Snak

Mere indhold efter annoncen
Der har været mange meldinger om mulige skader og sygdom blandt Roma-spillerne op til søndagens udekamp mod Napoli, hvor Ranieri får sin tredje trænerdebut for Giallorossi. Men i dag kunne Ranieri forkynde, at kun Shomurodov, Saelemaekers og Hermoso er ude pga. skader. Roma tager således til Napoli med følgende trup:

Angelino, Baldanzi, Celik, Cristante, Dahl, Dovbyk, Dybala, El Shaarawy, Hummels, Kone, Le Fee, Mancini, Marin, Ndicka, Paredes, Pellegrini, Pisilli, Ryan, Sangare, Saud, Soule, Svilar, Zalewski.
Så blev det Ranieri-dag! I aften gæster vi SSC Napoli på Stadio Diego Armando Maradona i 13. runde af Serie A.

Man skal vel være jubeloptimist for at forvente en sejr eller blot point på en af Italiens sværeste udebaner mod rækkens aktuelle nr. 3. Mit håb går sådan set også primært på, at Roma viser tegn på en struktur og plan og kampgejst, som har manglet i de sidste mange kampe.

Ud fra de foreløbig meldinger og træningspas tyder det på, at Ranieris foretrukne opstilling vil være en 3-5-2, i stil med det dette:
Svilar
Mancini - Hummels - Ndicka
Soulé - Cristante - Kone/Paredes - Pisilli - El Shaarawy
Dybala - Pellegrini

Altså uden en decideret 9’er, men med Dybala som falsk 9’er og med Dovbyk som potentiel indskifter.

Men til dagens kamp er både Hummels og Dybala næppe klar til at indgå fra start, og alternativ-løsningen bliver formentlig en 4-5-1, f.eks. i stil med dette:
Svilar
Celik - Mancini - Ndicka - Angelino
Soulé - Cristante - Kone/Paredes - Pellegrini - El Shaarawy
Dovbyk

Uanset hvad, håber jeg at kampen i dag bliver starten på en ny og bedre Roma-tid.

Daje Giallorossi!

(Edit: Der er dog også spekulationer om, at El Shaarawy rykkes over på højre wingback som en gardering mod Kvaratskhelia, og at Zalewski (eller Soulé) så sættes over på venstreflanken.)
Med tanke på udebanen og Napolis form og hold, er 0-1 vel egentlig acceptabelt ? Jeg så den dog ikke, så det kan være det var misvisende.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Jeg så den heller ikke, da jeg var ´anderswo engagiert´. Så eventuelle øjenvidneberetninger er velkomne. Spillede Pisilli virkelig på venstre wingback, som opstillings-grafikken hos bold.dk indikerer?
Tja, det var OK. Kvara havde en kæmpechance i første minut og så Lukakus mål. Ellers holder vi dem rimelig godt. Selv havde vi vel Dovbyks hovedstød på overliggeren. Vi har nu ramt træværket 9 gange hvilket er absurd, når vi samtidig kun har scoret 14 mål...

Vi spillede vel en slags 4-4-1-1 (4-2-3-1?) med Pisilli på venstre kant. I hvert fald i første halvleg. Hummels kom ind i pausen, hvor vi gik over til en 3-back-kæde med Angelino og Celik som wing-backs.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dårlig boldomgang, brændte chancer, lidt boldbesiddelse, skiften mellem formationer hvor ingen af dem virker og til sidst dommerfejl, som bliver indrømmet efter kampen er slut.
Jep, lyder som en Roma-kamp.
Haha, Kass.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Så er det atter kampdag for AS Roma! I aften kl. 21:00 gæster vi Tottenham Hotspur Stadium i 5. runde af Europa Leagues grundspil.

Tottenham ligger aktuelt nr. 6 i Premier League og har lige lammetævet Man City med 4-0 på udebane. Men så igen, hvem har ikke det? De ligger nr. 7 i Europa League med tre sejre (over Qarabag, Ferencvaros og Alkmaar), men tabte her den seneste kamp til Galatasaray, så vildere er de altså heller ikke. Der er en del skader i defensiven, og især på back-kanterne er de sårbare. Men de er som altid råddent giftige på omstillinger.

Men uanset hvor skarpe eller menneskelige Tottenham er i øjeblikket, så er det vel svært sådan for alvor at tro på, at denne sæsons Roma skulle være i stand til at hente point på Hotspur Stadium? (Som parentes bemærket i øvrigt er opført af samme arkitekt, som har tegnet det nye Roma-stadion i Pietralata.) For mig handler det i hvert fald mest om at Ranieri får taget endnu et lille skridt videre i retning af at få noget struktur, plan og selvtillid ind på holdet.

Ranieri har faktisk det meste af truppen til rådighed. Samuel Dahl er som bekendt ikke registreret på UEFA-listen, og Hermoso og Shomurodov er skadet. Men ellers er alle med i London. Selv Saelemaekers, der ligefrem meldes på tale til startopstillingen.

Flere medier spekulerer dog i et par større rokeringer i formationen, hvor bl.a. Cristante, Pellegrini og Dybala har set slidte ud – og der venter jo også en Atalanta-kamp i weekenden. De mest sikre på holdkortet til i aften synes at være Svilar, Mancini, Ndicka, Hummels og Koné; sidstnævnte spillede angiveligt godt mod Napoli (som jeg ikke selv så, så jeg har stadig til gode at se noget fornuftigt fra ham).

Som et sidste kuriosum kan nævnes, at Dan og Ryan Friedkin vil overvære kampen på Hotspur Stadium, og de har sågar været til stede i går ved træningsanlægget New White Heart Lane. Men Rom tør de altså fortsat ikke sætte fødderne i...

Daje Roma!
Sky Sport Italia forudser en 5-3-2-opstilling:
Svilar
Celik - Mancini - Hummels - Ndicka - Angelino
Cristante - Koné - Pisilli
Dybala - Dovbyk

Det lyder godt nok pænt defensivt! Men ok, hvis det kan redde en uafgjort hjem, er det måske også værd at tage med på nuværende stadie. Personligt ville jeg foretrække en 3-5-2, hvor vi dropper de to backs og i stedet bruger El Shaarawy og Saelemaekers som wingbacks.
Roma XI vs Tottenham:
Svilar
Mancini - Hummels - Ndicka
Celik - Koné - Paredes - Angelino
Dybala - El Shaarawy
Dovbyk

Daje Roma! 💛❤️
Annonce