Snak

Mere indhold efter annoncen
@Lehrer
Jeg har nok et mere soft spot for Bove end du, men han er en af de få på holdet, der spillede bedre under Mourinho. Og ja, han var da helt håbløs i går. Lukaku har været underlig tung længe, nok godt det samme at han ryger videre til sommer. Han er sådan set umådelig stærk som opspilsstation, også i går, men hans afspil var ikke gode og han var konstant halvanden meter fra det rigtige sted inde i feltet, når de sjældne chancer opstod. El Shaarawy er klart vores bedste offensive kort i øjeblikket. Surt med Azmoun ude i det meste af en måned. Og Abraham trækker det også ud med. Og DDR virker ikke til rigtig at have modet til at give de helt unge chancen, som Costa og Pisilli.
Jeg vil også mene, at vi med en trup og træner på niveau med den nuværende godt kan begå os i gruppespillet til CL, og som minimum regne med at gå videre derfra til slutspillet i EL og måske også en 1/8 i CL. Hvad man ellers kan sige om Romas rædderligheder, så har vi jo faktisk en vis historik i de senere år med at nå forbløffende langt i de europæiske turneringer, vel og mærker også inden (og nu efter) Mou.

Efterhånden som sommerens transfervindue nærmer sig, kan vi jo tage diskussionen om ønskede/nødvendige tilgange og afgange op, men desværre ser det ud til at vi endnu engang skal døje med UEFAs FFP-spændetrøje, der betyder, at vi skal lægge ca. €40m i strafporto endnu inden vi kan begynde at handle ind. Jeg ved ikke om de to-tre måneders sparede løn på sportsdirektørposten kan dække noget af det, men de sluges vel op af den dobbelte trænerløn i foråret, selvom DDR har indvilget i at optræde for pebernødder. Så jeg frygter at vi bliver tvunget til at sælge en på niveau med Mancini, Pellegrini eller Ndicka - eller Dybala - bare for at gå i nul. Og så bliver det sgu svært...
Hvordan kan det være vi skal blive ved og ved med at betle dummebøder ? Er der nogen der rent faktisk har et overblik over dette ? Jeg har ikke hørt om dette i andre klubber ?
Vi har jo ikke handlet crazy i en hel del vinduer nu. Tværtimod.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
"Og DDR virker ikke til rigtig at have modet til at give de helt unge chancen, som Costa og Pisilli."

Det burde han gøre meget mere. Det kan give solide spillere for billig penge eller gode salgsobjekter. Vi har vist et at italiens bedste ungdomsakademier ?
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
@Lehrer

Jeg er sådan set enig i din analyse. Når jeg skriver, at jeg ikke tænker at Roma har noget at gør i ChL, så er det fordi jeg hellere ser Roma komme langt eller vinde EL/Con.League end at agere yderste mandat i ChL.

På papiret burde Roma godt kunne optræde i ChL - spillere som Mancini, Pellegrini, Lukaku hører jo til på det niveau. Jeg er bare bekymret for at Roma ville hænge i med det yderste af neglene i ChL og så vil jeg hellere have at holdet er med i nogle turneringer, som de kan gøre sig gældende i.

Og jo. Roma har en af de bedste akademier i Italien, så hvis FFP-gælden bliver for voldsom, så må Roma se at bruge nogle af de unge talenter.

Hvor længe skal Roma trækkes med de "dummebøder"?
FCN
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det pinefulde forlig, som Roma vel og mærke selv har indgået med UEFA, strækker sig i princippet til og med sæsonen 2025/26. Vi nærmer os altså kun midtvejspunktet! Men hvor vidt afregninger af tilsvarende størrelse venter de to sidste år, kan jeg ikke finde svar på nogen steder. Det skal dog pointeres, at der ikke er tale om pengebeløb, der betales til UEFA, det er kun "fiktive" regnskabstal, som skal figurere i sort (altså som overskud) i Romas afleverede regnskab til UEFA til udligning af tidligere underskud fra sæsonen 21/22 (samt muligvis tidligere).

Hvordan beløbet €40m egentlig er blevet til, ved jeg ikke. Faktisk berettede Il Tempo tilbage i januar ´24, at det var helt oppe på €60m, men angiveligt satte Roma-ledelsen dengang en del kræfter ind på at charmere sanktionerne lidt ned med den begrundelse, at vi netop så artigt prøver at efterkomme dem, så måske er der kommet en rabat. Det kan også være, at allerede indkomne indtægter fra spillerafgange og Europa League-indtægter nu er fratrukket.

Uanset hvad beløbet ender ud med at blive, er det også væsentlig at forstå, at det ikke drejer sig om de konkrete transferbeløb, men om den afledte effekt på Romas årlige driftsregnskab, der i bund og grund handler om den enkelte spillers løn + amortisering (dvs. evt. transferpris fordelt på antal kontraktår). På amortisering alene hentede Roma f.eks. op til sidste termin €8,5m på kontraktforlængelser med Smalling, SES, Cristante og Kumbulla. Når vi i sommers solgte Ibanez for €30m battede det nærmest ingenting i UEFA-FFP-sammenhæng, fordi vi havde fået ham billigt og han gik til en lav løn. Havde vi derimod fået solgt Abraham til samme pris, havde situationen været en helt anden, fordi både hans løn og amortisering var (og er) høj. Salget af Ibanez nåede i øvrigt aldrig at komme med i sidste sommers regnskab, idet Roma valgte at overføre det til denne sæson.

Så vidt jeg kan gennemskue betyder det også, at når Patricios og Spinazzolas kontrakter udløber til sommer, så får det en markant indvirkning på UEFA-FFP-regnskabet, selvom de absolut ingenting vil indbringe i transfers; samlet belaster de to alene Romas driftsregnskab med €19,3m.

Et udbredt øf i Roma-kredse er i øvrigt, at vi hellere skulle have "lavet en Milan", dvs. undladt at indgå noget forlig med UEFA og i stedet bare sluppet med et års karantæne fra Europa (for Milans vedkommende vistnok i 2019/20?). Om verden er helt så simpelt skruet sammen, skal jeg ikke kunne sige, men med til den kabale hører i så fald, at Roma i sæsonen 22/23 indtjente €30,7m i præmiepenge fra UEFA, hvortil jeg også formoder, at der er indgået en del ekstra stadion-penge.

Som det nok skinner igennem, hævder jeg på ingen måde at have styr på logikken i de her forhold, og jeg håber at folk med bedre regnskabsindsigt vil korrigere diverse fejl og misforståelser i ovenstående.

(Edit: Inter indgik i øvrigt et tilsvarende forlig på samme tid som Roma. Jeg skal ikke kunne sige hvordan det forløber hos dem, men jeg formoder at indtægterne fra CL i deres tilfælde afhjælper situationen betydeligt.)
Vi må også være ærlige og indrømme, at Roma ikke har noget at gøre i Champions League med den trup. Så vil jeg hellere satse på at klubben kommer i EL eller Conference League og kan bygge et fundament til fremtiden den vej igennem.


I ligger stadigvæk i top 5, og jeg vil mene at i har samme niveau som Bologna og Atlanta, så stor forskel på jer er der ikke.

top 5 bliver tæt til sidste runde, og jeg tror Bologna nok skal snuble på et tidspunkt.
https://www.youtube.com/watch?v=vFLHZSQfW7A "Mr. Speaker, when even the opponent failed to score, Maguire would score for them" He became the biggest threat at the centre of Man Utd defence. Tackling Man Utd players and giving assist to opponents
Dagens positive melding er at både Dybala og Spinazzola efter tirsdagens træningssamling ventes klar til lørdagens Derby della Capitale. Dertil vil Pellegrini da være tilbage efter overstået karantæne. Til gengæld har Ndicka med sin advarsel mod Lecce pådraget sig en spilledags karantæne, så Mancinis makker i midterforsvaret bliver formentlig Llorente.

Og hvis man har fået flere penge tilbage i skat end hvad man lige kan finde ud af at bruge, så har ASR og Adidas lanceret en ny "fjerdetrøje" i dag, der vil blive taget i brug i Lazio-kampen: https://www.asroma.com/en/news/70854/as-roma-and-adidas-present-the-asr-origins-jersey-for-celebrating-the-clubs-history
Du har da styr nok på det til kunne give et meget kvalificeret bud. Ja, vi skulle have taget 12 måneders karantæne. Det her cirkus er ikke godt for nogen, og ej heller at man ikke rigtig forstår det. Uagtet at aftalen er "frivillig, så er det lidt beskæmmende at man kan handle med UEFA i forskellige retninger. Det fordrer ikke lige regler og adgang. Det fordrer smartness og mistænkeliggørelse i og med at der er så mange variable at man mister overblikket.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Så er der godt 48 timer til Derby della Capitale! Derbyerne mod Lazio lever deres eget liv og er altid vigtige for alle rom-sindede af begge farver, men for Roma tæller den denne gang ekstra på flere forhold. Helt simpelt er opgøret uhyre vigtig mht. tabellen og kampen om at holde fast i den formentlig CL-udløsende femteplads. Dertil er det De Rossis første derby som træner, og som åbning på et temmelig hårdt april-program ville en derbysejr i den grad booste selvtilliden for både hold, træner, fans og medier, hvor eksempelvis Corriere dello Sport ellers allerede er begyndt at tvivle på DDRs formåen, når det strammer til. Efter sigende vil Friedkinerne i slutningen af april træffe afgørelse om hvor vidt De Rossi skal tilbydes trænerposten permanent, og i den vurdering vil en derbysejr uden tvivl tælle højt. Så alt i alt er der denne gang lidt mere end blot håneretten på spil.

Trupmæssigt ser det faktisk helt fornuftigt ud for Roma. Pellegrini er tilbage fra karantæne, og både Spinazzola og Dybala har trænet fuldt med i løbet af ugen og forventes klar når der fløjtes op på Olimpico. Selv Rasmus Nissen Kristensen har trænet med torsdag, og ser ud til at kunne få en bænkplads på lørdag. De eneste skader er herefter Abraham og Azmoun, som vi næppe ser i kamp igen førend slutningen af april. Dertil må vi på lørdag undvære Ndicka, der fik en karantæneudløsende advarsel mod Lecce.

På nuværende tidspunkt kunne det derfor ligne en startopstilling som denne:
Svilar
Karsdorp - Mancini - Llorente - Spinazzola
Cristante - Paredes - Pellegrini
Dybala - El Shaarawy
Lukaku

Det bliver med andre ord ikke meget stærkere! Og tillad mig dertil en pointe omkring Lukaku. Mens alle medier er enige om, at Roma ikke kommer til at indløse Chelseas købsoption på €43m til sommer, og at London-klubben derfor allerede nu prøver at afsætte belgieren til SPL, så bringer La Gazzetta dello Sport i denne uge en historie om, at Big Rom selv fortsat er indstillet på at blive i Roma. Han har derfor givet sin agent besked på, at bearbejde Chelsea i retning af et forlænget lån. Selvom sådanne tanker meget vel kan vise sig fuldstændig utopiske, så indikerer det ikke desto mindre, at Lukaku p.t. ikke blot er fysisk fit, men også mentalt indstillet på at bevise sit værd for Roma. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at knalde et par stykker ind i et derby mod Lazio på et udsolgt Olimpico overvejende klædt i rød-gule farver på lørdag?
Annonce