Min historie er ret simpel. Jeg fik en Roma-trøje med Batistuta på ryggen, da jeg var 8 år og så var jeg solgt. Har mange gange i årenes løb tænkt hvor nemt man havde haft det som bl.a. Real Madrid, Barcelona eller Man United (da de var gode) tilhænger, men har aldrig kunne slippe mit bånd til Roma.
Snak
søn 17. dec 2023
Utroligt hvad trøjer i en tidlig alder kan få af betydning for resten af livet. 😄
Men det kan godt være at det fungerer bedst, hvis trøjen ikke er blevet købt af far. Da min søn var lille gav jeg ham trøjer fra mine klubber i DK, England og Italien, og som teenager valgte han i stedet samme klubbers mest inkarnerede rivaler i både DK og England. Men Roma har vi trods alt stadig til fælles. Jeg har dog også gjort det ret klart, at den dag han måtte komme hjem med en Lazio-trøje, så flytter han ud i en papkasse under motorvejsbroen.

Redigeretsøn 17. dec 2023
Jeg når ikke at lave nogen optakt til dagens kamp mod Bologna.
Men måske Pete vil dele sin prognose for startopstillingen?
Daje Roma!
Men måske Pete vil dele sin prognose for startopstillingen?
Daje Roma!
søn 17. dec 2023
Roma XI vs. Bologna:
Patricio
Mancini – Llorente – Ndicka
Kristensen – Cristante – Paredes – Pellegrini – Spinazzola
Belotti – El Shaarawy
Patricio
Mancini – Llorente – Ndicka
Kristensen – Cristante – Paredes – Pellegrini – Spinazzola
Belotti – El Shaarawy
Redigeretsøn 17. dec 2023
0-2 ude mod et formstærkt Bologna. På ingen måde overraskende, men alligevel trist at se Romas reelle niveau mod et på papiret jævnbyrdigt hold i tabellen. Uden Dybala og Lukaku ligger vi klart mindst ét trin under Bologna, og så bliver der meget langt op til Top 4. Med de to havde vi måske kunnet få uafgjort idag, men det må forblive gætværk. Vi kommer først lidt med i kampen i den sidste halve time, hvor bologneserne trækker sig tilbage for at forsvare en komfortabel føring. Især Belotti og Cristante skuffer mig i dag med mange fejl, Nissen var tilbage på sit vanlige utilstrækkelige niveau (god kampvilje, ringe teknik), og Pellegrini og El Shaarawy var påfaldende usynlige. Min prognose i starten af december om max 3 point i de følgende seks kampe (Fiorentina, Bologna, Napoli, Juventus, Atalanta, Milan) begynder at se vel overmodig ud; med noget held kan vi måske hente 1 point mere mod Atalanta, men så er det da vist også det. Forståeligt at Roma-medierne i dag fokuserer en del på om Osimhen er blevet skadet, for ellers kan det godt gå hen og blive et Ebenezer Scrooge-agtigt julemareridt for romerne, når Napoli kommer på besøg lillejuleaften.
Redigeretsøn 17. dec 2023
Bizar situation med Renato Sanches, der kom ind efter pausen, blot for at blive taget ud igen mindre end 20 minutter efter. I mellemtiden havde Bologna bragt sig på 2-0, men måske alligevel svært for mange at se hvorfor det betød at offensive og kreative Sanches skulle ud – Sanches selv så også ret undrende ud. Mourinho kommenterede det således efter kampen til DAZN: »I want to publicly apologize to Renato. What I felt I was doing is hard for a footballer, but it was hard for me too. It’s something I’ve done three or four times in my career and I apologize to him.«
Årsagen var således hverken en skade, udvisning eller dårligt indsats fra Sanches. Han indgik i en dobbeltudskiftning, der havde til formål at lave en offensiv formationsændring, hvor den udvisningstruede midterforsvarer Llorente udgik til fordel for Bove på den defensive midtbane, mens Sanches forlod den offensive midtbane til fordel for den egentlige spidsangriber Azmoun. I den situation ville jeg nu nok have valgt at tage en meget grå Pellegrini ud i stedet. Hvad der også undrer mig lidt er, at Azmoun ikke startede inde i stedet for Belotti, da iraneren ellers synes at rangere højere i Mourinhos opfattelse og ligner en mere oplagt vikar for Dybala.
Men sådan er der så meget. Og så lidt på Romas indgående pointkonto i december. Vi er atter hjemme igen på syvendepladsen. I hvert fald lige indtil Atalanta har spillet i morgen...

man 18. dec 2023
Jeg er træt af Mourinho-bold. Kan virkelig ikke se hvordan han skal kunne få vendt denne sæson til noget positivt.
Redigeretman 18. dec 2023
Næ, det er sgu svær at se lyset for enden af tunnellen. Vi er jo et decideret bundhold uden Dybala og Lukaku. Skræmmende.
Interessant at vi blev sat så grundigt til vægs af et på papiret mere ordinært mandskab under lige netop Thiago Motta, som Dan Friedkin angiveligt kraftigt overvejer som alternativ til Mourinho. Jeg tror så småt også min stemme går til Motta (hvis det ikke kan blive Ancelotti eller De Rossi).
Jeg tog i øvrigt fejl mht Sanches, han blev sgu "flået ud" som artikeljournalisten skriver. Han var "too low on intensity" og for fysisk skrøbelig til en kamp som denne. Mou indså efter et kvarter at han ikke skulle have sat ham ind. Tænker at Mourinho er pænt træt at den midtbaneforstærkning som Pinto dér fik påduttet ham...