Snak

Mere indhold efter annoncen
Stadig mere tyder på, at Leonardo Bonucci vil indgå i Romas trup i den resterende del af sæsonen. Den 36-årige forsvarsveteran, hans agent og klubben meldes af Calciomercato.it og Corriere dello Sport meget tæt på at være enige om betingelserne for et skifte, der bl.a. støttes af hans tidligere holdkammerat Dybala. Tilbage henstår at finde ud af, hvad Union Berlin mener om sagen, men ifølge italienske medier er tyskerne ikke utilbøjelige til at ville ophæve kontrakten, der ellers går til juni, således at Bonucci potentielt kunne ankomme på en fri transfer.
Fedt sejr. Napoli blev jo aldrig farlige, selv med 11 mand. 2 ufarlige skud på mål var hvad det blev til. Hvorfor kunne man ikke spille sådan mod Bologna?
Bove var kampens spiller, og har vel været den bedste midtbanespiller for os de seneste 2-3 måneder. Hans grinta minder mig on Florenzi da han kom frem. Vild energi han bringer. Han bliver nemt en publikumsfavorit hvis han fortsætter sin udvikling.
Enig. Napoli skuffede mig jo nok lidt, hvilket dog er helt okay. 😄 Bove er simpelthen en kriger, og hvad han mangler i teknik, kompenserer han for i gejst. Og to store målchancer i går, det første langskud var slet ikke dårligt. Og en flot fyr også - jeg forventer at han bliver en af de udvalgte modeller når Adidas lancerer 24/25-kollektionen til sommer... 😜 Medierne fremhæver da også ham og Llorente som Romas bedste, til trods for at Lukaku vel havde en af sine bedste kampe længe. Mourinho fremhæver selv Bove og Ndicka. Sidstnævnte begynder også at se meget bedre ud end i starten, næsten ærgerligt at han snart skal afsted til AFCON.
Lyder som om Bonucci bliver en realitet. Ikke just en drømmesigning, men med N´dicka på vej til AFCON og en kronisk skadet Smalling så er det vel ikke helt håbløst.
Ligeledes rygtes Fluminense´s kaptajn til Roma. 26-årig brasilianer med en enkelt landskamp for Brasilien. Kender absolut intet til ham, men en billig løsning da han har en 7 millioner euro frikøbsklausul.
Jeg har intet indtryk af hvad niveau Bonucci har nutildags, men han må da i hvert fald kunne bringe noget erfaring ind.

(edit: Glem hvad jeg skrev om Nino, det var noget vrøvl. Mistog ham for Fluminenses Melo.)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Der var nok ikke mange der bemærkede det, men Roma havde et nyt navn med på bænken mod Napoli lillejuleaften: Lovro Golic. Der er tale om en 17-årig slovensk midterforsvarer fra Romas primavera-hold. Til trods for sin unge alder, er han 195 cm høj. Han kom til Rom forrige sommer fra NK Domzale og har spillet en del kampe for de slovenske ungdomslandshold.
Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis virker ikke udelt tilfreds med sine trænere denne sæson. Sæsonens første træner Rudy Garcia blev i overført betydning ”smidt ind under bussen” af De Laurentiis dagen før Roma-kampen, hvor præsidenten i et interview proklamerede, at han fortrød nogensinde at have hyret Garcia. Og da Napoli dagen efter tabte til Roma på Olimpico, lod De Laurentiis helt bogstaveligt bussen køre fra holdets nye træner. Mens Walter Mazzarri i post-match-interview forklarede, at Napoli efter hans mening havde fortjent at vinde kampen, forlod spillerbussen ifølge La Repubblica det romerske stadion uden ham, og træneren måtte derfor selv tage en taxa den to timer lange tur hjem til Napoli.
Ifølge Il Messaggero og La Gazzetta dello Sport er Roma og Leonardo Bonucci nu snublende tæt på at lande en kontrakt, der vil knytte forsvarsveteranen til Giallorossi i resten af sæsonen for omkring €1½m. Roma vil tilbyde, at kontrakten kan forlænges med et år, hvis klubben kvalificerer sig til Champions League. For Bonucci handler det om at få så meget spilletid som muligt, da han ønsker at komme med Italien til EM til sommer; i det forgangne halve år har han kun fået sammenlagt 46 minutter i Bundesligaen. Union Berlin er angiveligt parate til at lade ham gå på en fri transfer i januar. Planen er, at Bonucci kan være med i Romas trup allerede til den første kamp efter årsskiftet, der er hjemme mod Atalanta den 7. januar.
Ifølge Sky Sports har Paulo Dybala indgået i Romas seneste tre fælles træningssamlinger og regnes derfor nu overvejende sandsynlig til Juventus-kampen på lørdag i Torino. Fedt!
Bonucci ser ud til at blive i Berlin lidt endnu. Forhandlingerne med Roma går trægt, men mon ikke det er et spørgsmål om at Pinto vil have lønnen presset længere ned end de 2 mio euro, som Bonucci angiveligt skulle kræve for en kontrakt for resten af året?

Mon ikke det Bonucci og Roma bliver enige om en aftale, hvor Bonucci får 1 mio euro og resten bliver udbetalt i Lavazza-kaffe og mineralvand.
FCN
Annonce