Caffè Roma
Med julemånedens ankomst er nedtællingen begyndt til januars transfervindue, hvilket også betyder en genåbning af Caffè Roma med ugentlige opdateringer på transfer- og andre rygter såvelsom konfirmerede historier med relation til AS Roma.
Ifølge Paolo Assogna fra Sky Sport tegner det til, at Dan Friedkin vil imødekomme Ranieris og Ghisolfis ønsker om at hente nye spillere ind til tre positioner i januarvinduet: en højreback, en midterforsvarer og en backup-angriber.
Indtil videre har Celik været Ranieris førstevalg på pladsen som højreback/højrewingback, men tyrkeren imponerer lige så lidt nu som han har gjort under de tre forrige trænere. Ranieri har i sine hidtidige tre kampe ladet Celik udskifte med Abdulhamid, Zalewski og Saelemaekers, og af disse tre har kun belgieren efterladt et positivt indtryk, dog mest hvad angår de offensive opgaver. Ifølge La Gazzetta dello Sport har Ranieri derfor foreslået Roma-ledelsen at hente 24-årige Gabriele Zappa fra Cagliari som en tiltrængt januar-forstærkning på højrebackpladsen. Ranieri kender ham fra sin tid som træner i Cagliari og betegner ham som et godt køb til den pris, som man regner med at kunne få ham for – uden at den så er blevet oplyst. Ifølge La Gazzetta foreslår Ghisolfi derimod til samme position den 21-årige hollænder Devyne Rensch fra Ajax Amsterdam. Samme avis peger også på 25-årige Enrico Delprato fra Parma som et muligt emne. Men i så fald skal Roma nok handle hurtigt, for Delprato er i gang med en meget lovende sæson hos Parma, hvor han scorer en del mål og hans prisskilt synes at vokse for hver spillede runde.
Der er indtil videre ikke rigtig kommet nogen seriøse emner på banen som forstærkning til Romas midterforsvar, til trods for at det ellers synes ret tyndt besat med reserver. Dette gælder ikke mindst, hvis Ranieri, som det synes, foretrækker at stille med en treback-kæde bestående af Hummels, Mancini og Ndicka, for i så fald er Mario Hermoso reelt den eneste backup, hvis ikke man vil hente folk op fra akademiet. Og Hermoso har mildt sagt ikke imponeret i de få kampe, hvor han har fået chancen, hvortil kommer, at der ifølge Corriere della Sera forbløffende nok skulle være interesse for Hermoso fra skadesplagede Real Madrid med henblik på et skifte allerede til januar.
Faktisk kan vi også komme ud i en vinterlig exit på venstreback-pladsen, hvor Roma ifølge Corriere della Sera overvejer at sende Samuel Dahl på udlån i januarvinduet for at skaffe ham mere tiltrængt spilletid.
Som altid er der størst medieinteresse for transfertanker med relation til angriberpladsen hos Roma. Dovbyks position som førsteangriber vil der ikke blive pillet ved, men Ranieri ønsker en mere målfarlig backup til ukraineren end Eldor Shomurodov, som Roma ifølge Corriere dello Sport vil prøve at slippe endeligt af med i januarvinduet. Her skulle Ranieris foretrukne forstærkning ifølge Calciomercato.it og Corriere della Sera være Giacomo Raspadori fra Napoli. I sidste sæson blev han noteret for 6 mål og 3 assists i 47 kampe for Napoli, men den 24-årige italiener har i denne sæson kun fået begrænset med spilletid under Conte (og endnu ingen mål), og i et interview med Vivo Azzurro TV udtaler han sig positivt om tanken om mere spilletid andetsteds – uden at Roma nævnes eksplicit. Raspadori har spillet 36 A-landskampe og scoret 7 mål for Azzurri. Mere bekymrende er det, at rygtet fra de engelske medier om en mulig tilgang af 26-årige Beto fra Everton bliver ved med at vende tilbage, og senest er det nu også gentaget af Calciomercato.com. Cafégæster, der måtte have fulgt Betos præstationer i Premier League, vil nok undre sig over Romas hævdede interesse. Hans 4 mål og 1 assist i 12 kampoptrædener lyder måske i sig selv fornuftigt nok, men han er ekstremt uortodoks og klodset i sine bevægelser og brænder et hav af chancer, hvilket næppe lige er det, Roma har brug for nu. Dertil kommer, at han i givet fald vil blive dyr – både i transfer og løn. Så min stemme går til Raspadori.
Efter Ranieris ankomst ser det ifølge Corriere dello Sport ud til, at Leandro Paredes har droppet sine tanker om at forlade Roma allerede i januarvinduet. Planen er derfor fortsat, at han først til sommer skifter til Boca Juniors på en fri transfer. Ifølge Leggo trives Paredes faktisk nu så godt under den nye træner, at det end ikke kan udelukkes, at det ender ud med en kontraktforlængelse til sommer.
Ganske omvendt har trænerskiftet fra Juric til Ranieri været for Enzo Le Fee. Ifølge Radio Mana Mana Sport er franskmanden temmelig utilfreds med, at han slet ingen spilletid har fået under Ranieri, og han har angiveligt af samme grund bedt om at blive sat på salgslisten allerede til januar. Roma vil dog næppe prøve at sælge ham nu, idet man da uden tvivl vil lide et betragteligt tab på de €23m, som Ghisolfi af uransagelige årsager gav for ham i sommers, så et udlån er nok mere tænkeligt, sandsynligvis i form af en retur til Ligue Un.
Så fremstår Ranieri mere tilfreds med indlånte Alexis Saelemaekers fra Milan. Ifølge La Gazzetta dello Sport er Roma faktisk allerede nu indstillede på at ændre det tørre indlån af belgieren til en permanent signing – hvilket f.eks. kunne ske gennem en tilsvarende overgang for udlånte Tammy Abraham til Milan.
Og så begynder det tilsyneladende at tegne til en automatisk forlængelse af kontrakten med Paulo Dybala, således at han kan fortsætte i Roma yderligere en sæson efter det aktuelle kontraktudløb i juni 2025. Eksistensen af sådan en ordning har været kendt længe, men nu hævder La Gazzetta dello Sport at kende de præcise betingelser, som angiveligt går på, at forlængelsen træder i kraft, hvis La Joya spiller mindst én halvleg i 55% af alle Romas kampe over den nuværende kontrakts treårige løbeperiode. Og ifølge den lyserøde avis’ beregninger vil denne betingelse være indfriet efter yderligere seks eller syv kampoptrædener.
Ifølge La Repubblica har en MRI-scanning af Edoardo Bove fundet et lille ar på hans hjerte, der kan have forårsaget besvimelsen i Fiorentina-Inter-kampen, og måske betyder det, at han skal have indopereret en pacemaker. I så fald kan det meget vel betyde et farvel til italiensk klubfodbold, jf. eksemplet med Christian Eriksen. Ifølge La Gazzetta var Bove og Roma godt bekendt med hans potentielle hjertelidelse, som han har modtaget regelmæssige undersøgelser for i en årrække.
Mens Ranieri ikke er typen, der brokker sig højlydt over dommerne, så er sportsdirektør Florent Ghisolfi ikke imponeret over standarden i den italienske dommerstand, efter at der i de hidtidige 14 runder af Serie A er blevet begået syv bekræftede dommerfejl imod Roma. Senest var det Romelu Lukaku, der i forrige weekends Napoli-kamp burde have fået to advarsler og dermed være sendt fra banen. Dommernævnet fandt efterfølgende beslutningen forkert og har givet dommeren Davide Massa en spilledags karantæne. De øvrige episoder handler om tre mulige straffespark, som Roma ikke fik tilkendt; et tvivlsomt straffe, som Fiorentina fik tilkendt imod Roma; og to mulige frispark begået imod Ndicka og Svilar ved Veronas andet mål i 3-2-sejren over Roma.
Adskillige medier bed mærke i, at Massimilano Allegri var til stede på Hotspur Stadium forrige torsdag til EL-kampen mellem Tottenham og Roma. Det har fyret op under rygterne om hans kandidatur til at overtage trænersædet i Roma, når Ranieri efter aftale træder tilbage til sommer. Ifølge Corriere dello Sport valgte Allegri dog blot at se kampen, eftersom han alligevel var i London for at følge et sprogkursus i engelsk.
Caféen slutter af med medlingen om, at Roma ifølge Leggo vil præsentere sin nye CEO inden jul. Favoritten er i øjeblikket Marzio Perrelli, der p.t. beklæder posten som vicepræsident i Sky med ansvar for tv-stationens sports-kanaler. Også Giovanni Carnevali fra Sassuolo nævnes fortsat som outsider, og han har til netop Sky Sport kommenteret, at han er smigret over rygtet, idet Roma er en ’verdensklasse’-klub. Hmm, mon han er helt opdateret på situationen...?
Prego - e daje Roma! ☕