Redigerettors 17. aug 2023
Ifølge Gianluca Di Marzio overvejer Roma nu også 19-årige Hugo Ekitike fra PSG som ny centreforward. Den unge franskmand stammer fra Reims, hvorfra han var udlånt til Vejle BK i foråret 21, og har været på lån i PSG i 22/23, tilsyneladende med en købsobligation på €28½m, som netop er trådt i kraft. Luis Enrique virker imidlertid ikke til sinds at bruge ham (endnu), hvorfor et udlån eller ligefrem et videresalg til Roma måske kan komme på tale. Ekitike lavede 4 mål og 4 assists i 32 kampe for PSG i den forgangne sæson, mens det blev til mere imponerende 11 mål og 5 assists sæsonen forinden i 27 kampe for Reims; i januar 22 var han som 18-årig den målfarligste teenager i Europas fem største ligaer. Kunne vel være ok at prøve i Roma..?