Så fik vi rundet 14. runde af med Torinos 3-0-sejr over Atalanta. Dobbelt målscorer: Duvan Zapata. Angriberen, som Roma var snublende tæt på at købe i sommerens transfervindue, men som i sidste øjeblik i stedet endte i Torino. Mens vi som bekendt fik Lukaku og Azmoun ind på leje i stedet. Jeg var i løbet af sommeren ikke just nogen stor fortaler for en romersk Zapata-transfer, tværtimod, og jeg glæder mig da også fortsat over, at det endte ud som det gjorde. Men jeg skal da også være stor nok til at erkende, at min hårde kritik af hans manglende evne til at score mål, har vist sig ikke at være helt fair. I sidste sæson scorede han sølle 2 mål i 27 kampe for Atalanta. I denne sæson er det foreløbig blevet til 3 mål i 12 kampe for Torino, altså et markant bedre snit. Det virkeligt pudsige er imidlertid, at de tre mål dels er scoret i form af to styks her til aften imod hans gamle klub Atalanta, dels i form af et sent udligningsmål imod Roma – altså dels den klub, der ikke længere ville have ham, og dels den, der endte med ikke at ville købe ham. Aner man tegn på en vis personlig hævntørst i colombianerens scoringsmønster her..?