Caffè RomaSiden sidste fredagscafé har Roma spillet to hjemmekampe. Den ene blev tabt mod Inter, hvilket på forhånd vel var ventet, men alligevel var lidt ærgerligt, da milaneserne langt fra virkede så urørlige som normalt. Og i aftes vandt vi så endelig en kamp i Europa League, da Dovbyks landsmænd fra Dynamo Kyiv blev besejret så smalt som 1-0, tilmed på et straffespark sat ind af selvsamme Dovbyk.
Eftersom vi ikke ligefrem blev kørt ned i græsset af Inter og vi trods alt vandt over Kyiv, så kan man ikke sige, at krisen i Roma er blevet forværret. Men den er langt fra heller lettet. Forventningen i den skarpe end af boulevardpressen er stadig, at hvis Roma taber på søndag i arvefjendeopgøret mod Fiorentina, kan
Ivan Jurics dage i trænersædet være talte. På nogle af de mindre troværdige dele af internetmedierne kunne man efter Inter-kampen endda læse, at kræfter i Romas ledelse arbejdede på et overraskende comeback for
Daniele De Rossi. DDR skal såmænd nok blive træner i Roma igen engang, men at gøre det nu, ville være for absurd ¬¬– selv efter romersk standard.
Den amerikanske ledelse er så vidt vides ikke set i Rom siden ansættelsen af Ivan Juric og fyringen af Lina Souloukou. Og det har da heller ikke ligefrem strømmet over med kærlighedserklæringer til dem fra det italienske i den forgangne uge. Til Inter-kampen på Olimpico havde fansene på
Curva Sud opsat et banner med teksten: »Friedkin: la vostra assenza è talmente palese, che a parlare mandate un francese!« (’Friedkin: jeres fravær er så tydeligt, at I lader en franskmand tale for jer!’) Der referers formentlig til, at sportsdirektør Florent Ghisolfi har været en del i medierne i den forefgående uge, bl.a. efter blamagen mod Monza.
Også flere af de gamle sølvrygge med tidligere Roma-relationer, har haft karske ord til Friedkinerne ifm. De Rossi-fyringen.
Claudio Ranieri har således udtalt til
RAI Radio Uno: »Roma look soulless, they lack personality. I didn’t understand how they behaved with De Rossi: if you confirm him and give him a three-year contract, you’re telling the whole world that we’re building a new team. At that point you give your young coach time to do his job. You can’t send him away after four days. For what? Then it means you made a mistake in planning beforehand.« Samme holdning er blevet tilkendegivet af
Fabio Capello, i et mere direkte angreb på ledelsen: »We need to start a discussion from the beginning and ask ourselves why you, the club, made De Rossi sign a three-year contract because you deemed him suitable and then after four games you send him away. This aspect already makes me have doubts about certain managerial skills.« Capello undrer sig også over den fortsat manglende brug af dyrtlønnede Mats Hummels: »Perhaps the signing of Hummels was thought for the team that De Rossi was coaching. Then Juric arrived and many things changed. But the question remains: why don’t the new players, apart from Dovbyk, play? It’s something from Cinecittà.« [Cinecittà er en forlystelsespark i udkanten af Rom, red.] Og endelig lader den tidligere klubejer
James Palotta tallene tale for sig selv (sådan næsten da), i et interview med
CityRumours: » Me better than the Friedkins? It’s not so much me saying it, but the numbers and points the team made every year, just look at those, there’s nothing else to add…«
Problemet for de mange Roma-fans, der aktuelt er utilfredse med Friedkin-ejerskabet, er imidlertid, at det kan være meget svært at få øje noget bedre alternativ. I de seneste år har rygter sat klubben i forbindelse med saudiarabiske købere og mere end almindeligt tvivlsomme italiensk-amerikanske ”forretningsmænd” (med en straffeattest længere end en kassebon i føtex lørdag formiddag), og i den forgangne uge kom et nyt og for de fleste næppe meget bedre bud på banen, idet emiren af Qatar, sheikh Tamin bin Hamad al-Thani, var til stede ved kampen på Olimpico i søndags.
La Repubblica og
Il Sole24ore spekulerer i, at ”han nok var der for en grund”, men man kan jo håbe på, at han i givet fald så mest fidus i at købe søndagens vindende klub.
Hvad ledelsesgangene på Trigoria angår, er der i de seneste dage kommet vedholdende rygter i bl.a.
Corriere dello Sport om, at Roma nærmer sig ansættelsen af en ny administrerende direktør. Og valget tegner til at falde på 59-årige
Alessandro Antonello, der p.t. har en direktørpost i Inter med ansvar med klubbens finansielle anliggender. Inden Inter har han haft en toppost i Puma. Som venligst påpeget af
OC, spillede Antonello en ikke ubetydelig rolle i Inters mislykkede og dyrtkøbte sponsorat med Bitcoin, og Oaktree-ejerskabet i Milano-klubben ser ham efter sigende ikke længere som fremtidens økonomiske rorstyrer. Af de øvrige kandidater er Giovanni Carnevali fra Sassuolo nok den mest sandsynlig backup, og det kan vel end ikke udelukkes, at de begge tilknyttes klubben med forskellige ansvarsområder. Rygterne har også talt om en mystisk unavngiven udlænding, men vi bliver nok ikke klogere på, hvem det skulle have været?
Af transferrygter vedrørende spillertruppen er rygterne mere fåmælte. Ifølge
Daniele Longo fra Calciomercato.com er Romas førsteprioritet til transfermarkedet i januar fortsat
Oscar Mingueza fra Celta Vigo med henblik på den højre wingback.
Dertil overvejer Roma ifølge
Il Tempo snarest at udskifte 20-årige
Niccolo Pisillis primavera-kontrakt med en ny til voksenløn. Men okay, den historie har vi også hørt om Svilar siden i februar. Og om Dybala siden siden sidste år. Og apropos, så melder
Il Messaggero igen i denne uge, at forhandlinger mellem Roma og
Mile Svilar desangående er indledt. Avisen spår en kontrakt til 2029 og en årsløn på €2m – aktuelt får han €800.000.
Mere opsigtsvækkende er det måske, at forsoningen mellem fansene og de tidligere så udskældte spillere
Bryan Cristante og
Lorenzo Pellegrini fortsætter. I sidste uges café meldtes om støttebannere opsat uden for ”Lollo’s” hjem, og til EL-kampen mod Dynamo Kyiv var der på Tribuna Tevere opsat et banner med teksten: »Passa il tempo, cambia la gente. Noi dalla parte di Pellegrini e Cristante« (’Tiden går, folk ændrer sig... Vi er på Pellegrinis og Cristantes side.’) Argumentationen bag holdningsændringen synes at være, at når så mange Roma-trænere vedvarende har givet næsten fuld spilletid (når det ellers var muligt for skader) til netop de to spillere og de vedvarende har kæmpet for klubben, så må man som fan også bøje sig for deres værdi og indsats – uanset hvordan man så ellers selv synes de klarer sig.
Roma-caféen slutter denne uge af med et sneak-peek på hvad der angiveligt vil blive
Romas nye udebanetrøje i sæsonen 25/26:
https://www.footyheadlines.com/2024/09/as-roma-25-26-away-kit.html. Hvis prognoserne holder, har jeg allerede skrevet den på ønskesedlen.
Prego - e daje Roma!