Ifølge Gianluca Di Marzio er der nu indgået en aftale imellem Roma og Flamengo, samt Sassuolo, om en permanent transfer af Matias Viña til Flamengo. Pengebeløbene er endnu ikke udmeldt.
Snak
tors 18. jan 2024
Hvis man slår Feyenoord ud og ender på en af de europæiske pladser, selv Conference, vil det i mine øjne være en succes alt taget i betragtning.
hvis det er målene så giver det vel ikke mening at fyre Mourinho. Han var vel ikke gratis at sparke ud?
Men personligt tror jeg, at Mourinho mistede omklædningsrummet, hans ord omkring at spillerne ikke fulgte hans taktik mod Milan, giver indtryk af dette.
https://www.youtube.com/watch?v=vFLHZSQfW7A
"Mr. Speaker, when even the opponent failed to score, Maguire would score for them"
He became the biggest threat at the centre of Man Utd defence. Tackling Man Utd players and giving assist to opponents
tors 18. jan 2024
Han var vel ikke gratis at sparke ud?
Mourinho har angiveligt ikke fået noget "gyldent håndtryk", så ifølge Gianluca Di Marzio får han blot løn ansættelsesperioden ud til 30. juni, hvilket vil sige yderligere godt €3m. Jeg formoder det samme gælder med hans assistenter. Så merudgiften består i DDR´s og han stabs lønninger i foråret. Men DDR´s løn skulle være ret begrænset ift. Mous, så det er næppe noget, der vælter korthuset.
Og ja, Mourinhos angreb på diverse spillere har ikke bedret situationen. Stadig flere spillere klagede angiveligt til Ryan Friedkin, der har stået som den daglige leder, og Ryan og Mou har vist ikke været på god fod meget længe.
tors 18. jan 2024
For mig er forventningen til De Rossi imidlertid heller ikke, at han kvalificerer os til Europa. Som kass skriver, vil det være at opfatte som en decideret succes. Eller en ekstra bonus. Jeg er fuldt ud tilfreds, hvis han skaffer os point nok til at undgå nedrykning og samtidig begynder at tegne nogle mere positive linjer i Romas spil, som vi er mange der har savnet i årevis. Det er faktisk længe siden jeg har følt så mange forårsagtige forhåbninger for Romas fremtid, som jeg gør nu med DDR´s ankomst. Kender jeg Roma ret, bliver jeg dybt skuffet, men jeg nyder drømmen så længe den varer...!
Daje Roma!
Daje Roma!
Redigeretfre 19. jan 2024
Caffè Roma
Det har været en hektisk uge i AS Roma, hvor José Mourinho som bekendt blev fyret som cheftræner i tirsdags og afløst af Daniele De Rossi som interim-træner sæsonen ud. Alt dette er udførligt omtalt i ’special-caféen’, der ekstraordinært havde natåbent mellem tirsdag og onsdag. På fredagens Roma-café er det nu igen business-as-usual med fokus på spillertransfers, sportsdirektørspekulationer, økonomiske forhold – og så alligevel også lidt flere rygter om trænerposten.
I lidt ubemærkethed endte i sidste uge et ellers potentielt interessant bekendtskab for Roma. 19-årige Julen Jon Guerrero har forladt Romas primavera-hold og er nu i stedet tilknyttet spanske Deportivo Alavés’ reservehold. Hvis navnet klinger bekendt, skyldes det nok, at han er søn af Athletic Bilbao-legenden Julen Guerrero. Den unge Guerrero, der er offensiv midtbanespiller, kom til Roma Primavera i sommers på en lidt særegen ordning fra Real Madrids ungdomshold (RM Castilla), uden noget transferbeløb, men med en madrillensk ret til at hente ham tilbage eller modtage 50% af en eventuel videresalgssum. Opholdet i Roma blev dog ikke nogen succes for den unge spanier, der nåede at få 5 kampe for primaveraholdet, men hverken mål eller assists, og ingen spilletid siden starten af november. Hvad der egentlig er gået galt ved jeg ikke, men enden på forholdet blev, at Real Madrid har hentet Guerrero retur forrige onsdag og dagen efter solgte ham til Alavés for et ukendt beløb.
Midt under al balladen med trænerskiftet skete der en for Roma nok så vigtig ’ikke-hændelse’, idet Paulo Dybalas meget omtalte frikøbsklausul på €13m lukkede midnat mellem mandag og tirsdag – uden at den eftertragtede hovedperson har skiftet arbejdsgiver. Ifølge Tuttosport har Chelsea ellers igennem et par uger forsøgt at smigre sig ind hos den argentinske verdensmester, men alle tilnærmelserne er blevet mødt med ligegyldighed. To nye saudiarabiske tilbud er ifølge La Gazzetta også blevet afvist prompte. I weekenden kunne The Sun berette, at Newcastle var ved at udforme et heftigt kontrakttilbud til La Joya, men ingenting kom ud af det heller. Så nu er der vel ro på igen indtil sommer.
En anden uønsket udgående transfer, der tilsyneladende heller ikke bliver til noget foreløbig, omhandler Luigi Cherubini, som eller blev udmeldt permanent afsat til Juventus til gengæld for halvsæson-lånet af Huijsen. Den første melding fra Sportitalia lød på, at Cherubini havde modsat sig skiftet, men senere kunne Corriere dello Sport give en noget anden forklaring, nemlig at lægetjekket har vist et skadet knæ, hvor der skal bortopereres en cyste. Juve vil derfor ikke have ham nu, hvorimod Roma forlænger hans kontrakt (der udløber til sommer), så operation og genoptræning kan foregå i Roma-regi. Ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo er den planlagte kontraktforlængelse ikke kun af hensyn til genoptræningen, men med tanke på reelt at integrere Cherubini på førsteholdet. Knægten fyldte i øvrigt 20 år i mandags.
Til gengæld tegner det til at Roma er meget tæt på et salg af Matias Viña. Forhandlingerne med Flamengo så ellers ud til at være strandet pga. uenighed om transferprisen, men i søndags ringede brasilianerne ifølge Ge.globo og Gianluca Di Marzio tilbage med et nyt bud på €7m + €1½m i add-ons; Roma har krævet €10m. Flamengos vicepræsident og sportsdirektør lander i Rom fredag formiddag, og det ventes at der kommer en aftale på plads i løbet af idag. Hovedpersonen selv, der er udlejet til Sassuolo, har i øvrigt været knæskadet siden december.
Jeg må erkende, at jeg ikke har indsigt nok i FFP-reglerne til at vurdere, om en sådan transferindtægt uden direkte effekt på lønbudgettet (eftersom Viña er udlejet, er han ikke lønregistreret hos Roma) vil øge Romas råderum for indkøb i januarvinduet, men om ikke andet vil millionerne kunne hjælpe med til at lukke et andet hul. I onsdags kunne Il Tempo således bringe den lidet opmuntrende melding, at AS Roma skal præsentere et sæsonoverskud på €60m inden 30. juni for at opfylde FFP-forliget med UEFA. Altså dobbelt så meget som sidste år! Suk!!!
Den største potentielle transferindtægt i Romas nuværende trup står nok noteret ud for navnet Gianluca Mancini, som PSG ifølge Footmercato overvejer at afgive et bud på €25m for. Pariserne, der mangler en vikar for den skadede Skriniar, forsøgte ellers i sidste uge at overtale Leeds til at afbryde Romas lejemål af Diego Llorente, men ifølge Julien Froman fra Radio France har PSG nu opgivet den plan – og mon ikke de kommer til at gøre det samme med romernes vicekaptajn? Den italienske sportsdomstol har i øvrigt idømt Mancini tre spilledages karantæne i næste års Coppa Italia for hans røde kort omkring slutfløjtet af Lazio-kampen, der kom efter vrede ord rettet imod dommer Daniele Orsato.
De største forventninger og forhåbninger til en udgående Roma-transfer gælder fortsat Renato Sanches. Endnu i søndags var der ifølge Corriere dello Sport og La Gazzetta dello Sport håb om en snarlig afklaring af portugiserens potentielle skifte til Besiktas. Planen var, at så snart Roma kunne overstrege lønudgiften til Sanches for resten af sæsonen, ville man gå efter hurtigst muligt at få underskrevet en låneaftale for Caglar Söyüncü fra Atletico Madrid. Men med trænerskiftet synes alle Romas transferovervejelser vedrørende spillere (på nær Viña) sat i bero. I medierne lød det endda, at efter Mourinhos exit havde Sanches igen sat et billede af sig selv i en Roma-trøje op som sit instagram-profilbillede. Sanches selv har dog efterfølgende været ude og forkynde, at hele balladen om hans insta-billeder er blæst op, og at den berygtede sorte cirkel i stedet for et profilbillede har været der i over et år – og altså længe inden ankomsten til Roma. Dertil fastslog han, at han hellere end gerne bliver i Roma lejemålet ud.
Et andet af Mourinhos mobbeofre, Chris Smalling, har også taget til genmæle i dagene efter fyringen. I sidste uge hed det sig (i den sjældent videre troværdige Radio Radio), at Smalling havde bedt Roma-ledelsen om at lade ham forlade klubben på en fri transfer til Saudi Pro League, hvilket ledelsen havde afvist. Dette blev af Smalling i går afvist som det pure opspind, hvilket han meddelte i et længere instagram-brev til Romas fans. Han afviste også de florerende rygter om at han nægtede at tage smertestillende medicin, ligesom den operation, som han hævdes at modsætte sig, aldrig er blevet foreslået af nogen af de lægeeksperter, der har været inde over hans behandling. Til syvende og sidst er Smallings største ønske efter eget udsagn snarest muligt at kunne spille fodbold igen for Roma. Og måske er det ikke længere helt urealistisk at det ville kunne ske i løbet af foråret, idet han allerede inden trænerskiftet berettedes at nærme sig en tilbagevenden til den fælles holdtræning.
Til gruppen af Mou-marginaliserede spillere indgår også Leonardo Spinazzola, der i de senere måneder har fået en del kritik af træneren og er blevet rygtet væk i januarvinduet. Men ifølge Il Messaggero har De Rossi fortalt Spina, at han har fuld tillid til venstrebacken, som han agter at bruge i vekslen med Zalewski gennem resten af sæsonen, så nu ser det ud til, at 30-årige Spinazzola kan få lov at blive kontrakten ud og dermed forlade Roma i værdighed på en fri transfer til sommer.
Selvom De Rossi nu er ansat som interim-træner for resten af sæsonen, ændrer det ikke på de fortsatte spekulationer om, hvem der sidder i stolen ved starten af sæson. Bortset fra, selvfølgelig, at Daniele De Rossi nu også selv må indskrives på listen som kandidat # 9, i det tilfælde, at han mod de flestes forventning skulle lykkes med at føre Roma i Champions League. I starten af det nye år lancerede La Repubblica kandidat # 8, Stefano Pioli fra AC Milan, hvilket Sportmediaset i denne uge har istemt. Så sent som i går torsdag mente Corriere della Sera dog, at Antonio Conte fortsat er Friedkinernes foretrukne kandidat.
I Romas jagt på en ny sportsdirektør synes et af topnavnene nu at kunne slettes, nemlig François Modesto, der ifølge Corriere della Sera har afvist tilbuddet fra Roma, da han ønsker at fortsætte i Monza. Ifølge Matteo Moretto og Calciomercato.com (det var i øvrigt sidstnævnte der forudsagde Mourinhos kontraktforlængelse for 1½ uge siden) er ansættelsen af Daniele De Rossi som træner kun med til at styrke kandidaturet for Frederic Massara som ny sportsdirektør i Roma, idet Massara og De Rossi har et fint indbyrdes forhold fra Massaras tid i klubben i perioden 2011-19.
Mens hovedparten af Romas fans rundt om i verdenen på diverse fansites synes at glæde sig over trænerskiftet, og med tilgangen af klublegenden ”DDR” nærmest bobler af længe ukendt optimisme for fremtiden, så bør det ikke underkendes, at en stor andel af de indenbyske romanisti i Rom ser anderledes på det. Ingen kritik rettes imod De Rossis ankomst, men fyringen af den blandt mange romerske Roma-fans højt elskede ”Mister” har vakt en del vrede. I timerne efter fyringen stod Mou-supportere uden for Trigoria og råbte til bl.a. Dybala og Paredes, da de ankom til træningsanlægget, at »Nu kan I ikke længere bruge Mourinho som undskyldning!«, og onsdag var der ophængt bannere rundt om Trigoria med påskriften ”#FriedkinOut”, en hashtag, der også anvendes af en del romanisti på twitter. De italienske medier har da også givet spalteplads til snart sagt enhver cykelhandler, der måtte have en kritisk mening om fyringen, hvilket selv den italienske sportsminister (for sådan én har man nemlig i Italien) mente at "der var noget skummelt ved", uden i øvrigt at kunne komme nærmere ind på hvad.
Vi lukker fredagscaféen ned med en mere positiv historie. La Gazzetta dello Sport, der som bekendt ellers er en Milano-baseret avis, er vældig imponeret over Edoardo Boves udvikling og modning på Roma-holdet gennem det seneste år, kulminerende med episoden ved hans udskiftning i Lazio-kampen, hvor han på vej ud af banen blev ramt i nakken af en fuld ølflaske (af plastic) kastet af Lazios fans. I stedet for at eksplodere eller protestere teatralsk og højlydt til dommerne, kastede han blot flasken tilbage og gik stille og roligt videre, og gad dårligt kommentere hændelsen i de efterfølgende interviews: »Jeg tænkte at stemningen allerede var oppisket nok og at der ikke var nogen grund til at gøre tingene værre. Jeg behøver ikke sige mere. Episoden skal nok blive håndteret forsvarligt af officials.« La Gazzetta vurderer, at 21-årige Bove i stadig større grad udviser den adfærd og stamina, som anførere er lavet af, og forudser derfor at vi her meget vel kan have en kommende romersk capitano. Hændelsen har i øvrigt i dag fået den konsekvens, at den kasteflaskende laziale, der er blevet identificeret af politiet som en 35-årige mand på Tribuna Tevere, er blevet idømt en bøde på €167 og kan se frem til en karantæne fra Olimpico på op til 8 år.
Cin-cin – e daje Roma! 🍾

fre 19. jan 2024
"Det er faktisk længe siden jeg har følt så mange forårsagtige forhåbninger for Romas fremtid, som jeg gør nu med DDR´s ankomst. Kender jeg Roma ret, bliver jeg dybt skuffet, men jeg nyder drømmen så længe den varer...!"
Sådan. En ægte ASRoma fan der kender turen, men alligevel holder vi ved. Forza Roma !
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
fre 19. jan 2024
Mourinho angiveligt tæt på aftale med Al-Shabab. Som Roma skal møde i en venskabskamp på onsdag i Riyadh. Muligvis med deres nye træner med på sidelinjen... 😆
fre 19. jan 2024
Ifølge Filippo Biafora er Matias Viña netop blevet solgt til Flamengo for en transfersum på €8+1m.