Snak

Mere indhold efter annoncen
Janus, vi ses om en uge! Derbys er jo altid fornøjelige. Selvom vi har en ret sørgelig statistik imod jer under Mou.
Det er et godtpunkt for Mourinho at få pyntet på statistikken. Vi har Immobile, Luis Alberto, Romagnoli, Casale og Luca Pellegrini skadet.
Men I har pave Frans på jeres side. Det er stadig ulige vilkår... 😆
Sandt nok, vi får brug for endnu en velsignelse inden kampen 😇
Ifølge Il Tempo, La Gazzetta og Gianluca Di Marzio forsøger Roma i øjeblikket at udføre et ”hijack” på en ellers så-godt-som aftalt udlånsaftale for den blot 18-årige hollandske midterforsvarer Dean Huijsen fra Juventus til Frosinone. Juve-ledelsen vil helst overholde de mundtlige aftaler med Frosinone, men unge Huijsen selv er tilsyneladende betydeligt mere tiltrukket af udsigten til at spille for Roma resten af sæsonen, hvor han med stor sandsynlighed kan se frem til masser af Serie A-spilletid, blive trænet af Mourinho og måske tilmed komme med i Europa League. I løbet af onsdagen har Juve-ledelsen diskuteret sagen med Huijsens agent. Den 195 cm høje centreback anses for et stort talent, som Juventus ikke vil slippe, men omvendt har træneren i denne sæson kun givet ham et 12 minutters indhop mod Milan, mens det i stedet er blevet til 11 kampe for andetholdet. Huijsen spiller lige godt med begge fødder, har delt hollandsk-spansk statsborgerskab og trådte sine tidligste fodboldstøvler i Costa Unida i Marbella og siden Malaga, inden han kom til Juves akademi som 16-årig.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Romas defensiv er som bekendt hårdt trængt i disse tider. Smalling er ude på ubestemt tid med en mystisk knæskade; Kumbulla er på vej tilbage fra en korsbåndsskade; Mancini døjer med kronisk brok og skal spares så meget som muligt; og Ndicka er netop rejst til Afrika for at spille AFCON for Elfenbenskysten. Tiago Pinto prøver i januarvinduet desperat at skaffe en forstærkning til midterforsvaret på indlån, men har ingen penge at gøre det for.

I gårsdagens pokalkamp mod Cremonese fik vi et indblik i problemerne og de kreative måder Mourinho prøver at løse udfordringen på. I første halvleg kørte vi med den sædvanlige 3-5-2-formation, hvor Cristante var trukket ned i tremandsforsvarets centrale position med den sidste tilbageværende midterforsvarer Llorente til venstre for sig og wingbacken Celik til højre. Det har været forsøgt før, men gik ikke specielt godt i går, og specielt i slutningen af halvlegen havde Cremonese nærmest frit spil i luften foran vores mål – og en scoring blev det jo så også til.

I pausen foretog Mourinho en dobbeltudskiftning i forsvaret, der på papiret kunne ligne en én-til-én med Nissen for Celik og Zalewski for Llorente, men ingen af de to nye kan gå for forsvarsspillere, og faktisk kan man sige, at vi efter pausen gik over til en 1-5-4, med både wingbacks (Nissen og Zalewski) og wings (Karsdorp og El Shaarawy) i begge sider. Senere kom Azmoun og Spinazzola ind i stedet for Bove og Karsdorp, og begge fik indflydelse på de to Roma-mål, men defensiven forblev nogenlunde i samme stil, dvs. en høj forsvarslinje der reelt bestod af en hængende defensiv midtbane af Cristante med Nissen og Zalewski på kanterne. Efter Boves udskiftning var der end ikke megen defensiv støtte at hente på den centrale midtbane.

Det endte lykkeligt til sidst i går, men det ligner ikke en holdbar løsning for de kommende kampe mod Atalanta, Lazio og Milan. Mourinho sagde efter kampen i spøg(?), at om nødvendigt må han spille med Lukaku i midterforsvaret. Lad os håbe at det ikke kommer så vidt...
"Men I har pave Frans på jeres side. Det er stadig ulige vilkår... 😆" HAHA
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Ifølge Corriere dello Sport stopper Tiago Pinto i Roma efter januarvinduet!

Favorit til at overtage posten er Frederic "Ricky" Massara.
Er der rygter om hvorfor i mister Tiago Pinto? For synes da han har gjort det mere end godt med de midler i har ar gøre godt med. Virkelig en kæmpe gåde hvorfor i vil af med ham :)
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Rent formelt stopper hans tre-årige kontrakt i næste måned. I hvilket omfang det skyldes ham selv eller præsident Dan Friedkin at den ikke er blevet forlænget vides ikke med sikkerhed. Men en historie går på, at Pinto er virkelig træt af at agere sportsdirektør uden nogen penge at handle for. Han har også fået en hård medfart blandt fansene for især sidste sommers transfercirkus, som han ellers dårligt kan lastes for jf. klubbens håbløse FFP-aftale. Han tog faktisk også personligt ansvar for signingen af Renato Sanches, og sagde at det var han ansvar, hvis det ikke blev en succes. Men jeg tvivler dog på, at det kan være som konsekvens af den fiasko, at han nu stopper. Mit bedste bud er, at han efter tre år med Romas discountbudget har lyst til at prøve noget sjovere. Samt at Friedkin søger en ny chef til at forynge truppen, hvilket angiveligt er strategien for den nærmeste fremtid. Pinto skulle angiveligt stå højt på ønskelisten hos flere Premier League-klubber, bl.a. Tottenham.
Annonce