Snak

Mere indhold efter annoncen
https://football-italia.net/roma-wasted-tiago-pinto-signings/

Skræmmende læsning. Ikke så underligt at Pinto til sidst måtte bukke og skrabe for få transfers i hus, når man ser hvor mange penge der er brugt på skrald.
Lad os håbe den nye sportschef får styr på sagerne og scoutet ordentligt. Jeg tror ikke jeg kan tåle flere Solbakken, Camara, Pastore osv. transfers.
Er Pastore ikke før Pinto? Eller husker jeg galt? Jeg er enig i at han var et kæmpe flop. Eldor synes jeg dog er det største flop af dem, som er nævnt i artiklen. 15 mio € for en middelmådig angriber er jo helt i hegnet.
FCN
Jo, Pastore var selvfølgelig en af Monchi´s genialiteter. Viser bare at Pinto ikke just var en frelser, men nærmere trådte i samme fodspor.
Ja, men det falder jo også tilbage på den måde, som klubben har været drevet på gennem de sidste par år. Der har været lønfest og dyre kontrakter til mange "middelgode" spillere. Dertil har mange af de transfers, Roma har lavet, været deciderede fejlskud. Læg så dertil en FFP-straf...

Monchi og Pinto har haft svære betingelser, så at Roma overhovedet er i stand til at komme i Europa næste år, synes jeg er en utrolig bedrift i sig selv.
FCN
Selvom det ser meget tungt ud med Romas chancer for CHL-kvalifikation, så er der idag alligevel positive meldinger for klubbens økonomiske råderum. Ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo er UEFA-ledelsen så tilfredse med Romas ageren i den forgangne sæson, herunder det fremlagte budget for den kommende, at man er parate til at indstille en af restriktionerne, nemlig den der handler om ”positiv transferbalance” i hvert budgetår frem til og med 2026/27. Kort opsummeret har kravet betydet, at Romas driftsbudget hvert år skulle forbedres hvad angår udgifter til spillernes løn og amortiseringen af deres transferudgifter. Det er uklart (for mig), om frafaldelsen gælder for alle de resterende sæsoner inden for forliget og/eller om det gælder allerede for det igangværende budgetår (med afslutning 30. juni) og dermed også for indgangen til det kommende sommervindue. Men positivt for Romas fremtidige transfermuligheder er det i hvert fald.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, det er positiv læsning. Med afgangene af en masse spillere skulle man også spare 40 millioner euro i løn. Hvilket jo er helt vildt.
Nok sidste gang man så Lukaku i en Roma-trøje på Olimpico. Godt mål, men ellers har han vel skuffet. De fleste havde nok håbet på flere end 13 mål. Positivt var det, at man var klart bedre end Genoa, negativt var det at se hvor ukreativ holdet er. Baldanzi har noget, men er stadig ung og skal have tid. Ellers er det vel kun Dybala og Pellegrini med en smule flair.
Håber den nye sportsdirektør og De Rossi i samarbejde kan få nogle spillere, som er skræddersyet til systemet, og ikke flere lappeløsninger som Llorente, Celik osv.

De Rossi har også udtalt sin frustration over at miste spillere som Frattesi og Calafiori, hvilket er nemt at forstå. Måske en indikation på ham vil bruge unge talenter i højere grad? Det er jo ikke fordi han har gjort stort brug af dem i sin tid indtil videre.
Jeg synes det har været lidt blandede bolsjer med Lukaku. Jeg er hverken udelt tilfreds eller utilfreds, og generelt har vi trods alt set bedre ud i angrebet i de kampe hvor han var med. Jeg vil inden længe prøve at sammenligne hans sæson med alle de øvrige angribernavne der var i spil sidste sommer, så hans output kan vurderes på det grundlag.

Det bliver ganske spændende hvad det egentlig er for en trup vi ender ud med til næste sæson. Rygterne flyver i alle retninger, og snart sagt samtlige spillere er på et tidspunkt blevet rygtet væk i det kommende vindue. Men i hvert fald kan vi nok regne med at lejemålene af Kristensen, Sanches og Lukaku slutter endegyldigt, og formentlig også af Llorente og Azmoun, selvom meldingerne her har været mere delte. Angelino ser ud til at få en kontrakt. Patricio stopper, mens det er uklart om Spinazzola fortsætter til en lavere løn. Karsdorp ryger ud hvis han kan sælges, Celik, Zalewski og Aouar nok ligeså, Tammy måske. Dybala er et åbent spørgsmål, det samme med Ndicka. De sikreste til at fortsætte er for at mig at se Svilar, Mancini, Cristante, Paredes, Pellegrini og El Shaarawy, samt formentlig også Bove.

Og ja, der lægges hele tiden op til at vi skal integrere primavera-spillerne meget mere i truppen, men sandheden er altså, at de er gledet betydeligt længere væk fra førsteholdet efter at De Rossi overtog tøjlerne. Den eneste der stadig er bare lidt med er højrewingen Joao Costa. Det er nok mit eneste alvorlige kritikpunkt imod DDR - samt at jeg ikke er enig i dobbeltsatsningen på både Europa League og ligaen, der endte med at vi pissede begge dele væk. Præcis som Mou gjorde sidste år.

Hvis Atalanta mod alle odds slår Leverkusen i morgen, så lur mig om de ikke også avancerer til fjerdepladsen i Serie A og dermed knuser Romas sidste håb om at kvalificere sig til CHL på sjettepladsen...
Alligevel en vild historie med Inter. CHL-finalist i fjor, suveræn vinder af Serie A i år - og i dag overtages klubben så af en panthavende kreditor! Det mindes jeg trods alt ikke at have set før på det her niveau. Nå, men held og lykke, nerazzurri´er! 🍺 (Og velkommen til de amerikanske ejerskabers loge...)
Tillykke Atalanta! Flot og fuldt fortjent finalesejr. 👍

Set med romerske briller var det så andet trin på mirakelomvejen til CHL (første trin var selv at sikre os sjettepladsen). Nu kan vi så blot håbe på at bergamaskerne fester igennem og stiller med nogle genoldige tømmermænd til de for dem ligegyldige afsluttende ligakampe mod Torino og Fiorentina. Hvis La Dea holder sig på femtepladsen, er Roma sgu i CHL...! 🙏🍺
Annonce