Snak

Mere indhold efter annoncen
DY-BA-LA!!! 😄⚽⚽
Jeg fik da 2 af mine 3 ønsker opfyldt. Roma vandt, og jeg slap for at få mine nerver unødigt testet i overtiden. Men det med at undgå en udvisning til trænerbænken var alligevel for meget forlangt... 😄

Grazie Roma!⚽🍷
God sikker sejr. Men utroligt vi skal spille så langsomt og “sikkert” når vi er på 1-0.
Jeg synes egentlig det var en af de bedre Roma-præstationer jeg har set længe. Bare frustrerende så ufarlige vi er i feltet. Og vildt så afhængige vi fortsat er af en kampafgørende genialitet fra Dybala.

Lukaku synes jeg faktisk blev decideret dårlig i 2. halvleg. Fortsat ok i opspillet, men når det handlede om at gå ind i feltet, var det skrammel hvad han leverede. Lige bortset fra assisten og semi-assisten til de to mål. Karsdorp imponerede mig heller ikke i dag. Jeg vil ikke give ham skylden for deres mål, men han gjorde nu heller ikke meget for at forhindre det.

Det blev en lidt spøjs formation til sidst, hvor Nissen kom ind i stedet for Dybala, og Zalewski vel nærmest overtog Dybalas plads som offensiv højre midt/højre wing?

Men det gik jo endda. Fedt med en sejr, selvom det så var endnu en hentet mod et af de svagere hold. Vi mangler stadig at bevise noget mod midterholdene og topholdene. Still, i aften skal vi bare nyde det. Vi ligger sgu nr. 5!!
Spøjs runde, hvor resultaterne da godt nok flaskede sig for Roma. Vi hopper to pladser op i tabellen og haler ind på alle Top 3-klubberne. Absurd at vi efter den dårligste sæsonstart i mands minde nu alligevel kun ligger 5 point fra en podieplads.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En enkelt opfølgende bemærkning på kampen i går. Mancini løb igennem hele kampen flere gange ud til sidelinjen for at hente smertestillende medicin, da han havde ondt i benet, men alligevel ville spille. »But that’s Mancini, he is willing to play on one leg, so I told him to stay on«, sagde Mourinho til DAZN efter kampen, muligvis med indirekte reference til Chris Smalling, hvis fortsatte sygemelding pga. smerter i knæet Mou tilsyneladende efterhånden har lidt svært ved at forstå.
Caffè Roma
Indrømmet, der er gået lidt længe siden caféen sidst har haft åbent, men her et opkog af de mest interessante Roma-nyheder og -rygter siden sidst. I hvert fald ifølge værtens egen subjektive vurdering.

Der er henover de sidste par uger sket en bemærkelsesværdig udvikling i spørgsmålet om, hvem der skal træne Roma, når Mourinhos nuværende kontrakt udløber til sommer. José Mourinho selv har således nu ved flere lejligheder og på sin egen snørklede måde gjort det klart, at står det til ham, så fortsætter han i en ny periode i spidsen for Giallorossi. Dette på trods af klubbens økonomiske begrænsninger, der ikke ser ud til at ændre sig foreløbig. Motivationen for hans ønske synes dels at være et meget nært forhold til (de fleste af) spillerne, men dertil også nok så meget fansenes opbakning, både til holdet i trængselstider generelt og til ham specielt. Og selvom der på romanisti-fora rundt om i Europa er kritiske røster nok imod The Special One, så nyder han tydeligvis fortsat en imponerende og helhjertet popularitet blandt fansene i Rom. Natten til fredag hængte romanisti således et banner op uden for Trigoria med teksten ”Jose’ a vita!” (’José for livstid!”), og efter kampen mod Udinese på Olimpico modtog han de mest intensive stående klapsalver fra Curva Sud, der flere gange under kampen sang hans navn. Man kunne således godt få en fornemmelse af, at Mourinho og de romerske Roma-fans prøver at lægge fælles pres på holdejer Dan Friedkin, der selv fremstår mere tøvende i sagen, og gerne først vil se, hvilke resultater Mourinho kan skaffe klubben i foråret og i det mindste henover vinteren, inden man sætter sig til forhandlingsbordet. Men hvis historien ender ud med et narrativ om, at Mourinho måtte rejse til Saudiarabien fordi Roma-ejerne ikke sikrede en forlængelse i tide, kan Friedkin’erne nok godt imødese en del knurren i Roms gader. Et nok så væsentlig økonomisk perspektiv i spørgsmålet er desuden, ifølge Leggo, at den nye hovedsponsor Riyadh Season har gjort det klart, at man meget gerne ser, at Mourinho fortsætter.

HVIS Mourinhos tid i Roma alligevel ender med udgangen af indeværende sæson, så er de to aktuelle favoritter til at afløse ham fortsat arbejdsløse Antonio Conte og Bolognas træner Thiago Motta.

Det er også blevet klart i de sidste par uger, at Mourinhos tålmodighed med Chris Smallings ømme knæ efterhånden er løbet ud. Mou erkender, at mennesker har forskellige smertetærskler, og mens Mancini er i stand til at fuldføre kampen på ét ben og smertestillende medicin, så ved kun Smalling selv, hvornår han bliver i stand til at spille igen – om overhovedet nogensinde. Ifølge Corriere dello Sport er der ingen forventninger om, at Smalling vil blive spilleklar på denne side af årsskiftet. I stedet spekulerer Roma-ledelsen nu ifølge Leggo og La Repubblica i, om det er muligt at sætte ham på salgslisten allerede til januar. I givet fald skal man nok kigge til Saudi Pro League for at finde nogen, der er villige til at lægge et større beløb for en kronisk skadet 34-årig englænder.

Uanset om Smalling kan skibes afsted til januar eller ej, så er Roma pisket til at finde mindst én ny forstærkning til forsvarskæden. For selvom Marash Kumbulla ser ud til at blive klar til når sæsonen starter op igen efter jul, så må det forventes, at Evan Ndicka forlader den evige stad for en del uger i januar og februar pga. AFCON.

De italienske medier kommer næsten dagligt med nye bud på hvem en sådan ny midterforsvarer kunne blive. Blandt de mere interessante og sandsynlige bud er Arthur Theate fra Rennes, som Roma ifølge Corriere dello Sport overvejer på en indlånsordning i forårssæsonen. Den 23-årige belgiske landsholdsspiller, der ikke får meget spilletid i Rennes, kan også bruges som venstreback. En anden mulighed kunne ifølge Tuttomercatoweb være Lorenzo Pirola fra Salernitana. Denne 19-årige italiener er venstrefodet og stammer fra Inters akademi, hvorfra han i sommers kom til Salerno for €5m, og han har indtil videre spillet 13 kampe for klubben.

Men at tingene hurtigt kan ændre sig i slige sager, fremgår af, at Romas på forhånd sikrest udpegede januartransfer sidste sæson var Rick Karsdorp. Imidlertid lykkedes det ikke at få ham solgt i vintervinduet, og herefter begyndte det iskolde forhold mellem spiller og træner langsomt at tø op igennem foråret, hvor han stadig oftere fik spilletid. Da Rasmus Nissen Kristensen kom ind på en lejeordning i sommers, lignede det endnu en cementering af, at Karsdorps dage på højrebacken var talte. Men som efteråret er gået, har den tæt tatoverede hollænder genvundet sin forrang hos Mourinho som dennes foretrukne højre wingback foran Nissen og Celik. Og ifølge Tuttomercatoweb er der nu indledt forhandlinger mellem Roma og Karsdorp om en forlængelse af hans nuværende kontrakt, der går til 2025.

Mod den modsatte wingback har Leonardo Spinazzola nu helt genovertaget sin plads fra Zalewski, og selvom han langtfra har samme hurtighed og kliniske effektivitet på venstrekanten som ved EM i 2021, var det senest i Udinese-kampen tydeligt, at fremspillet i øjeblikket mest effektivt føres op igennem ham. Ikke desto mindre døjer de italienske medier fortsat med, at Spinas kontrakt med Roma udløber til sommer, og at der fortsat ikke er kommet gang i nogen forhandlinger om en mulig forlængelse. Mens både klubben og spilleren selv virker til at tage det roligt, har medierne allerede flere gange afsat den 30-årige italiener til Saudiarabien. Men det seneste transferrygte fra tyrkiske Sporx melder dog i stedet, at Galatasaray overvejer at afgive et bud på Spinazzola nu til januar.

På Romas midtbane ser Mourinho også til at være tæt på at have mistet tålmodigheden med Renato Sanches, der i den forgangne uge på hver-anden-dags-basis blev meldt klar og ikke-klar til weekendens kamp mod Udinese. I sidste ende blev han trukket ud af truppen kort før kampstart pga. ”muskeltræthed”, idet man dog godt kan undre sig over, hvad hans muskler kan være blevet trætte af? Måske Mou lidt har haft samme overvejelse. I hvert fald lyder rygtet i Leggo nu, at Roma kraftigt overvejer at opsige lejemålet af Sanches allerede nu til januar – hvis det da ellers overhovedet er en kontraktlig mulighed. Men fint hvis det kan, og er vi så enige om at vi ikke lejer flere fallerede spillere i PSG?

Når vi senest til sommer kan returnere Sanches til Paris, må fokus så rettes på en ny forstærkning til midtbanen. Her har Roma ifølge Tuttomercatoweb sluttet sig til følgerne af det israelske midtbanetalent Oscar Gloukh fra RB Salzburg. Den 19-årige offensive midtbanespiller kom i januar fra Maccabi Tel Aviv til Salzburg for blot €7m, selvom han allerede sidste år var under observation af flere af Europas største klubber, herunder Man City, Man United, Arsenal og Barcelona. Han har formået at fastholde de gode takter i Østrig, hvor han i indeværende sæson har lavet 5 mål og 5 assists i 21 kampe. Fra italiensk side meldes også Juventus, Inter og Milan interesserede. Gloukh kunne ligne en spændende midtbanemand for fremtiden hos de rød-gule, men det vil nok kræve noget Mou-faktor at lokke ham til Roma med de rivaler til hans opmærksomhed.

Senest i Udinese-kampen stod det klart, at Roma har svært ved at bryde offensivt igennem i højresiden, hvilket i givet fald koster Dybalas tilstedeværelse mere centralt. Nu er der jo som sådan ikke rigtig plads til en decideret højrewing i Romas aktuelle 3-5-2-formation, hvilket senest Ola Solbakken måtte sande, men ikke desto mindre spekuleres der stadig med jævne mellemrum i at anskaffe sig en sådan. Senest melder Tuttomercatoweb således, at Roma ligesom Atalanta holder øje med 20-årige Ross McCausland fra Glasgow Rangers. Den unge nordirske højrewing har ikke mindst gjort det fint i Europa League, men har endnu sit første Rangers-mål til gode.

Fremme i allerforreste geled fortsætter den brasilianske sæbeopera om Marcos Leonardo. Ifølge hans agent Rafaela Pimenta via La Gazzetta dello Sport er det lige nu op til Tiago Pinto, om Leonardo skal til Roma, men det synes ganske vist, at han forlader Santos nu til januar: »Roma? You have to ask Tiago Pinto. It is certainly the right time to move and Marcos is ready for a great Italian or European club.« Sandheden synes imidlertid at være, at den oprindeligt aftalte pris er eksploderet til langt over hvad en forsigtig mand som Pinto er klar til at lægge for en ung og i Europa uprøvet sydamerikaner, ligesom Romas behov efter Lukakus ankomst heller ikke er så udtalt mere. Dertil er interessen for Leonardo støt stigende fra Europas mere pengestærke klubber, og ifølge Corriere dello Sport har senest Real Madrid taget kontakt til den unge brasilianske måltyv. Så mon ikke fortællingen snart får sin afslutning, i hvert fald set fra den romerske synsvinkel?

Noget tyder da også på, at den iranske lejesvend fra Bayer Leverkusen Sardar Azmoun er ved at bide sig fast som Mourinhos foretrukne indskiftningsspiller i angrebet. Han har foreløbig fået spilletid i 8 Serie A-kampe, men kun som indskifter og kun i sammenlagt 99 minutter. Og i hvad der således svarer til en fuld kamp med tillægstid har han scoret 1 mål (mod Lecce). Mourinho har i de seneste dage udtrykt stor begejstring for Azmouns offensive kvaliteter, hvor han af Mou betegnes som ”skør og uberegnelig”, men han er endnu langt fra en ”Mourinho-spiller” med tanke på de defensive opgaver, som den portugisiske træner kræver af selv sine angribere. Et problem for Azmoun har i efteråret dels været, at Lukaku viste sig klar fra start og tilsyneladende nær uopslidelig, og faktisk har iraneren i højere grad fungeret som indskifter for Dybala. Et andet problem er, at Roma af FFP-årsager måtte strege ham fra listen over potentielle spillere i Europa League-sammenhæng, hvor han ellers kunne have fået noget mere spilletid. Dette kan dog ændre sig til foråret, og uanset hvad ser Azmoun ud til at stortrives i Roma, ligesom han til fulde nyder trænerens tillid som duelig indskiftningsspiller. Så rygterne i La Gazzetta dello Sport om, at Bologna har taget kontakt til Roma angående en mulig overtagelse af Azmouns lejemål til januar, ser mildt sagt ikke ud til at ville få meget gang på jord.

Romas ubestridte førsteangriber og målkonge i denne sæson er som bekendt Romelu Lukaku. Den belgiske galler har indtaget Rom med storm, og ifølge Calciomercato.com har Roma nu officielt meddelt Chelsea, at man er interesseret i at gøre brug af den købsoption, der angiveligt indgår i lejekontrakten. Lad det være sagt med det samme: der hersker en del forvirring og uenighed blandt medierne om, hvor vidt der overhovedet indgår en købsoption i lejaftalen og hvad den i givet fald lyder på. Uenigheden synes dog trods alt ikke større end at Roma efter alt at dømme vil kunne overtage Big Rom til sommer, hvis man kan lægge knap 40m i enten € eller £ hos Todd Boehly i Chelsea. Og det arbejder romerne derfor nu ihærdigt på at få skrabet sammen, mens Dan Friedkin og Lina Souloukou angiveligt desuden prøver at charmere sig frem til en lille rabat. Nok så vigtigt for en lykkelig udgang på denne historie er, at Lukaku selv fortsat synes aldeles veltilfreds i hans nyfundne paradis.

Et afgørende middel til at få en permanent Lukaku-transfer igennem er Tammy Abraham, enten i form af et bytte retur til Chelsea eller gennem et salg til en tredjepart. Og det mest opsigtsvækkende transferrygte i denne uges Roma-café er måske, at Aston Villa ifølge Football Insider overvejer at ville sikre sig Abraham allerede nu til januar, selvom englænderens korsbåndsskade næppe gør ham i stand til at spille igen førend hen på foråret.

Caféen slutter af med en skål for Paulo Dybala, der med sin scoring til 2-1 mod Udinese i søndags også kunne sætte sit navn på Romas mål nr. 4.500 i Serie A-sammenhæng. Kun Juventus, Inter og Milan har passeret samme milepæl.

Cin-cin e daje Roma!
Haha, herligt. Big Rom i Rom paradis. Det skal nok hurtigt gå ned ad bakke. Sådan er det jo i Rom.

Jeg må dog sige at han har overrasket mig vældig positivt, og jeg må således tage mine ord i mig igen, da jeg var en arg mostander af ham - mest pga det økonomiske træk på den pengefattige klub, men også fordi jeg troede han var en færdig mand. Men jeg sagde dog også han er en klassisk Mou-angriber - og fornemt serviceret af Dybala har det vendt bøtten med ham.

Rossoneri, jeg istemmer JGGJ omkring Ancelotti. Det er mere af veneration end en egentlig tro på at den så står på mesterskab og varigt ChL med Carlo ved roret.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Okay, dén undskyldning for en spiller for ikke at kunne spille kamp har jeg alligevel ikke hørt før: "Renato Sanches doubtful ahead of Servette clash due to harsh weather conditions". Jeg har godt hørt om "medgangsfans", men nu også "godtvejrsspillere"? 😂
Haha - Han er vel det man i gamle dage kaldte en gedigen pjækkerøv.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Annonce