hverken spilleklar eller salgsbar førend til vinter), er det næppe lige til den midterste plads i tremandsforsvaret, at Mourinho og Pinto har de største indgående transferovervejelser. Det eneste bare lidt vedholdende rygte om en indgående transfer til Smallings position hos Roma har været hans unge landsmand Jarrad Branthwaite, der i den forgangne sæson har været udlejet fra Everton til PSV Eindhoven, hvor han angiveligt har gjort det fint. Den 195 cm høje englænder har her spillet 37 kampe og er noteret for 4 mål og 2 assists – samt blot 2 advarsler. I vintermånederne hævdede Leggo og La Gazzetta dello Sport med intervaller at der var en romersk interesse for Branthwaite, men med hans blot 20 år er det i givet fald næppe som mere end reserve, eventuelt i stedet for Kumbulla; ifølge La Gazzetta lå hans pris dengang på omkring €5m.