Snak

Mere indhold efter annoncen
Er der nogen der ved hvad vi egentlig får i leje for fx Shumurodov ud over vi slipper for løn?

Vi fik €1½m af Spezia for lånet af Shomu i foråret. Matias Vina indbragte €750.000 fra Bournemouth i samme periode. Andre udlån, som f.eks. Villar, har været helt uden fee.

Jeg kan i øvrigt ikke finde noget om nogen byttetransfer-planer med West Ham vedrørende Ibanez. Er det med relation til Scamacca?
Il gran rifiuto: Lautaro, no all’offerta shock degli arabi: 240 milioni in 4 anni (Corriere dello Sport).

Rispetto, Lautaro! 👍
Så skulle vi ifølge (ikke altid fuldt pålidelige) Tuttomercatoweb være tæt på et permanent salg af Bryan Reynolds til belgiske Westerlo, hvortil den 22-årige amerikanske højreback har været udlejet i den forgangne sæson. Prisen kendes endnu ikke, men Roma afslog for nylig et første bud fra Westerlo på €3½m + en videresalgsklausul på 20%.
BREAKING: Gianluca Scamacca er ikke udtaget til West Hams næstkommende træningskamp imod Dagenham & Redbridge (hvor han ellers har scoret i Hammers´s to forudgående kampe i Australien). En indikation på at vi nærmer os en transferafgørelse?
Ja enten til jer eller inter tror jeg.
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja enten til jer eller inter tror jeg.

Spændende. Hvis I også tager ham, bli´r jeg sgu muggen... ;)
Så er Mourinho og en trup bestående af 24 Roma-spillere fløjet fra Rom til træningslejren på Algarvekysten i Portugal. Pre-season-truppen består af: Patricio, Svilar, Boer; Mancini, Smalling, Ibanez, Ndicka, Llorente; Karsdorp, Celik, Kristensen; Spinazzola, Zalewski; Cristante, Matic, Bove, Pisilli; Pellegrini, Dybala, Aouar, Pagano; Belotti, Solbakken, El Shaarawy.

Man bemærker således fraværet af Viña, Shomurodov, Reynolds og Villar, som alle forventes på vej væk på enten leje eller salg i løbet af sommervinduet. Og Mourinho fik altså heller ikke som ønsket den nye angriber med til Portugal. Med mindre Scamacca aktuelt er ved at finde en flyforbindelse fra Perth til Lissabon...

Roma skal under opholdet på Algarve spille træningskampe mod Braga den 26/7 og Farense den 2/8.
MORE BREAKING: Ifølge Calciomercato har West Ham indvilget i en lejemålsordning for Gianluca Scamacca med en betinget købsobligation! De resterende forhandlinger går på størrelsen af et lånegebyr og de konkrete obligationsudløsende betingelser. Ifølge Il Tempo er Scamacca faktisk rejst fra Australien og er nu tilbage i Italien.

Scamacca selv har lagt en timeglas-emoji ud på en af sine SM-profiler. Hans kæreste Flaminia har samtidig lagt beskeden ”Così felice, ti amo!!” op på sin Instagram-profil.

Nærmer vi os en afklaring...?
Ja, meget tyder på en afklaring. Det er også godt i forhold til pre-season, at der ikke går længere tid.
Sæsonafrunding og transferoptakt for AS Roma (#8: Venstre central midtbanespiller)
Roma har i sæsonen 22/23 næsten konsekvent spillet med en firemandskæde på den centrale midtbane bestående af to wingbacks på kanterne og to overvejende defensivt orienterede centrale midtbanespillere.

Positionen som den venstre af disse to central-defensive midtbanespillere har i den forgangne sæson tilhørt Nemanja Matic. Når han ikke er startet inde på pladsen, er han som regel blevet indskiftet på den i løbet af kampen. Dertil har han i enkelt kamp spillet i midten af en femmandskæde, nærmest som en mezzala. Ialt er det blevet til 50 klubkampe for den 34-årige serber i denne sæson; i disse har han udover at bringe ro og overblik til den fremskudte defensive skanse foran backkæden scoret 2 mål og lavet 3 assists. Med tanke på hans position og det store antal kampe er det i grunden imponerende nok, at det i løbet af sæsonen kun er blevet til 8 gule kort. Den 194 cm høje midtbanespiller kom til Roma sidste sommer på en fri transfer fra Manchester United. Motivationen for skiftet hang både for klubben og spilleren tydeligt sammen med relationen til José Mourinho, som Matic tidligere har spillet for i Chelsea og United, og Mou nærer en kæmpe tillid til den serbiske veteran. Mange af Romas fans var nok mere skeptiske ved Matics ankomst, men han viste sig hurtigt at være fuldkommen perfekt og aldeles pålidelig til opgaven. Ud over hans arbejdsdisciplin, erfaring og fortsat store spilkvalitet må man imponeres over, at Matic sin alder og udsatte spilposition til trods nærmest ikke har været skadet igennem denne ellers for Roma absurd skadesplagede sæson. Ialt to kampe har han siddet ude med ”skader”, hvilket den ene gang beroede på en maveforgiftning. Lovsangen af Nemanja Matic stopper imidlertid ikke dér, for ifølge adskillige interviews har han omtrent lige så stor betydning uden for banen som på, som en af de helt store, men rolige personligheder i omklædningsrummet og på træningsbanen, der ikke mindst værdsættes højt af de mange helt unge spillere i truppen, inklusive dem på primavera-holdet. Da Matic kom til Roma sidste sommer var det på en et-årig kontrakt, men med mulighed for yderligere et år hvis han ønskede det og hvis han opnåede mere end 45 minutters spilletid i 40% af klubbens kampe. Som ovenfor antydet har der ikke været det store problem med at opfylde dét krav, og da Matic føler sig vældig godt tilpas i Roma, blev det allerede i marts besluttet af begge parter at forlænge aftalen frem til foreløbig 2024 – og med mulighed for endnu et års forlængelse. For et par uger siden kunne Corriere dello Sport desuden berette, at Matic nu er tiltænkt en endnu større rolle end hidtil som en slags spillende assistenttræner for Mourinho, især med henblik på midtbanen samt holdånden i omklædningsrummet og på bænken.

Eftersom Matic har været til rådighed i nærmest samtlige sæsonens kampe, har der været småt med andre spilleres optræden på positionen, men ind imellem har Mourinho undt sin tro serbiske væbner en pause og ladet andre tage over. Vikariaterne har været omtrent ligeligt fordelt på fire spillere, der hver har optrådt 4–6 kampe på pladsen – om end ofte enten som ind- eller udskifter i forhold til Nemanja ’De Man’ Matic himself.

En spiller, der nok oprindelig var tiltænkt en hovedrolle på pladsen, var Georginio Wijnaldum. Den 32-årige hollænder, med bl.a. fem sæsoners fortid i Liverpool og 89 A-landsholdskampe for Holland, lignede et kæmpe scoop, da han i sommeren 22 kom til Roma på et lejemål fra PSG med en tilknyttet købsoption på blot €8m. At dette overhovedet kunne komme på tale hang ikke mindst sammen med, at Roma-præsidenten Dan Friedkin er en personlig ven af PSG-ejeren sheik Al-Khelaifi, og som en ekstra bonus betalte PSG endda omkring halvdelen af Wijnaldums løn (på €7m + 3m i bonusser) under lejeopholdet. ”Gini” nåede at få det sidste kvarter af sæsonåbneren mod Salernitana, hvorefter han i et efterfølgende træningspas brækkede skinnebenet og sad ude ind til starten af februar. De voldsomt store forventninger til Wijnaldums længede ventede tilbagevenden blev fælt skuffede med en serie af i bedste fald middelmådige præstationer resten af sæsonen, krydret med et par enkelte gode kampe (ud af 23 optrædener ialt) med 2 mål og 1 assist. En efterhånden udbredt skepsis blandt romanisti til den hollandske lejesvends indsats og engagement i klubben kulminerede under straffesparkskonkurrencen i EL-finalen, hvor han stod for sig selv i midtercirklen og så ligelad til, mens holdkammeraterne stod med armene om hinandens skuldre. Romas ledelse var ikke stort mere begejstrede, og ved sæsonens afslutning blev det besluttet, at sende Wijnaldum retur til Paris med tak for lån. Jeg har selv været en af dem, der ikke har lagt fingrene imellem i kritikken af Wijnaldum, men til hans forsvar kan siges, at han måske som udgangspunkt heller ikke rigtig har haft nogen naturlig plads i Mourinhos formation. Han kommer vel især til sin ret som en slags mezzala-type, men er hverken defensivt dygtig nok som defensiv-central midt eller målfarlig nok som offensiv trequartista-type. Hos Roma har han i praksis været forsøgt på alle fire centrale- og offensive midtbanepladser, og i to kampe endda som mezzala, men generelt uden for alvor at lykkes på nogen af dem. Mest spilletid er det blevet til på ”Matic’s plads”, hvorfor han i nærværende sammenhæng er behandlet her.

Da det allerede i slutningen af august stod klart, at Wijnaldum ville være ude af Roma-truppen det næste halve års tid, blev der i alt hast hentet en vikar ind for ham i form af Mady Camara fra Olympiacos Piraeus. Den 26-årige guineaner har faktisk gjort det ganske solidt i de sammenlagt 24 kampe, hvor han har været inde som vikar eller udskifter for enten Cristante eller især Matic på den central-defensive midtbane, hvilket primært skete i efteråret. Der var noget længere imellem hans optrædener i foråret, hvilket muligvis skyldtes et bevidst fravalg for ikke at komme for tæt på en udløsning af en betinget købsobligation i lejekontrakten. Udover at betale hans løn, lagde Roma €1½m i lånegebyr.

Midt i efteråret 22 så det ud til, at Mourinho mente at have fundet en ny vikar til pladsen fra primavera-holdet i den 20-årige Benjamin Tahirovic. Den 191 cm høje svenskfødte bosnier nåede at få fem kampe på bænken, inden han fik debut i den sidste kamp inden VM-pausen mod Torino. I de følgende måneder udtalte Mourinho sig gentagne gange begejstret over unge Tahirovics kvaliteter, og han fik også en del kampe da sæsonen startede op igen i januar, men uden rigtig at leve op til trænerens lovprisninger. Da slidtagen satte ind på stamspillerne i maj måned blev det igen til en del spilletid for Tahirovic, uden at indtrykket ændrede sig. Den unge bosnier har ingenlunde gjort det dårligt i sine sammenlagt 13 førsteholdskampe, men har bare generelt fremstået en smule usikker og usynlig. Det er derfor måske ikke så underligt, at Roma har valgt at sælge ham, da muligheden meldte sig i sommervinduet, mens man måske mere kan undre sig over, hvad Ajax Amsterdam har set i Benjamin Tahirovic? Tilsyneladende nok til at lægge €7½m i transfer.

Den fjerde og sidste reserve for Matic på den central-defensive venstreside i sæsonen 22/23 har været Edoardo Bove. Denne 19-årige midtbanespiller af (så godt som) egen avl, der har fået sit helt store gennembrud for Romas førstehold i foråret 23, er allerede nærmere behandlet i afsnit 7, fordi han opgjort i antal spillede kampe har vikarieret én gang mere for Cristante end for Matic. Et interessant aspekt ved Bove er imidlertid, at han er omtrent lige så god med venstre fod som med højre, og derfor uden problem kan spille begge pladser. Dertil har han større offensive kvaliteter end både Cristante og Matic, og har i det hele taget det perfekte potentiale for at udvikle sig til en decideret mezzala. Mens Wijnaldum, Camara og Tahirovic nu alle er ude af Roma-truppen, fremstår Bove som den mest oplagte reserve til begge centrale midtbanepladser og vil derfor utvivlsomt få rigtig meget spilletid i 23/24. Dette gælder nok ikke mindst i venstresiden, hvor man må formode, at der gradvist skal økonomiseres lidt med Matic’s ressourcer, så disse primært benyttes i kampe, hvor serberens erfaring skønnes essentiel.

Siden sidste afsnit er det begyndt at se ud til, at 18-årige Giacomo Faticanti kan være på vej væk fra Roma allerede i dette vindue, hvor han ellers rygtedes på vej op på førsteholdet, hvilket efterlader jævnaldrende Niccolo Pisilli som eneste primavera-prospekt til den centrale midtbane. Pisilli og Bove er dog ikke helt alene om at skulle vikardække for både Cristante og Matic, idet sommerens første Roma-tilgang Houssem Aouar også vil kunne benyttes her, nok primært i venstresiden. Da jeg imidlertid især opfatter ham som aflastningsspiller for Pellegrini på den offensive midtbane, vil han først blive nærmere behandlet i afsnit 10.

Der har som nævnt i afsnit 7 været en lind strøm af rygtede spillertilgange til Romas midtbane siden vinterpausen. Af dem, som fortsat meldes inde i billedet, er der vel kun reelt én, som for alvor kan siges at passe ind på den venstre centrale midtbaneplads, nemlig Fred fra Manchester United. Den 30-årige brasilianer er på vej ind i sit sidste kontraktår hos United, hvor han har været siden Mourinho hentede ham dertil fra Shakhtar Donetsk i 2018. Og det er nok ikke mindst pga. Mous udtalte præference for ham, at Roma-ledelsen ved indgangen til juli ifølge The Sun rettede henvendelse til Manchester-klubben med henblik på muligheden for en signing af ham. Fred fremstår stadig ganske fit og har spillet imponerende 56 kampe for United i den netop forgangne sæson (med 6 mål og 6 assists) og er dertil ikke noteret for ét eneste skadesfravær. Med tilgangen af £55m-købet Mason Mount er der imidlertid formentlig udsigt til mindre spilletid for Fred i den kommende sæson. Foruden den sædvanlige interesse fra de saudiarabiske klubber har den primære bejler til Fred i starten af sommervinduet været Fulham, der dog ikke var glade for Uniteds krævede transferpris på £20m. Dét vil Tiago Pinto givetvis heller ikke være, i hvert fald ikke hvis pengene skal falde nu og her, så den eneste realistiske løsning synes at være et lån med en købsobligation eller måske et bytte for Roger Ibanez. Dertil vil Fred hos Roma skulle imødese en betydelig lønnedgang, hvilket selvsagt ikke gør en romersk transfer mere attraktiv for ham. Der har da også været tavst om Fred og Roma siden starten af juli.
Annonce