Snak

Mere indhold efter annoncen
Jo, en skam at det ikke kom til at fungere med Solbakken. Men det gjorde det bare ikke.

Lidt flere detaljer om Lukakus lønaftale er nu kommet for dagen i La Gazzetta dello Sport. Hidtil har det heddet sig, at Big Rom ville få €7½m i løn for sæsonen 23/24, men faktisk får han €7m i grundløn og op til €1m i diverse add-ons. Den vigtigste af disse bonusser er på €400.000 og udløses hvis Roma slutter i Top 4 og dermed kvalificerer sig til Champions League. Dertil er der nogle bonusser afhængige af antal spillede kampe og scorede mål – samt såmænd også én i tilfælde af at Roma vinder mesterskabet!
Buongiorno! En hektisk dag venter for AS Roma.

I aften får vi besøg af AC Milan på Stadio Olimpico i 3. runde af denne sæsons Serie A. Efter sølle 1 point i de to første kampe mod Salernitana og Verona trænger selvtilliden voldsomt til et boost, men netop Milan er kommet stærkest fra start af alle med to sejre (over Bologna og Torino) og en samlet målscore på 6-1. Det bliver næppe nemt!

Inden kampen vil Romas nye medieombruste tilgang Romelu Lukaku blive præsenteret for fansene på Olimpico, og teknisk set er det sågar muligt, at han også kommer på banen under kampen, selvom et mere realistisk bud nok lyder på en debut hen i slutningen af september.

Kl. 13 starter UEFA lodtrækningen til gruppespillet i Europa League, hvor navnet AS Roma står på en af lodsedlerne. Seedningen vil blive annonceret om kort tid.

Og endelig er det som bekendt Deadline Day, sidste dag i sommerens transfervindue. For Romas vedkommende synes det primært at handle om, hvor vidt der vil blive hentet en ekstra forstærkning ind til forsvarskæden. Det tidligere rygte om 36-årige Leonardo Bonucci ser ikke længere aktuelt ud, men 37-årige Sergio Ramos spøger stadig i kulissen. Et måske mere perspektivrigt emne nævnt i går af Alfredo Martinez fra Radio Onda Cero er 22-årige Eric Garcia fra Barcelona, som vi muligvis kan få ind på lån. Ellers går det primære før-lukketids-rygte på en udgående transfer for Ola Solbakken til Olympiakos, samt – og med tanke på den fremskredne tid nok mindre sandsynligt – mulige salg af Leonardo Spinazzola til Manchester United (jf. Di Marzio) og et udlån af Zeki Celik til Galatasaray (jf. Retesport). Som en sidste kanin kan Borna Sosa fra VfB Stutggart måske også springe op af den rød-gule hat (jf. Corriere dello Sport); den 25-årige kroatiske venstreback blev i sidste sæson noteret for 2 mål og 12 assists i 30 kampe. Og så er det jo Roma, så man ved sgu aldrig helt hvad der pludselig kan ske...

Buona giornata per la scadenza!
Det ville være klassisk Roma at vinde den kamp, hvorfor jeg jeg tror vi gør.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Så er seedningsgrupperne til Europa League kommet op:
https://www.uefa.com/uefaeuropaleague/draws/

Vi er seedet i første lag sammen med Ajax, Atalanta, Leverkusen, Liverpool, Rangers, Villareal og West Ham.

Sæt i øvrigt allerede nu kryds i kalenderen ud for den 22. maj 2024, hvor jeg forudser at Roma spiller EL-finale i Dublin mod Liverpool. 😁
Ola Solbakken har ifølge Tuttomercatoweb her til morgen taget et fly fra Rom til Athen for at underskrive en aftale med Olympiakos. Dette sker efter aftale med Mourinho og Roma-ledelsen, der opfordrer ham til at søge mere spilletid andetsteds. Der vil dog i modsætning til tidligere rygter angiveligt kun blive tale om et tørt lån, idet normanden ingenlunde er skrevet ud af Romas fremtidsplaner.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En gammel bekendt af Roma-rygtebørsen, Duvan Zapata, forventes i dag præsenteret som ny spiller i Torino, der ifølge Orazio Accomando fra Sky Sport Italia har købt ham fra Atalanta for €8+2m. De bergamischier er satme ikke nemme at blive klog på – gad vide om de selv ved, hvad de vil..?
Det italienske transfervindue meldes i øvrigt at lukke kl. 20 lokal (og dansk) tid, så der er godt ti timer at holde ud endnu.
Midt i al Deadline Day-halløjet skal man jo ikke glemme, at det i aften kl. 20:45 atter er kampdag på Olimpico for AS Roma. Førerholdet fra AC Milan kommer på besøg med maksimumpoint og en målscore på 6-1 efter deres indledende to kampe mod Torino og Bologna. Vi har som bekendt kun en uafgjort mod Salernitana og et nederlag mod Verona med i bagagen.

Vi har som altid nogle skader at slås med. Både Dybala og Pellegrini meldes ude igen med tilsyneladende omtrent identiske muskelskader. Dybala bliver i øvrigt formentlig i Rom under den forestående landskampspause pga. sin hofteskade. Renato Sanches meldes også fortsat på skadeslisten, hvor dennes mere langvarige afsnit også stadig tæller Abraham og Kumbulla. Dertil er Ola Solbakken ikke disponibel, da han er taget til Athen med henblik på en formentlig nært forestående udlånstransfer til Olympiakos.

På målmandsposten har Rui Patricio fået hård kritik efter de to første kampe, men de fleste eksperter gætter nu alligevel på et genvalg til veteranen frem for reserven Mile Svilar.

Forsvarskæden er som altid et anliggende for Mancini, Smalling og enten Ndicka eller Llorente; mit gæt går på Ndicka.

Med både Dybala og Pelle ude ligner det endnu et forsøg med en fem-mandsmidtbane, hvor de tre centrale formentlig vil tælle Cristante, Aouar og enten Bove eller Paredes; sidst i kampen kunne en indskiftning af den offensive Pagano være en mulighed.

På kanterne er både Karsdorp, Nissen, Celik, Zalewski og Spinazzola samt sågar El Shaarawy til rådighed. Skal jeg gætte på nogen bliver det ud fra dagsformen nok Karsdorp og Zalewski, men det er ret åbent.

Til de to pladser fremme forrest er Belotti, El Shaarawy og den mulige debutant Azmoun på tale; i modsætning til hvad rygter på nettet har hævdet, skulle sidstnævnte ikke være skadet. I teorien kunne Lukaku også godt komme ind, i så fald dog formentlig først i de allersidste minutter, hvis vi har brug for et mål. Jeg forventer at Il Gallo er selvskreven, og gætter på at Faraoen starter inde og i løbet af kampen afløses af iranske Azmoun (alternativt omvendt).

Tilskuerne på Olimpico bør i øvrigt indfinde sig i god tid idag, idet der er udsigt til et brag af en spillerpræsentation en time før kick-off. I guess you know of who...

Daje Roma!
Roma får Slavia Prag, Sheriff Tiraspol og Servette i gruppespillet til Europa League. Det burde være muligt at komme videre fra.
Ja den gruppe skal vi videre fra selv om intet er givet i disse tider……
Annonce