Jeg er målløs. Truppen er i min optik god nok til at spille med om Champions League, men de her præstationer er helt vanvittigt dårlige. Intet fungerer. Mourinho kan ikke blive ved med, at sidde sikkert i trænersædet.
Snak
fre 29. sep 2023
Jeg synes du var hård, JGGJ, men det er et rystende resultat. Genoa havde 4 skud på mål. Måske du har set rigtigt. Der var også en del snak om "Mourinhos 3. år" - måske ER det noget. Ad
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
fre 29. sep 2023
"Genoa havde 4 skud på mål"
Det er en tendens denne sæson, at modstanderen bare skal ramme målet så går den ind. Patricio har været mere eller mindre ubrugelig. En papmache-mand ville redde flere skud.
Det er dog ikke kun Patricio, som har været rædderlig. N´dicka har været ligeså elendig. En højt værdisat spiller fra Bundesligaen falder massivt igennem gang på gang.
Det er en tendens denne sæson, at modstanderen bare skal ramme målet så går den ind. Patricio har været mere eller mindre ubrugelig. En papmache-mand ville redde flere skud.
Det er dog ikke kun Patricio, som har været rædderlig. N´dicka har været ligeså elendig. En højt værdisat spiller fra Bundesligaen falder massivt igennem gang på gang.
fre 29. sep 2023
Caffè Roma (Deep Shit Special)
Sidste fredag bar Roma-caféen præg af sensommerlig optimisme efter den forudgående uges to sejre over Empoli og Sheriff Tiraspol. Siden da har vi tabt til Torino og Genoa, og især hudfletningen i aftes mod de genovesiske oprykkere har sendt den rød-gule barometerpil over i grænsefeltet mellem ”dyb krise” og ”katastrofe”.
Efter 6 kampe står vi med blot 5 point, og vi ligger på en aktuel 16. plads, kun 2 p. over nedrykningsstregen. Og af de hidtidige seks modstandere er det kun Milan, der hører til Top 7-klubben. Vi kan ikke blive ved med at affeje den aktuelle situation som midlertidig og sågar fortsat diskutere om vi kan slutte i Top 5, når vi samtidig styrtbløder og er i frit fald mod bunden af tabellen.
Vi kunne i foråret med rette undskylde lidt af problemerne med de absurd mange skader (og karantæner), men i går sad foruden Abraham kun Smalling og Sanches ude, hvilket vel er et acceptabelt og forventeligt niveau. Dommer Orsato var ikke imod os, og vi havde ikke tre skud på træværket, som ikke gik ind. Vi var bare pivringe – igen. Nu så jeg desværre ikke kampen mod Empoli, men hvad jeg har set i alle de øvrige kampe denne sæson har ærligt talt været jammerligt. Selv EL-sejren mod Sheriff Tiraspol var ikke just opløftende. ”En svær udebane”? Come on, det er i f***ing Moldova! Hvis de moldovianske mestre på udebane er at regne for en svær kamp, så står det eddermame sløjt til med selvforståelsen i Roma! Vi kan ikke engang undskylde det med en lang rejsetid, der er godt to timers flyvetid fra Rom til Moldova.
Man kan jo diskutere, i hvilket omfang Roma nogensinde har spillet godt under Mourinho, men resultater har der da været. Resultater, der først og fremmest var baseret på en jernstærk defensiv bestående af Mancini, Smalling og Ibanez, kombineret med målscoringer af Tammy Abraham i den første sæson og af Paulo Dybala i den anden. Nu har gamle Patricio glemt hvordan man tager en bold, Ibanez er rejst til Saudiarabien og aldrende Smalling synes ramt af en underlig kronisk skade, der rejser bekymring for, om han nogensinde når sit gamle niveau igen. Afløserne Ndicka og Llorente har på ingen måde kunnet løfte arven indtil videre, men reelt begyndte forsvarsværkerne at slå revner allerede i foråret. En trist gennemgang af Romas resultatliste viser, at selv hvis vi ser bort fra spillets kvalitet, så har vi ikke formået at høste gode resultatmæssige præstationer tre kampe i træk siden januar 2023!
Et for mig ekstra bedrøveligt forhold ved kampen i aftes var, at holdet virkede blottet for gejst – altså spillemæssig gejst, til at foretage løb og driblinger og i det hele taget komme frem på banen, ikke den sædvanlige Roma-"gejst", der handler om hårde tacklinger og bestandigt brok over alle kendelser imod. Mancini har ellers forbedret sig kraftigt i de seneste sæsoner, men hans uprovokerede kæberasler i aftes til en af Genoa-spillerne kunne efter min vurdering godt have ført til en en helt retfærdig VAR-udvisning. Dybala var helt usynlig, og Lukaku lignede en mand i dyb undren over, hvad fanden det er for et hold af zombier som han er landet på. Men det værste er, at Romas spil fremstår fuldstændig planløst! Hvad er det egentlig Mourinho vil have dem til? Det var tæt på decideret skræmmende at se hans organisationsmæssige sammenbrud sidst i kampen i aftes, hvor han helt ofrede defensiven til ”fordel” for en tilsyneladende aldeles planløs indskiftning af alle offensive spillere på bænken. Resultatet var selvfølgelig, at vi ikke kom frem til flere målchancer, mens boldene fløj ind til højre og venstre om Patricio. Det er så hvad det er, men at se Mourinho opgive sin egen defensive grundfilosofi i jagten på en ligegyldig reducering, indikerer for mig desperation og idéforladthed. Han aner simpelthen ikke hvad han skal gøre!
Jeg har tidligere lidt i sjov betegnet det vi nu er vidner til i Roma som Freddy Kruger-udgaven af ”Mourinho Sæson 3”-klassikeren. Men joken begynder at se ud til at blive blodig alvor. Personligt kan jeg ikke længere se José Mourinho vende udviklingen i Roma og få noget godt ud af holdet igen. Jeg anerkender de resultater, han har opnået, men han kommer til kort nu, og det bedste for begge parter vil være at skilles snarest muligt. Spørgsmålet er om Mourinhos egen selvrespekt og æresfølelse får ham til at trække sig fra den synkende skude, eller om Dan Friedkin decideret skal fyre ham. I sidstnævnte fald er jeg noget luren på, om Friedkin har modet til at gøre det – eller rettere, hvorlænge han trækker beslutningen ud.
Daje Roma! 💛❤️
#DeRossiOrAncelottiToRoma
Sidste fredag bar Roma-caféen præg af sensommerlig optimisme efter den forudgående uges to sejre over Empoli og Sheriff Tiraspol. Siden da har vi tabt til Torino og Genoa, og især hudfletningen i aftes mod de genovesiske oprykkere har sendt den rød-gule barometerpil over i grænsefeltet mellem ”dyb krise” og ”katastrofe”.
Efter 6 kampe står vi med blot 5 point, og vi ligger på en aktuel 16. plads, kun 2 p. over nedrykningsstregen. Og af de hidtidige seks modstandere er det kun Milan, der hører til Top 7-klubben. Vi kan ikke blive ved med at affeje den aktuelle situation som midlertidig og sågar fortsat diskutere om vi kan slutte i Top 5, når vi samtidig styrtbløder og er i frit fald mod bunden af tabellen.
Vi kunne i foråret med rette undskylde lidt af problemerne med de absurd mange skader (og karantæner), men i går sad foruden Abraham kun Smalling og Sanches ude, hvilket vel er et acceptabelt og forventeligt niveau. Dommer Orsato var ikke imod os, og vi havde ikke tre skud på træværket, som ikke gik ind. Vi var bare pivringe – igen. Nu så jeg desværre ikke kampen mod Empoli, men hvad jeg har set i alle de øvrige kampe denne sæson har ærligt talt været jammerligt. Selv EL-sejren mod Sheriff Tiraspol var ikke just opløftende. ”En svær udebane”? Come on, det er i f***ing Moldova! Hvis de moldovianske mestre på udebane er at regne for en svær kamp, så står det eddermame sløjt til med selvforståelsen i Roma! Vi kan ikke engang undskylde det med en lang rejsetid, der er godt to timers flyvetid fra Rom til Moldova.
Man kan jo diskutere, i hvilket omfang Roma nogensinde har spillet godt under Mourinho, men resultater har der da været. Resultater, der først og fremmest var baseret på en jernstærk defensiv bestående af Mancini, Smalling og Ibanez, kombineret med målscoringer af Tammy Abraham i den første sæson og af Paulo Dybala i den anden. Nu har gamle Patricio glemt hvordan man tager en bold, Ibanez er rejst til Saudiarabien og aldrende Smalling synes ramt af en underlig kronisk skade, der rejser bekymring for, om han nogensinde når sit gamle niveau igen. Afløserne Ndicka og Llorente har på ingen måde kunnet løfte arven indtil videre, men reelt begyndte forsvarsværkerne at slå revner allerede i foråret. En trist gennemgang af Romas resultatliste viser, at selv hvis vi ser bort fra spillets kvalitet, så har vi ikke formået at høste gode resultatmæssige præstationer tre kampe i træk siden januar 2023!
Et for mig ekstra bedrøveligt forhold ved kampen i aftes var, at holdet virkede blottet for gejst – altså spillemæssig gejst, til at foretage løb og driblinger og i det hele taget komme frem på banen, ikke den sædvanlige Roma-"gejst", der handler om hårde tacklinger og bestandigt brok over alle kendelser imod. Mancini har ellers forbedret sig kraftigt i de seneste sæsoner, men hans uprovokerede kæberasler i aftes til en af Genoa-spillerne kunne efter min vurdering godt have ført til en en helt retfærdig VAR-udvisning. Dybala var helt usynlig, og Lukaku lignede en mand i dyb undren over, hvad fanden det er for et hold af zombier som han er landet på. Men det værste er, at Romas spil fremstår fuldstændig planløst! Hvad er det egentlig Mourinho vil have dem til? Det var tæt på decideret skræmmende at se hans organisationsmæssige sammenbrud sidst i kampen i aftes, hvor han helt ofrede defensiven til ”fordel” for en tilsyneladende aldeles planløs indskiftning af alle offensive spillere på bænken. Resultatet var selvfølgelig, at vi ikke kom frem til flere målchancer, mens boldene fløj ind til højre og venstre om Patricio. Det er så hvad det er, men at se Mourinho opgive sin egen defensive grundfilosofi i jagten på en ligegyldig reducering, indikerer for mig desperation og idéforladthed. Han aner simpelthen ikke hvad han skal gøre!
Jeg har tidligere lidt i sjov betegnet det vi nu er vidner til i Roma som Freddy Kruger-udgaven af ”Mourinho Sæson 3”-klassikeren. Men joken begynder at se ud til at blive blodig alvor. Personligt kan jeg ikke længere se José Mourinho vende udviklingen i Roma og få noget godt ud af holdet igen. Jeg anerkender de resultater, han har opnået, men han kommer til kort nu, og det bedste for begge parter vil være at skilles snarest muligt. Spørgsmålet er om Mourinhos egen selvrespekt og æresfølelse får ham til at trække sig fra den synkende skude, eller om Dan Friedkin decideret skal fyre ham. I sidstnævnte fald er jeg noget luren på, om Friedkin har modet til at gøre det – eller rettere, hvorlænge han trækker beslutningen ud.
Daje Roma! 💛❤️
#DeRossiOrAncelottiToRoma
fre 29. sep 2023
Der findes næppe én enkelt grund til Romas nuværende situation.
Men når jeg ser Roma spille forekommer det mig, at det er et hold der ikke er...ja, et hold.
Og her må pilen nødvendigvis pege på træneren.
Som flere skriver, er materialet selvsagt til meget mere.
Jeg har tidligere udtalt, at Lukaku/Dybala har potentialet til at være den, med afstand, skarpeste angrebsduo i ligaen.
Men det kræver jo, at man bygger spillet op omkring deres kompetencer.
Donkey er, efter min ydmyge mening, bedst, når han bliver brugt som opspilspunkt. Dels fordi han tromler nærmest alle forsvarere med sin fysik og dels fordi han skaber plads til hans medspillere. Og netop de områder er Dybala sublim til at udnytte.
Altså burde det være rimelig simpelt, at tegne et koncept op omkring de to.
Når man så ser på kampen i går, har Lukaku færrest boldberøringer af alle startere (21) og herunder mindre end halvdelen af dem der har næstfærrest (Spinazzola og Pellegrini med 47, der endda ikke spillede fuld tid).
Med andre ord er han overhovedet ikke involveret i spillet, hvilket samtidig står i råbende kontrast til den måde Conte fik det absolut bedste ud af den store belgier.
Det må umiddelbart igen falde tilbage på Mourinho.
Som jeg ser det, ender alle trådende (eller i hvert fald de fleste) hos Mourinho.
Spørgsmålet bør ikke længere være om man har råd til at fyre Mourinho (han plejer at have nogle heftige gyldne håndtryk i sine kontrakter), men snarere om man har råd til at lade vær.
Men når jeg ser Roma spille forekommer det mig, at det er et hold der ikke er...ja, et hold.
Og her må pilen nødvendigvis pege på træneren.
Som flere skriver, er materialet selvsagt til meget mere.
Jeg har tidligere udtalt, at Lukaku/Dybala har potentialet til at være den, med afstand, skarpeste angrebsduo i ligaen.
Men det kræver jo, at man bygger spillet op omkring deres kompetencer.
Donkey er, efter min ydmyge mening, bedst, når han bliver brugt som opspilspunkt. Dels fordi han tromler nærmest alle forsvarere med sin fysik og dels fordi han skaber plads til hans medspillere. Og netop de områder er Dybala sublim til at udnytte.
Altså burde det være rimelig simpelt, at tegne et koncept op omkring de to.
Når man så ser på kampen i går, har Lukaku færrest boldberøringer af alle startere (21) og herunder mindre end halvdelen af dem der har næstfærrest (Spinazzola og Pellegrini med 47, der endda ikke spillede fuld tid).
Med andre ord er han overhovedet ikke involveret i spillet, hvilket samtidig står i råbende kontrast til den måde Conte fik det absolut bedste ud af den store belgier.
Det må umiddelbart igen falde tilbage på Mourinho.
Som jeg ser det, ender alle trådende (eller i hvert fald de fleste) hos Mourinho.
Spørgsmålet bør ikke længere være om man har råd til at fyre Mourinho (han plejer at have nogle heftige gyldne håndtryk i sine kontrakter), men snarere om man har råd til at lade vær.
fre 29. sep 2023
Jeg er helt enig i, at Roma spiller for spiller nok har et af de bedste hold som hovedstaden har set længe. Især offensiv-duoen Lukaku-Dybala burde sikre os en Top 4-billet uden problemer. Men også El Shaarawy, Belotti, Pellegrini, Spinazzola, Cristante og Mancini er spillere af højt niveau, der vel burde kunne være med i spillet om en stamplads på alle de italienske tophold. Bove og Zalewski er lovende talenter, der allerede har bevist ganske meget. Når så mange beviseligt gode spillere igennem så lang tid ikke formår at spille bedre som hold end hvad vi gør, så må en meget stor del af problemet ligge hos træneren. Hvis et trænerskifte kan blive implementeret i løbet af oktober, vil jeg såmænd ikke blive overrasket, hvis vi alligevel ender oppe omkring den sædvanlige 5.-7. plads. Selv Antonio Conte kunne være en kærkommen forandring, selvom mine præferencer nok peger i andre retninger...