Snak

Mere indhold efter annoncen
Havde måske forventet Roma ville dominere på hjemmebane, men de flækker jo dem fuldstændig.
Kæmpe fan af OB, Arsenal og Roma.
Jow jow, det var æt så ring´!
Kan godt være man skal være varsom med at blive bidt af den Romerske syge, men det er fandme svært ikke, at være vildt begejstret for det arbejde De Rossi har gjort. Dybala´s og Pellegrini´s opblomstring er jo fantastisk.
Desværre så jeg kun lidt af 1. halvleg hvor Brighton faktisk lagde et tungt pres, men tavlen viser jo tydeligt at man fik klaret det.
Jeg har lige haft feber og selvom jeg ikke har været ved lægen, så er der ingen tvivl om at jeg har været ramt af den Romerske Syge.

Det var en fremragende kamp! Sjældent har jeg set Roma være så sprudlende. Det var en sand fornøjelse at se. DDR har godt nok fået vendt skuden hurtigt og effektivt.
FCN
Også et par klasseredninger af Svilar. Jeg under ham virkelig at holde lagnet rent. Hvis han kan fortsætte på noget der ligner det niveau, ser jeg ikke den store grund til at spekulere i nyt målmandskøb til sommer - bortset fra som ny andenreserve efter Boer, når Patricio går på pension.

Og når selv Cristante stormer ind i feltet og banker hovedstød ind (i det åbne spil, ikke engang på dødbolde), så ved man det er vildt!

Kampens sjoveste scene var dog da Mancini i overtiden faldt uden for sidelinjen, kravlede ind på banen og derpå markerede han var skadet. For fanden, Gianluca...! 😂

I got the Roman Flu, and I don´t want the antidote! Ave Roma!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Caffè Roma
Den romerske syge hærger for fuldt flor, og mange romanisti ser nu frem til Europa League-finalen mod Liverpool i Dublin og begynder at regne på hvor mange runder i ligaen det tager førend vi vipper Juve eller Milan af podiet. Og så ved vi jo godt hvordan det plejer at gå. Så det er lidt ligesom i de gamle Carlsberg-reklamer: Nyd det, lige så længe det varer!

Selvom Dan og Ryan Friedkin på forhånd selvfølgelig havde positive forventninger til Daniele De Rossi som midlertidig trænerløsning, så har effekten og resultaterne i de første ti kampe ifølge Corriere della Sera alligevel overrasket dem, og det overvejes nu seriøst, om DDR skal indtænkes i det fremtidige Roma-projekt som en permanent løsning. Ifølge La Gazzetta dello Sport er Friedkinerne allerede nu ved at forberede et tilbud om en kontraktforlængelse for Daniele De Rossi gående frem til 2026.

Mange Roma-spillere er blomstret gevaldigt op under DDR’s ledelse, men måske ingen mere end kaptajnen Lorenzo Pellegrini. Ifølge Corriere dello Sport er han efter De Rossis ankomst i midten af januar og frem til nu faktisk den midtbanespiller i Europa, der har været med i flest målscoringer, nemlig 8 (5 mål og 3 assists) i 9 kampe.

Lørdagens kamp mod Monza var Dean Huijsens tiende optræden for Roma, hvilket betyder, at betingelserne i låneaftalen med Juventus er opfyldt for et nedslag i loan fee’et fra €650.000 til €400.000.

Jeg har efterhånden ikke tal på hvor mange gange jeg har videreformidlet denne nyhed, uden at den har vist sig at føre noget, men – ifølge Nicolo Schira vil Roma-ledelsen og Paulo Dybalas agenter mødes i de kommende uger for at forhandle en ny kontrakt på plads for La Joya. Dybala ønsker angiveligt en kontrakt frem til 2027, hvilket er to år mere end den nuværende. Og mon ikke også en vis frikøbsklausul vil blive taget op til genovervejelse..?

Spørgsmålet er dog, at Friedkinerne og Lina Souloukou selv vil stå for forhandlingerne eller om det skal afvente ankomsten af en ny sportsdirektør? Her er fortsat intet afgjort, og selvom François Modesto fra Monza ifølge La Gazzetta dello Sport fortsat er favorit til den ledige post, så nævnes nu også Nicolas Burdisso fra Fiorentina som en mulighed. Den 42-årige argentiner fik som spiller (og midterforsvarer) 115 kampe for Roma i perioden 2009-14. Han har dertil været sportsdirektør i barndomsklubben Boca Juniors i 2018-19, og teknisk direktør hos Viola siden 2021.

Denne uges opstemte café slutter af med meldingen om, at ifølge Bloomberg Billionaires er Roma-ejer Dan Friedkin god for en pengetank på $8,53 mia., hvilket aktuelt gør ham til den 296. rigeste mand på planeten. Jeff Bezos (Amazon) topper listen med sine $200 mia., mens verdens rigeste fodboldklubejer er den for caféværten ellers ret så ukendte Carlos Slim ($103 mia.), der blandt sine ejendomme besidder den mexicanske klub Real Oviedo. Cin-cin Dannyboy. Så gi’r han nok en lille én...

Daje Roma!
Carlos Slim er ellers ikke et ubeskrevet blad i lister fra Forbes mv. som rangerer verdens rigeste mænd. På et tidspunkt var han faktisk verdens rigeste - foran Bill Gates mfl. Så vidt jeg husker skabte han sin rigdom på telekommunikation og han foretrækker fortsat papir og kuglepen frem for computer.
Nåh. Det var et sidespring.

Spørgsmål:
Er der fortsat rygter om saudisk overtagelse af Roma eller er interessen kølnet af?
FCN
Tak for update om señor Slim.

Ang. saudierne, så nægter Roma-ledelsen rygtet konsekvent, hver gang det tager en ny tur rundt i møllen. Jeg tror ikke det bliver til noget, idet araberne kun vil have klubber de kan eje helt, og Friedkinerne har hverken tænkt sig at sælge eller dele magten. CEO Lina Souloukou har så sent som i dag været ude og sige i Financial Times: "It’s much more than just a business for them: the Friedkins are here to stay."
Tak for svaret, JG. Fedt.
FCN
Så er det atter kampdag for AS Roma. I aften kl. 20:45 gæster vi AFC Fiorentina på Stadio Artemio Franchi i 28. runde af Serie A.

Med Bolognas nederlag til Inter i går vil vi med en sejr kunne bringe os helt tæt på bologneserne i kampen om fjerdepladsen. Omvendt vil Viola med en sejr kunne bringe sig seriøst tilbage i kampen om de europæiske pladser. Og ud over pointene i tabellen er der som som regel altid en ekstra tænding blandt fansene, når det gælder opgørene mod holdet fra Firenze.

Abraham nærmer sig så småt en tilbagekomst, hvilket dog nok først sker i april. Kristensen er også ude resten af måneden. Smalling beskadigede sin ankel til træningen op til Brighton-kampen og Renato Sanches har på forunderlig vis pådraget sig en muskeltræthed, så ingen af de fire har løst billet til bussen til Firenze. Paredes måtte udgå af Brighton-kampen med krampe og det ventes derfor at han vil blive sparet i aften, så han er klar til returopgøret på torsdag. Karsdorp meldes klar igen ovenpå sin skadespause.

Mit bud på en startopstilling:
Svilar
Celik/Karsdorp - Mancini - Ndicka - Angeliño
Cristante - Bove - Pellegrini
Dybala - Lukaku - El Shaarawy

Daje Roma!
Annonce