Snak

Mere indhold efter annoncen
Ancelotti er en våd drøm for alle parter...

Jeg synes, med al respekt, at der er en lidt skæv selvforståelse i Roma.
Herunder har jeg meget svært ved at se, at Carletto skulle være en ønsketræner for Roma.

Ancelotti har udviklet sig til en træner der kræver det absolut bedste materiale for at præstere. Han vel nok største merit er, at få mange stjerner til at fungere sammen og skabe en, nogenlunde, harmonisk trup. Netop derfor er han et godt valg i Real.

Men Roma har, igen med al respekt, vel ikke just en stjernespækket trup, hvor største udfordring er, at få dem til at fungere sammen og indgå i et hieraki. Og dermed det er vel ikke rigtig Ancelottis primære kompetence, Roma har brug for i en ny træner (?)

Ser man på hans karriere, synes jeg egentlig ikke hans resultater er vanvittig imponerende.

Han kom til Milan efter en turbulent periode, hvor først Zaccheroni var blevet fyret, Tassotti kom til som interim og Fatih Terim blev fyret efter blot 127 dage i jobbet.

Til trods for de hold han havde til rådighed i sine otte år i Milan, hentede han kun et enkelt mesterskab. Det mener jeg er tæt på en fiasko.
Hans tid er selvfølgelig præget af hans to CL-trofæer i tre finaler, hvilket altid vil give ham en markant plads i Milans historiebøger.

I to sæsoner i Chelsea hentede han ét mesterskab, med et mandskab med en lang række spillere i deres absolutte prime.

I PSG vandt han mesterskabet i sin ene fulde sæson, hvilket selvsagt var et minimumskrav.

I Real har han ét mesterskab i sine nu fire fulde sæsoner, hvilket bestemt heller ikke er imponerende. Ikke mindst når man ser på Barcelonas tilstand har i samme periode.

Den mest væsentlige reference ift et potentielt Roma-job, er dog, efter min mening, hans tid i Napoli og Everton. Her blev det til pointsnit på hhv. 1,82 og 1,60.

På samme måde som med Roma, er det klubber der ligger lige uden for toppen, eller som har ambition om at komme op i top.

Her synes jeg ikke rigtig, at Ancelotti har vist sig som en duelig træner. Den gode Carletto ligner umiddelbart mere en nostalgisk (og ekstremt dyr) løsning. Men næppe én der ville kunne bringe Roma et skridt op ad stigen.

Som jeg ser det, ville Roma være langt bedre tjent med en af de unge/yngre dygtige trænere der er i ligaen, og som, udstyret med et væsentligt budget, ville kunne udvikle et hold.
Her tænker jeg Dionisi, Palladino og til dels Italiano er oplagte valg. Motta ser også spændende ud, men personligt mangler jeg, at være helt overbevist om hans evner.
@Rossoneri
Tak for interessante betragtninger, som jeg har svært ved at være meget uenig i. Nok snarere tværtimod, så tror jeg da egentlig at du har ret.

Men den våde drøm bygger nok heller ikke så meget på reelle forventninger om at Ancelotti skal kunne gøre Roma til et tophold, der kan vinde scudettoen. En af de mest grundlæggende forskelle mellem Roma og de tre kæmper fra Nord (heriblandt dit eget hold) er vel, at ingen i Roma (eller Rom) for alvor tror på at vi vinder noget som helst! Ønsket om at se Ancelotti ved roret i Roma bygger for mit eget vedkommende nok primært på det klubromantiske i at få den gamle Roma-kæmpe og internationale succestræner (med nationale titler i samtlige fem store ligaer, er den betegnelse vel svær at komme udenom?) "tilbage" til Olimpico, men nu i trænersædet. Akkurat som jeg ville elske at se Totti som sportsdirektør eller administrerende direktør, selvom han givetvis ville stinke til opgaven. Og kunne Carletti så få os til at spille bare lidt mere attraktiv fodbold end det vi lider med nu, så ville det da heller ikke gøre noget...

Sådan tænker vi nok mere med hjertet end med hjernen hernede sydpå. Og derfor er det også altid jer oppe nordpå, der vinder det hele... 😄
Så er det atter kampdag på Olimpico! I aften kl. 18.00 tager AS Roma imod Udinese Calcio i 13. runde af Serie A.

Roma vil med en sejr kunne gå forbi både Fiorentina og Atalanta i et hop op til femtepladsen, og i en hjemmekamp mod et Udine-mandskab, der aktuelt frister en tilværelse lige over nedrykningsstregen, kunne det jo på papiret lyde som en overkommelig opgave. Men Udinese har udviklet sig til et ”1-1-mandskab”, der er notorisk svære at slå, og i starten af måneden slog de Milan 1-0 på San Siro. Det kunne således sagtens lugte af en af de kampe, som Roma har umådelig svært ved at vinde.

Landskampspausen har efter alt at dømme været velkommen for Roma med tanke på skadessituationen, idet de fleste tvivlsomme spillere nu meldes klar igen. Det gælder f.eks. Dybala og Llorente, men også kaptajn Pellegrini skulle nu være tilbage efter 50 dages fravær. Ja, selv Renato Sanches skulle være klar til at sidde på bænken igen! Dertil vender flere af landsholdsspillerne hjem med fornyet optanket selvtillid. Ikke mindst Romelu Lukaku, der scorede fire mål på 20 minutter for Belgien mod Aserbadjan, El Shaarawy fik scoret det afsluttende mål i Italiens 5-2-sejr over Nordmakedonien, mens unge Zalewski blev noteret for to assists i Polens 2-0-sejr over Letland. Og det mest imponerende er måske, at alle landsholdsspillerne er hjemvendt uden skader!

Eksperterne over en bred kam forventer følgende startopstilling for Roma:
Patricio
Mancini - Llorente - Ndicka
Karsdorp - Cristante - Paredes - Pellegrini - Spinazzola
Dybala - Lukaku

Det kunne altså VIRKELIG være fedt med en Roma-sejr i dag! Og også meget gerne én, hvor man ikke skal sidde med hjertet i halsen i de sidste 10 minutters tillægstid. Og kunne vi så undgå udvisninger til Mourinho, Foti og Santos kunne det da også være meget sjovt at prøve...
Renato Sanches er så alligevel ikke blevet klar til truppen i dag. "Muscle fatigue", lyder forklaringen. Muskeltræthed? From F***ing what???
Tak for update jggj. Som altid er du velinformeret.

Enig med Renato.Nu gider jeg sku ikke læse mere om hans skader. Totalt værdiløs spiller som kun giver negativ input

Kunne være super og komme på 5. plads med sejr .
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Roma XI vs. Udinese:
Patricio
Mancini - Llorente - Ndicka
Karsdorp - Cristante - Paredes - Pellegrini - Spinazzola
Dybala - Lukaku

Subs: Svilar, Boer, Celik, Nissen, Aouar, Bove, Zalewski, Pagano, Pisilli, Belotti, Azmoun, El Shaarawy

Pellegrini mod forventning ikke med fra start!
Edit: Beklager. Stol aldrig på startopstillinger på bold.dk! Pelle ER med!

Daje Roma!
En af de mest grundlæggende forskelle mellem Roma og de tre kæmper fra Nord (heriblandt dit eget hold) er vel, at ingen i Roma (eller Rom) for alvor tror på at vi vinder noget som helst!

Jeg er sådan set enig i, at Roma pt ligner et sub-top hold. Men omvendt vil jeg også mene, at Roma har forudsætningerne til at skabe et projekt, hvor scudettoen igen er en målsætning/realistisk drøm.

Her kan man jo bare skele til Napoli, der blev mestre med ligaens 5. største lønbudget.

Ønsket om at se Ancelotti ved roret i Roma bygger for mit eget vedkommende nok primært på det klubromantiske i at få den gamle Roma-kæmpe og internationale succestræner (med nationale titler i samtlige fem store ligaer, er den betegnelse vel svær at komme udenom?) "tilbage" til Olimpico, men nu i trænersædet.

Det forstår jeg sådan set godt.

Jeg synes dog omvendt man må spørge, om Ancelotti forventeligt, er den rette mand til at tage Roma tilbage til en topplacering. Det forekommer mig, jvf mit forrige oplæg, ikke at være tilfældet. Præcis på samme måde, som jeg ikke ser Mourinho være det.

For mig at se, er det kort og godt et mismatch, og jeg tror der findes en række trænere, der ville være langt bedre bud.

Men det kræver nok, at man laver nogle ændringer hele vejen igennem organisationen.

For mig at se, skal man først og fremmest, på ledelsesplan, træffe nogle beslutninger omkring det sportslige koncept. De italienske klubber kommer aldrig til at konkurrere med de britiske og de spanske og tyske topklubber ift økonomi.

Derfor må man være smartere. End måde at være det på er, at bygge et kontinuerligt koncept, hvor man løbende kan rekruttere med et lidt længere sigte. Her fungerer Red Bull klubberne selvsagt som det bedste eksempel i nyere tid. Men fx Ajax har jo også vist, hvordan det historisk har kunne lade sig gøre, at bokse noget over sin (økonomiske) vægtklasse.

Og det bringer så snakken tilbage til den rette træner. Ser umiddelbart ikke, at Ancelotti er manden der skal tegne et langsigtet projekt i Roma.
YES! MyManCini ! 😄⚽🍺
La Joya is back!
Fin første halvleg af Roma! Meget solid defensiv, der ikke har tilladt udineserne én eneste chance, men samtidig en ganske offensiv tilgang når vi selv har bolden. Dybala er med i meget, hvilket er godt, men han så bekymrende anstrengt ud inden pausen; spændende om han kommer ud til anden halvleg. På kanterne går næsten al spillet op gennem Spina på venstresiden, mens Karsdorp ikke har været så meget med. Lukaku har fungeret rigtig godt som opspilsstation, men ser lidt tung og fejlplaceret ud inde i feltet. Og så må jeg lægge mig fladt ned og erkende, at Paredes faktisk har spillet godt i dag! Flere gode defensive indgreb og ditto offensive fremspil. Mere af den slags, tak, Leandro!

Primære kritikpunkt er, at vi ikke formår at udnytte overtaget til at gøre det rigtig farligt inde i feltet. Mine nerver vil være glad for et Roma-mål mere i starten af 2. halvleg (gerne til Big Rom, så han kan holde snittet), og derefter kan man udskifte ham og Dybala med Faraoen, Belotti eller Azmoun, som så passende kan lukke festen med 3-0 til sidst. Lyder det ikke som en plan?
Damn! Som sagt, Udinese er et 1-1-hold. Let´s teach ´em something new. Daje Roma!
Annonce