Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er oprigtig talt heller ikke sikker på andet end at det kan være en joke. Men den er i så fald ganske god. Kunne godt ligne Mou at trække sådan én... 😆
Måske man kunne få Totti eller Luca Toni ud af pension på en etårig kontrakt.
Historien om at Bruno Conti bliver fungerende træner imod Salernitana bekræftes nu af Sky Sport Italia. Den ellers udsete assistenttræner Stefano Rapetti har ikke tilstrækkelig høj trænerlicens i Serie A-sammenhæng, hvilket Conti har.
Måske man kunne få Totti eller Luca Toni ud af pension på en etårig kontrakt.

Det kunne fandeme være så smukt! 😄
Angriberemne nr. 37: Så kom han med på listen, også officielt, Romelu Lukaku fra Chelsea. Ifølge Sky Sports har Roma for et par dage siden forhørt sig hos London-klubben om en mulig tilgang af belgieren, naturligvis dog kun i form af et lån. Boehly sagde nej. [Edit: Lad os da for god ordens skyld lige tage Lukakus tal med: 30 år, 14 mål i 37 kampe for Inter (22/23).]

Jeg foreslår at Pinto som den næste ringer til Txiki Begiristain i Manchester City og spørger om vi ikke bare kan låne nordmanden hver anden weekend. Der laves faktisk en ret god lasagne i Rom...

Hvis City siger nej, så må vi spørge Aston Villa, om ikke vi kan låne ham der Zaniolo... 😆
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så er Bruno Contis genintroduktion i Romas trænersæde på søndag også bekræftet af både Mourinho og Conti selv på Roma TV. Mourinho står selvfølgelig for det taktiske oplæg, Rapetti vil videreformidle dessiner til spillerne fra Mourinho undervejs, mens Conti vil stå for den motiverende ledelse i omklædningsrummet og fra sidelinjen. Det kan sgu blive meget fedt...
Daje Bruno! 😄
Samtidig med at transferen af Nicolo Zaniolo kunne annonceres endeligt i dag fredag, er tallene bag udlånet fra Galatasaray til Aston Villa også kommet frem, og de er lidt anderledes end hidtil troet. Aston Villa skal betale €5m i et rent basislån, hvortil kommer op til €1.375.000 i add-ons. Til lånet er knyttet en betinget købsobligation (de konkrete betingelser er endnu ikke oplyst) på €22½+15½m, hvilket bringer den samlede sum (inkl. låne fee og add-ons) op på knap €44½m. Dertil forbeholder Gala sig en videresalgsbonus på 10%.

Ifølge Football Italia vil dette kunne bringe Romas potentielle videresalgsbonus på 20% op på mere end €8m, hvilket må betyde, at de heri indregner det indledende låne fee. Men det er muligt, at bonussen først udløses, hvis udlånet næste år rent faktisk konverteres til et salg.
Ifølge Gianluca Di Marzio har Roma nu trukket sig endeligt fra forhandlinger med Santos vedrørende Marcos Leonardo. We are, once again, absolutely nowhere near any new striker.
Jeg nåede lige i går at tænke, at den i Leeds så utilfredse italiener Willy Gnonto vel også kunne være en mulighed for Roma, førend Corriere dello Sport her til morgen præsenterer ham som emne nr. 38. Denne gang ser initiativet dog ikke ud til at komme fra Desperado Tiago, men fra Gnontos egen agent, der åbenbart har svært ved at få den ønskede aftale på plads med Everton. Hvor interessant den lille italienske landsholdsspiller end umiddelbart måtte synes, taler flere forhold dog imod tanken. For det første er Gnonto (19 år, 6 mål og 5 assists i 45 kampe (22/23)) vel mere at betragte som venstrewing end som egentlig centreforward og for det andet har han med sine blot 170 cm ikke lige Mourinhos foretrukne fysik for en angriber. Det gør så nok heller ikke tingene lettere, at det lige er Leeds, der ejer ham, da forholdet mellem Leeds og Roma ikke fremstår voldsomt varmt efter de to påtvungne lejemål af Llorente og Kristensen, der skete imod den nordengelske klubs velvilje. Pinto vil således ikke kunne forvente den mindste smule økonomisk goodwill i en sådan transfer. Så transferemne nr. 38 ser ærlig talt dødfødt ud fra starten.
Ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo går Roma nu alligevel efter at signe Marcos Leonardo fra Santos, men først til januar og til en noget lavere pris end hidtil forhandlet.
Annonce