Snak

Mere indhold efter annoncen
Ifølge Gianluca Di Marzio er Roma og Juventus enige om en Federico Chiesa-transfer til €20+5m, men spilleren selv har stadig sin tvivl, da han gerne vil spille Champions League. Som Matteo Moretto fra Relevo påpeger, kan den nye reducerede pris tænkes at tiltrække mere attraktive bejlere. Chiesa skal dog ikke forvente, at romernes tålmodighed er voldsom stor, og spiller han kostbar for længe, kan stemningen på Trigoria og Olimpico hurtigt vende sig imod ham.
Hahaha, Romernes tålmodighed ikke særlig stor? De skal bare tage imod med kyshånd, det er en kæmpe gave hvis en spiller som Chiesa vil til Roma
la vecchia signora
Chiesa er en dygtig spiller, som vil pynte på Romas hold. Ingen tvivl om det. Men han er ingen verdensstjerne, og Roma er ikke forpligtet til at vente for evigt på han tager en beslutning.
Diego Llorente ryger til Betis for sølle €3m. Det kunne have været en fornuftig og billig backup!
Llorente har været lidt svingende, men som backup og til den pris, ja, så kunne man godt have beholdt ham. Virkede også meget dedikeret til klubben og fansene. Han var dog lidt dyr i løn, €2,7m netto, så måske har det gjort udslaget? Jeg har det også lidt træls med Spinazzolas exit.

Mht. Chiesa ser jeg ham da gerne i Roma, men så er han heller ikke større. Hvis han føler sig for god til Roma, må han hellere blive væk. Men det kan også være at det hele blot er mediegejl, og han ikke gør sig som kunstig, så meldingerne lyder på.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Stjernespiller er vel et smagsspørgsmål. Ikke i blandt verdens bedste kanter, men klart i serie a og den vel eneste kreative spiller på det italienske landshold dette EM (at Italien så var miserable er en anden snak)

Hvor tit henter Roma spillere der er starter i Juve eller Milano klubberne?
Udover dybala husker jeg nærmere Roma låner Huijsen eller Spinazzola. I skal være lykkelige over hvis I kan gafle en spiller der forbedre jeres hold fra dag 1
la vecchia signora
Ingen tvivl om at Chiesa ville pynte gevaldigt. Også på trøjesalget. Men det handler vel også om hvad der egentlig er hans bevæggrund for at forlade Juve? Vil han gerne være en stor fisk i en mellemstor sø ligesom Dybala? Eller vil han hellere spille Champions League? Hvorfor så ikke blive i Torino? Rygterne siger han har afvist et bud fra Aston Villa, hvor han både kunne få CL og PL. Så gad vide hvad det egentlig er han søger? Det største aktiv, som Roma kan tilbyde, er følelsen af at blive værdsat af 70.000 fans på Olimpico. Spørg bare Dybala og Lukaku om det. Eller småfisk som Llorente. Det er faktisk umådeligt få spillere, der selv søger væk fra Roma. Seneste eksempel er vel Zaniolo. De oppustede lønninger bærer selvfølgelig lidt af forklaringen - men også kun lidt. I Rom og Napoli kan fansene give spillerne en dedikation, som det er mit indtryk, at det er svært at genfinde i Norditalien. Men nu er mine øjne selvfølgelig også farvede - det ene er gult og det andet er rødt.
Så blev det officielt: 20-årige Luigi CHERUBINI forlænger med Roma! I modsætning til tidligere forlydender er der ikke tale om en tre-årig, men om en fem-årig kontrakt frem til 2029.

Luigi Cherubini stammer fra Rom-forstaden Guidonia Montecelio, hvor han spillede i miniput-tiden, inden han som 9-årig kom til Romas ungdomsrækker. I sæsonen 17/18 tog han en afstikker over til de lyseblå, men har ellers været tilknyttet Giallorossi. Cherubini kan benyttes på alle angrebspositioner, men er bedst som venstrewing, selvom han er højrefodet. Han er 175 cm høj, og beskrives som stærk, hurtig og en dygtig dribler med et godt måløje. Cherubini har i de senere år været anfører på Romas primavera-mandskab, for hvem han i forrige sæson lavede 6 mål og 8 assists i 32 kampe, fulgt af 12 mål og 9 assists i 32 kampe i den just forgangne sæson. I sæsonerne 22/23 og 23/24 er det blevet til henholdsvis fem og syv førsteholdsudtagelser, med den mindst mulige førsteholdsdebut i form af 2 minutter i EL-hjemmekampen mod Slavia Prag. De Rossi har kun haft Cherubini på bænken en enkelt gang. Cherubini var i januarvinduet meget tæt på et skifte til Juventus, hvilket blev afblæst i sidste øjeblik på grund af et dumpet helbredstjek. Han havde en cyste i knæet, som imidlertid blev fjernet i Rom, hvor han hurtigt kom på banen igen. Med sine 20 år er Cherubini nu for gammel til primavera-holdet, og sommerens pre-season vil vise for De Rossi, om han er klar til førsteholdet eller om man skal udlåne ham en sæson til et mindre italiensk hold. På Romas førstehold har han indtil videre båret trøje nr. 64.
Og så skulle det ifølge Gianluca Di Marzio nu også være endeligt på plads, at Enzo Le Fée skifter fra Stade Rennais til AS Roma. Prisen er €23m inkl. add-ons. Altså kun €3m mere end hvad Rennes oprindeligt krævede! Ghisolfi fremstår som en ferm forhandler...

Nå, men vi må jo håbe at han er pengene værd. Le Fée ventes til Rom tirsdag for at gennemgå helbredstjekket på Villa Stuart, og han kan umiddelbart derefter tilslutte sig De Rossis træningssamling på Trigoria, der i øvrigt indledtes her til aften kl. 17.

Edit: Nyeste melding fra Filippo Biafora går på, at Le Fée lander i Rom allerede mandag morgen og forventes at tilgå Trigoria-samlingen senere mandag.
Og så kan numerologerne iblandt os jo begynde at spekulere over, hvilket trøjenummer Enzo Le Fée mon får? I Lorient spillede han med nr. 8 og nr. 10, i Rennes med nr. 28. Alle tre numre er aktuelt ledige i Roma. Mit gæt går på nr. 8.
Annonce