Caffè Roma
Jeg skal beklage at caféens menukort er overdrevent langtrukkent denne uge, men transfervinduet er som bekendt åbnet - og både rygter og reelle historier er der som altid nok af i Roma.
Tiago Pinto meddelte torsdag, at han stopper som sportsdirektør i AS Roma umiddelbart efter januarvinduet, helt præcist den 3. februar, hvor hans kontrakt ophører. Ifølge Sky Sports ville den 39-årige portugiser egentlig have stoppet allerede i sommers, men lod sig overtale til at blive kontrakten ud. Hans videre planer kendes ikke, men bl.a. Tottenham, West Ham og Liverpool FC var angiveligt interesserede i ham i sommers. Ifølge Tuttomercatoweb kan et tilbud også tænkes at komme fra saudiske Al-Nassr.
Favorit til at overtage sædet i Roma efter Pinto er ifølge bl.a. Calciomercato.com Frederic ”Ricky” Massara, der tidligere (2016-19) har tjent i Roma-ledelsen under daværende sportsdirektør Walter Sabatini. Han har siden da været i Milan, hvorfra han sammen med Maldini blev fyret i efteråret. Også François Modesto fra Monza er et attraktivt emne for Roma, hvor administrerende direktør Lina Souloukou har arbejdet sammen med ham i Olympiakos, men en sådan reunion synes den øverste Monza-ledelse tilsyneladende ikke er nogen god idé. Il Messaggero nævner Javier Ribalta som et tredje alternativ; han har tidligere bestredet sportsdirektørposten i Marseille, Parma og Zenit.
Der bliver ikke tid til at afholde restferie for Pinto inden han smutter, hvor der derimod venter en særdeles presset sidste arbejdsmåned i januars transfervindue. På grund af FFP-forliget med UEFA, har Roma som udgangspunkt blot €1½m at rutte med i dette vindue, hvor der som bekendt trænges gevaldigt til som minimum én forstærkning til midterforsvaret. Hvis forbrugsbeløbet skal øges, kræver det en tilsvarende transferindtægt ved salg.
Her peger pilen nu først og fremmest på Leonardo Spinazzola, hvis kontrakt udløber til sommer. Og selvom undertegnede har manet til besindighed hvad angår medierygterne om hans kommende afgang, så har Spinas agent Davide Lippi i denne uge været ude og fastslå til Sportmediaset, at en kontraktforlængelse med Roma er helt udelukket. Det er sådan set ikke fordi Spinazzola har spillet specielt dårlig, sammenlignet med resten af truppen, men efter sin årslange skadespause pga. en flækket akillessene er han aldrig nået op på det niveau, som han viste op til skaden ved EM i 2021. Og problemet er, at Roma kort efter købet af ham i 2019 fra Juventus for €29½m valgte at give ham en lønforhøjelse, som betyder, at han er en af truppens dyreste spillere. Han trækker en bruttoløn på €5,6m, hvortil kommer en årlig amortisering af transfersummen på €6,1m, hvilket samlet betyder en udgift pr. sæson på €11,7m. Så hvis Roma kan slippe af med Spinazzola i januarvinduet, et halvt år før kontraktudløbet, vil det altså ikke blot kunne udløse en lille transfersum, men tillige spare en betydelig post på løn- og amortiseringsbudgettet for den sidste halve sæson. Ifølge Gianluca Di Marzio og Il Tempo har Spina modtaget konkrete kontrakttilbud fra Galatasaray og to klubber fra Saudi Pro League, hvoraf den ene er Al-Hilal. Ifølge RomaPress har hans agent meddelt, at han for det første kræver en treårig kontrakt, og denne skal dertil være på samme lønniveau som nu, men med flere bonusser! Disse ublu krav afskrækker naturligt nok Galatasaray, hvorfor den eneste reelle mulighed for den 30-årige italiener nu ser ud til at være Saudiarabien.
En anden potentiel transferindtægt kan fortsat komme fra Matias Viña. Ifølge Il Tempo afgav Flamengo kort før nytår et indledende bud lydende på €6m, hvortil Roma svarede, at prisen er €10m. Dette har tilsyneladende fået Flamengo til at trække sig, men ifølge Il Tempo er der så i stedet opstået interesse blandt tre andre klubber fra den brasilianske liga: Corinthians, Palmeiras og Bahia.
Nu hvor Galatasaray ikke længere behøver at bekymre sig om venstrebacken Spinazzola, overvejer klubben ifølge Fanatik i stedet at lægge billet ind på højrebacken Zeki Celik, der fortsat frister tilværelsen som periferi-spiller i Roma. Det ville dog ikke give voldsom meget mening for Roma i truppens nuværende situation, idet den 26-årige tyrker er en af dem, der i det mindste på papiret kan vikariere i forsvaret. Men efter en skuffende præstation i pokalkampen mod Cremonese i forgårs, hvor Celik netop for en sjælden gangs skyld blev prøvet på højrekanten af tremandsforsvaret, kan det jo være, at Mourinho ser anderledes på det, eftersom han tydeligvis foretrækker både Karsdorp og lejesvenden Nissen Kristensen på højrewingback-positionen. Celik vil dog næppe kunne indbringe meget skillemønt. Roma købte ham af Lille for €7m i 2022, og den franske klub har sågar krav på en videresalgsbonus på 15%.
En anden potentielt salgsbar vare er Andrea Belotti, som Como og en anden unavngiven klub fra Serie B ifølge Corriere dello Sport har forhørt sig på. Il Gallo selv meldes dog ret uinteresseret i en tur ned i den næstbedste række.
Fra samme lag har Ternana ifølge Siamo La Roma meldt sin interesse for 19-årige Riccardo Pagano, som Roma ifølge mediet muligvis vil overveje at sende på et låneophold ned i Serie B for at give ham mere spilletid end hvad han får hos Giallorossi; her er det i efteråret blevet til indhop i 4 Serie A-kampe og 3 EL-kampe. Til gengæld er det blevet til 8 kampe for primavera-holdet, hvor han har lavet 3 mål og 2 assists. Umiddelbart lyder tanken dog ikke trolig, da Pagano nærmest er fast mand på bænken hos Mourinho og sammen med Pisilli er de to mest oplagte førsteholdsemner fra primavera-rækkerne, som klubben netop har annonceret vil få mere spilletid på førsteholdet i foråret.
Af indgående transfers for Roma i januarvinduet gælder det som sagt først og fremmest en ny forstærkning til midterforsvaret, hvor Smalling er ude på ubestemt tid med en mystisk knæskade; Kumbulla er på vej tilbage fra en korsbåndsskade; Mancini døjer med kronisk brok og skal spares så meget som muligt; og Ndicka er netop rejst til Afrika for at spille AFCON for Elfenbenskysten til hen midt i februar.
Her har der efterhånden været mange navne i spil. Alt tydede i juleugen på, at det blev Leonardo Bonucci fra Union Berlin, men han er nu helt ude. Det samme synes at gælde en anden meget omtalt kandidat, Tilo Kehrer fra West Ham, der ifølge bl.a. Fabrizio Romano nu synes meget tæt på et udlån til Monaco.
Efter at både Bonucci- og Kehrer-planerne er opgivet, støtter Calciomercato.com nu op om Arthur Theate fra Rennes som Romas førsteprioritet som forstærkning til midterforsvaret i januarvinduet. Tiago Pinto skal angiveligt bruge de kommende dage på at overbevise Rennes-ledelsen om, at de skal udlåne Theate til Roma i foråret.
Hvis ikke det lykkes, er næste mand på listen angiveligt Trevoh Chalibah fra Chelsea. Ifølge La Gazzetta dello Sport har Chelsea tilbudt Chalobah til Sporting Lissabon i en byttehandel for Diomande, hvilket portugiserne dog har afvist. Ifølge samme La Gazzetta har Romelu Lukaku taget kontakt til Arthur Theate for at overbevise ham om at komme til Roma på en låneordning. Belgieren skal måske også kontakte klubledelsen i Rennes, der angiveligt er villige til et salg, men ikke et udlån.
Med jævne mellemrum har også Eric Dier fra Tottenham været nævnt som en mulighed. Og ifølge Calciomercato.com er der i denne uge fornyet håb i Roma om en låneaftale uden fee for Dier, hvilket menes mere sandsynliggjort efter Radu Dragusins hævdede skifte fra Genoa til London-klubben. Men da der nu også er sat spørgsmåltegn ved dette, fuser Dier-skiftet til Rom formentlig ud igen. Ifølge Fabrizio Romano har West Ham endvidere afvist Romas forespørgsel på et lån af Nayef Aguerd. The Hammers vil gerne sælge den 27-årige marokkanske midterforsvarer, men er ikke interesserede i noget lån. Ifølge Corriere dello Sport ser Roma i det hele taget nu især til Premier League efter potentielle og ikke mindst billige låneforstærkninger til midterforsvaret. Seneste bud er Ben Godfrey fra Everton og Rob Holding fra Crystal Palace.
Onsdag var den store romerske transferhistorie imidlertid, at Roma ifølge Il Tempo, La Gazzetta og Gianluca Di Marzio har forsøgt at ”hijacke” en så-godt-som underskrevet udlånsaftale for den blot 18-årige hollandske midterforsvarer Dean Huijsen fra Juventus til Frosinone. Juve-ledelsen vil helst overholde de mundtlige aftaler med Frosinone, men unge Huijsen selv er tilsyneladende betydeligt mere tiltrukket af udsigten til at spille for Roma resten af sæsonen. I løbet af onsdagen har Juve-ledelsen diskuteret sagen med Huijsens agent, Alex Santisteban, der torsdag aften fløj til Torino for at forsøge at gennemtrumfe sin spillers ønske. Den 195 cm høje centreback anses for et stort talent, der spiller lige godt med begge fødder, har delt hollandsk-spansk statsborgerskab og trådte sine tidligste fodboldstøvler i Costa Unida i Marbella og siden Malaga, inden han kom til Juves akademi som 16-årig.
En tidligere forventet Roma-transfer i januarvinduet omhandlede angriberen Marcos Leonardo, der imidlertid nu synes at have afleveret Politikens ”Turen går til Rom” igen på kommunebiblioteket i Santos. Alt tyder således på, at han i stedet har fundet sit landgangssted i Europa hos Benfica, der ifølge ANSA kommer til at betale €15m +€5m i add-ons til Santos for den 20-årige måltyv. Han har i 23-sæsonens 49 kampe for Santos scoret 21 mål, hvilket imidlertid ikke kunne forhindre dem i at rykke ned for første gang i klubbens historie.
Midnat nytårsaften trådte Paulo Dybalas nok så omtalte frikøbsklausul i kraft igen. Hvis Dybala ellers selv ønsker det, kan han i den kommende måned skifte til interesserede klubber uden for Italien for den beskedne transfersum af €13m. Italienske klubber kan også godt byde på ham, men her vil Roma kunne sige nej, hvilket dog i så fald vil koste klubben en bonus på €3-5m til Dybala selv. Umiddelbart er der ingen indikationer på, at Paulo Dybala overvejer et skifte væk fra Roma. Det kan dog godt undre, at La Joya fortsat kører efter den gamle kontrakt, der indeholder den bekymrende frikøbsklausul. Ifølge Calciomercato.com er det ikke Dybala, der har tøvet, da han har meddelt sin agent Jorge Antun at forhandle en ny kontrakt på plads. Men angiveligt har Tiago Pinto og Roma-ledelsen endnu ikke gjort noget for at indlede forhandlingerne, og ifølge Corriere della Sera undrer Roma-ledelsens tilbageholdenhed også Dybala og hans agent.
Men måske sker der også noget på den front i januar. I hvert fald meddeler Corriere dello Sport, at klubpræsident Dan Friedkin kommer til Rom i denne uge og bliver der igennem det næste stykke tid, idet han ønsker at være helt tæt på beslutningsprocessen i klubbens forskellige anliggender, herunder transfers og kontraktforhandlinger med eksempelvis Mourinho, Dybala og en ny sportsdirektør.
Der har været stille på rygtebørsen i den senere tid mht. potentielle afløsere for Mourinho, hvis denne forlader Romas trænersæde til sommer. I løbet af efteråret har vi her på caféen registreret seks kandidater (1. Antonio Conte; 2. Thiago Motta, Bologna; 3. Marcello Galardo; 4. Hans-Dieter Flick; 5. Igor Tudor; 6. Raffaele Paladino, Monza), men med årsskiftet er der kommet gang i rygtemøllen igen. Onsdag kunne La Repubblica tilføje kandidat # 7 i form af Xabi Alonso fra Bayer Leverkusen, som angiveligt er Roma-ledelsens foretrukne emne, samt # 8 Stefano Pioli, der ellers lige har forlænget med AC Milan, men ikke desto mindre menes at sidde usikkert i det milanesiske sæde. Avisen mener i øvrigt at vide, at det er Romas administrerende direktør Lina Souloukou, der sidder med listen og nu er gået i gang med de indledende forespørgsler.
Folket på Olimpico foretrækker imidlertid fortsat José Mourinho, der før pokalkampen mod Cremonese modtog stående ovationer fra hele stadion, da han kom ind. Dette fortsatte igennem store dele af kampen, også da hans hold var bagud. Og Mou forstår dygtigt at bruge fansenes opbakning i spillet over for ledelsen: »I have no more words for these fans. When you are losing at home to a team that you in theory ought to beat, in almost every stadium in the world, the crowd will jeer. That will damage your confidence, but we were losing until the 77th minute and the people just kept going. How could I not be emotionally moved by that? I have won in many clubs, many cities, won many trophies, but at none of those did I have this fondness and emotional bond with the fans. [...] How many clubs can say they have 43 sold out home matches in a row?« Mourinho havde efter Cremonese-kampen også et par kommentarer angående en eventuel kontraktforlængelse og de mange rygter om andre træneremner: »I am giving you some news here – my Netflix series starts next week, it is covering my whole career, things I never told people. In that series, you will discover I am completely insane. I had not yet signed for Roma, but had given my word to Roma. I received an offer from a club, I won’t say which, I did say it in the series, who wanted me to break my word with Roma and I refused. [...] I think all the rumours that are coming out are not true. I believe in reciprocity. I did it for them, they will do it for me.«
Mous afsluttende kommentar på pressemødet omhandlede kvalerne for Roma med overhovedet at kunne stille et forsvar: »If Romelu Lukaku has to play central defence, he will.« Lad os dog håbe, at det ikke kommer dertil. Faktisk har International Federation of Football History & Statistics (IFFHS) kåret Romelu Lukaku til den mest scorende fodboldspiller i internationale kampe i året 2023. Til ’internationale kampe’ tæller landskampe og internationale klubkampe. Big Rom topper listen med 22 mål, heraf 15 for Belgien, 5 for Roma og 2 for Inter. Nr. 2 på listen er Erling Haaland (18 mål), fulgt af Mehdi Taremi (14) samt Mbappe, Ronaldo og Kane (alle 13). Den næstbedste Serie A-angriber på listen er Victor Osimhen (10 mål).
Cin-cin Rom – e daje Roma!