Der bliver efter alt at dømme meget få Roma-tilhængere på lægterne til den kommende udekamp i Bologna. Præfekten for Rom har således i går nedlagt forbud mod salg af billetter til søndagens Serie A-kamp mellem Bologna og Roma for folk med adresse i Lazio-regionen (hvilket vil sige hovedparten af Rom by). Årsagen er frygt for voldelig fremfærd fra grupperinger af Romas tilhængere, efter at det kom til flere sådanne sammenstød op til Lazio-derbyet i den forgangne weekend, hvor der endvidere blev konfiskeret betydelige mængder af våben. Et tilsvarende forbud er nedlagt for næste rundes kamp mellem Hellas Verona og Lazio. Forbuddet kommer efter anmodning fra CASMS (The Committee of Analysis for the Security of Sports Events), der også har opfordret til lignende forbud for de følgende udekampe Udinese-Roma og Cagliari-Lazio.
Snak
fre 10. jan 2025
Rimeligt trist at Roma´s ultras er så voldsparate. Det er jo langtfra første gang de bliver udelukket fra en udekamp. De kan jo om nogen skabe en fantastisk stemning, og ofte overdøve hjemmeholdets tilskuere.
Redigeretlør 11. jan 2025
Så blev det officielt: Enzo Le Fée tilgår Sunderland AFC på et lån for resten af sæsonen. Der er ingen forlydender om noget loan fee, men til gengæld skulle englænderne betale hele hans løn. Ifølge tidligere meldinger indgår der i låneaftalen en købsoption på €23m, der ændres til en købsobligation, hvis Sunderland rykker op i Premier League. Med en aktuel fjerdeplads (og kun 3 p. op til førstepladsen), er det ikke helt usandsynligt.
Le Fée blev købt til Roma i sommers fra Rennes for netop €23m. Han har været på banen i 10 kampe for Roma, dog kun med sammenlagt 460 minutters spilletid. Det er hverken blevet til mål eller assists.

lør 11. jan 2025
Caffè Roma
Fredag aften landede Romas første transfer i januarvinduet i form af en udgående en af slagsen: Som nærmere beskrevet i ovenstående indlæg, er Enzo Le Fée blevet udlånt til engelske Sunderland for resten af sæsonen, med en indbygget købsoption og betinget obligation på €23m.
Sportsdirektør Florent Ghisolfi rejste torsdag til Milano for at deltage i det årlige januarmøde mellem Serie A’s sportsdirektører og diverse spilleragenter. Med på turen har han Romas chefadvokat Lorenzo Vitali. At det messelignende arrangement netop foregår i Milano er meget passende for Roma-delegationen, idet der angiveligt forestår et par tunge forhandlinger med de to lokale klubber Milan og Inter.
Ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo vil Ghisolfi mødes med såvel Alexis Saelemaekers agent som repræsentanter fra Milan i den kommende uge for at diskutere muligheden for en permanent signing, noget både Roma og spilleren meldes helt indstillede på. Ifølge Matteo Moretto fra Relevo er Milan måske alligevel ikke helt så afvisende for at gøre bytteordningen med Tammy Abraham permanent. Ifølge Tuttosport har både Abraham og Saelemaekers også givet udtryk for, at ingen af dem ønsker at returnere til deres respektive ejerklubber.
Ghisolfis forhandlinger med Inter omhandler Davide Frattesi. Det tyder vitterligt på at Roma-ledelsen prøver seriøst på at hente den 25-årige fortabte søn og centrale midtbanespiller hjem til barndomsklubben igen. Ifølge Gianluca Di Marzio fra Sky Sport Italia er der faktisk opnået fuld enighed mellem klubben og Frattesi selv om et skifte allerede nu. Men indtil videre har compteren i Inter vedvarende sagt: No! For at understrege alvoren i dette, har Milano-klubben ifølge Di Marzio nu endda hævet prisskiltet fra €40m til €45m. Men Ghisolfi og Frattesis agent Giuseppe Riso tager tilsyneladende ikke nej for et svar og kører på endnu. Ifølge Di Marzio foreslår romerne, at Inter til gengæld kan få Bryan Cristante ind på en eller anden ordning som backup for Calhanoglu – hvilket så selvfølgelig lige kræver at det også er noget Cristante og hans agent er med på. Ifølge Corriere dello Sport kan det imidlertid også være at Roma simpelthen accepterer prisen, men vil prøve at moderere den gennem et lån med købsoption og en udstrakt afbetalingsordning. Senest har Sky Sports´ Paulo Assogna (der ofte synes at have god viden om interne Roma-forhold) berettet, at Friedkinerne har givet Frattesi-transferen topprioritet. Så mere end prisen handler det efterhånden om, hvorvidt Inter overhovedet vil slippe ham?
Ifølge Gianluca Di Marzio var det kun et flækket myref*ssehår fra at Lorenzo Pellegrini havde forladt barndomsklubben Roma til fordel for Napoli i disse dage. Angiveligt var der faktisk tæt på at ligge en aftale klar mellem begge klubber og hans agent. Så havde Ranieri ikke sat sin anfører på fra start i derbyet mod Lazio, og havde de lyseblå forsvarere ikke faldet for hans husmandsfinte ved 1-0-målet, og havde sparket ikke siddet så godt som det gjorde, så kunne Pelle meget vel have været fortid hos Giallorossi nu. Nu synes det i stedet at være transferrygterne, der er et levn af fortiden. Di Marzio melder dog også, at Napoli har lidt svært ved at forstå de nye tidender nordfra, og derfor fortsat prøver at få et skifte igennem – ikke mindst hvis de får solgt Kvaratskhelia. Det skal napolitanerne dog nok ikke regne med. I et stort interview i dagens La Gazzetta dello Sport har Pellegrini afvist enhver tanke om en transfer: »Have I ever thought about leaving Roma? No, never!«
Ghisolfi har ifølge Gianluca Di Marzio også andet at snakke med Inter om, idet Roma angiveligt overvejer at gå efter Nerazzurris 25-årige canadier Tajon Buchanan til positionen som højre wingback. Insaghi gør da heller ikke meget brug af ham, idet det i denne sæson kun er blevet til sammenlagt 54 minutters spilletid som indskifter i fire kampe i ligaen. I sæsonen forinden blev det til 30 kampe med 4 mål og 4 assists, fordelt på Inter og Club Brugge. Buchanan har 43 A-landskampe for Canada under bæltet, hvor det er blevet til 4 mål. Ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo har Roma også skrevet unge Alberto Costa fra Vitoria Guimarães på listen over mulige emner til højreback-pladsen. Den 21-årige portugiser har i denne sæson indtil videre spillet 20 førsteholdskampe, og heri lavet 1 mål og 3 assists. Ifølge Ojogo har Roma faktisk allerede budt €8m for ham. Der er dog hård konkurrence fra Atalanta og Juventus, samt ikke mindst Sporting. Sidste weekends måske mest spændende rygte til Romas højrewingback-plads angående 20-årige Michael Kayode fra Fiorentina lever endnu, idet der ifølge Leggo aktuelt foregår forhandlinger mellem klubberne.
Hvis det nu mod manges forhåbninger ikke ender med at Roma kan hente Frattesi ind, så har Ghisolfi ifølge Leggo fundet en ny spændende fransk midtbanespiller til at afløse den netop udlånte Le Fée: Warren Bondo fra Monza. 21-årige Bondo, der har congolesiske rødder, betegnes som et af de mest spændende talenter i Serie A. Han er en defensivt orienteret central midtbanespiller, med 20 kampe under bæltet for Monza i denne sæson. Et andet fransk bud kunne ifølge Tuttomercatoweb være 26-årige Antoine Makoumbo fra Cagliari, der i højere grad end Bondo er en decideret 6’er. Han er en spiller som Ranieri kender fra sin seneste periode på Sardinien. Endelig gentager Il Messaggero at også Rocco Reitz fra Borussia Mönchengladbach er mulighed, hvilket nu også bekræftes af La Gazzetta, der tilføjer, at hans pris ventes at ligge på €15-20m.
Længst fremme i angrebet er der ifølge samme La Gazzetta interesse fra Empoli, Cagliari og Venezia for et lån af Eldor Shomurodov for resten af sæsonen. Hvis det falder på plads, har Roma ifølge La Repubblica henvendt sig til West Ham for at høre om muligheden for et lån af Niclas Füllkrug som backup for Dovbyk. Den 31-årige tysker kom til London-klubben fra Borussia Dortmund i sommers for €27m, men englænderne har ikke været entydigt tilfredse med ham, og det er kun blevet til 10 kampe med 2 mål og 1 assist. I sæsonen forinden lavede han 16 mål og 10 assists i 46 kampe for Dortmund. I West Ham foretrækker man imidlertid et salg frem for et udlån. På den længere bane har Roma ifølge Leggo og Il Messaggero lagt billet ind på Igor Paixeo fra Feyenoord. Den 24-årige brasilianske venstrewing har da også effektivt fanget romernes opmærksomhed ved at score i begge Feyenoords kvartfinalekampe mod Roma i sidste sæsons Europa League. I indeværende sæson har han lavet 5 mål og 13 assists i 24 kampe.
I den modsatte ende af banen overvejer andenmålmand Mathew Ryan ifølge Gianluca Di Marzio og Il Messaggero at forlade Roma for mere spilletid andetsteds; hans nuværende kontrakt går kun frem til sommeren. Hvis det sker, meldes 29-årige Pierluigi Gollini fra Genoa og 20-årige Slawomir Abramowicz fra polske Jagiellonia at være i spil som hans afløser. Om Gollini er at supplere, at han også var i seriøs betragtning til jobbet i sommerens transfervindue, hvor han som De Rossis foretrukne faktisk ligefrem fik det tilbudt, men selv takkede nej, idet han ønskede at komme et sted hen hvor han kunne være førstemålmand. Gollini er faktisk ejet af Atalanta, der i sommers angiveligt ville have solgt ham for €5m, men i stedet endte han på et udlån i Genoa, hvor han fik de første syv ligakampe, men efter en skadespause siden har siddet på bænken.
På tirsdagens Roma-café kunne det berettes, at Matias Soulé havde afvist flere bud udefra, idet han ønske at arbejde videre i Roma, og nu kan Tuttosport så sætte navn på bejlerne, der skulle være Real Betis og Genoa. Ifølge Il Messaggero er buddet fra Real Betis også blevet afvist af Roma.
Ifølge Tyc Sports har Boca Juniors afsendt et nyt og forhøjet kontrakttilbud til Leandro Paredes om et skifte allerede nu, men alt tyder på, at argentineren har besluttet sig for at blive i Roma kontrakten ud (dvs. til sommer) – som minimum. Står det til Ranieri, bliver Paredes tilbudt en forlængelse.
Ifølge La Gazzetta overvejer Roma at tilbyde 36-årige Mats Hummels et års forlængelse, hvilket også her ikke mindst sker på Ranieris opfordring.
Og ja, jeg ved det godt, jeg har skrevet det samme i over et år nu, men NU skulle det altså være ganske vist, at Roma-ledelsen i den kommende uge vil mødes med Paulo Dybala og hans agent Carlos Novel for at forhandle en ny kontrakt på plads. Det står selv i Il Messaggero og La Gazzetta! Det drejer sig om det års forlængelse af hans nuværende kontrakt, der udløses om yderligere ganske få startede kampe. Ifølge den nuværende forlængelsesklausul skal hans kommende årsløn lyde på €8+1m, og forhandlingerne handler bl.a. om, hvordan beløbet kan spredes ud, så det belaster Romas rødglødende lønkonto mindst muligt.
Der er ikke meget afgørende nyt om trænersituation i Roma efter sæsonafslutningen. Favoritterne er fortsat Allegri, Ancelotti og senest også Ranieri selv. Eneste supplement hertil er, at ifølge evigt utroværdige Tuttosport bør man fortsat heller ikke afskrive den aktuelle tyrkiske landstræner Vincenzo Montella, som kandidat til Romas trænersæde til sommer. Det vil caféværten ellers meget gerne..
Det skal da også lige gentages her i café-sammenhæng, at AS Roma ifølge Gianluca Di Marzio har indgået en aftale med Alessandro Antonello om at blive klubbens nye administrerende direktør (CEO). Han kommer fra en en direktørpost i Inter, hvor han bl.a. har haft ansvar for klubbens kommercielle og finansielle anliggender. Ansættelsen i Roma er dog endnu ikke blevet officielt bekræftet.
Afslutningsvis må jeg nok bare erkende, at jeg lider af Kone-blindhed. Det har heldigvis ingen ægteskabelige konsekvenser, men gælder mit forhold til Manu Koné, som jeg i kamp efter kamp bare undrer mig over hvad egentlig laver? Men for alle andre er det åbenbart tydeligt nok, og det han laver, er angiveligt godt. I Lazio-derbyet kunne Dataref således notere ham for 8 vundne dueller – flest af alle spillere på banen – og 23 succesfulde afleveringer ud af 25 mulige. Der blev begået 7 frispark imod ham, og selv begik han ikke et eneste. Ejendommeligt!
Prego - e daje Roma!

Overskrift på Romapress:
Okay, man må da give Ghisolfi at han har humor... 😆
Roma offer Nicola Zalewski to Inter in exchange for Davide Frattesi
Okay, man må da give Ghisolfi at han har humor... 😆
Redigeretsøn 12. jan 2025
Så er det atter kampdag for AS Roma! I aften kl. 18:00 gæster vi Bologna FC på Dall’Ara i 20. runde af Serie A.
Ranieris genrejste Roma skal forsøge at fortsætte de gode takter fra kampene omkring årsskiftet med 1-1 ude mod Milan og 2-0 i søndags over Lazio. Men det kræver i givet fald endnu en koncentreret indsats. Bologna ligger på en aktuel syvendeplads i ligaen og har ikke spillet siden 30. december, hvor de overraskende tabte hjemme til Verona. Roma har det traditionelt svært mod bologneserne, som vi har tabt til i de tre seneste opgør; faktisk er det to år og otte dage siden at vi senest har vundet over Bologna. Og til kampen i aften er der ingen medrejsende fans fra Rom, idet folk fra Lazio-regionen har forbud imod at købe billetter pga. ultras-balladen op til søndagens derby.
Ranieri har en tæt på fuldtallig trup til rådighed. Cristante er fortsat ude med en ankelskade, men meldes dog i bedring. Dahl har fået influenza, mens Celik er tilbage ovenpå sin sygdom. I truppen der blev annonceret lørdag har Ranieri givet en interessant udtagelsesdebut til 18-årige Alessandro Romano, der trods sit romersk-klingende navn er schweizer. Han tilgik Roma-akademiet i sommeren 2022 fra FC Winterthur. Romano er noget så efterhånden sjælden set som en vaskeægte 6’er, og han er givetvis kaldt ind som afløser for Cristante, i det tilfælde der skulle ske noget med Paredes. Han er lige vendt tilbage til primavera-holdet efter en skade, der har holdt ham ude i den anden halvdel af efteråret. Romano er desuden anfører på det schweiziske U19-landshold.
Det forventes at Ranieri i aften stiller med samme startformation som mod Lazio:
Daje Roma!

Svilar
Mancini - Hummels - Ndicka
Saelemaekers - Koné - Paredes - Angelino
Dybala - Pellegrini
Dovbyk
Daje Roma!
søn 12. jan 2025
Roma XI vs. Bologna:
Svilar; Mancini, Hummels, N’Dicka; Saelemaekers, Paredes, Koné, Angelino; Dybala, Pellegrini; Dovbyk
Svilar; Mancini, Hummels, N’Dicka; Saelemaekers, Paredes, Koné, Angelino; Dybala, Pellegrini; Dovbyk
søn 12. jan 2025
Hold nu op en skrammelkamp! Altid svært mod Bologna og næsten ingen udebanefans, ok, men alligevel. Det næstringeste Roma har vist i Ranieri-tiden, kun undergået af Como-kampen. Helt absurd så mange uprovokerede boldtab der var på den centrale midtbane. Kun en rigtig flot indsats af Svilar holder os inde i kampen, hvilket i sidste ende rækker til en ikke-uheldig uafgjort.
Redigeretman 13. jan 2025
Svilar skal have den nye kontrakt ! jeg var lige inde på Livescore med 80 igen og tænkte satans. I den forstand er det jo herligt med 2-2, men som du skriver så er Bologna en svær størrelse for os, ligesom Parma i (stort set) alle udgaver er vores bitch. Dog ikke slut 90´erne. ;)
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
man 13. jan 2025
Man skal da bare hente Saelemaekers permanent og forlænge med Svilar hurtigst muligt.
På trods af den angivelige sløje indsats i går (jeg så ikke kampen) så er pointhøsten op 5 ud af 9 mulige mod Milan, Lazio og Bologna ikke så ringe endda. To kampe på udebane sågar. At man i disse dage skal stille sig tilfreds med uafgjort mod Bologna, er dog en bitter pille at sluge.
Man skulle være i forhandlinger med Ajax omkring højrebacken Devyne Rensch. Den 21-årige hollænder holder pt. den tidligere Viborg-spiller Anton Gaaei ud af startopstillingen. Så kan man da håbe hans niveau også er over Superliga niveau.