Ja, fint med farvel til Ryan. Gollini virker også ok som backup, hvis han kan affinde sig med det. Men, ja, jeg frygter også lidt at det ender med en sommer-exit for Svilar. Der skulle efterhånden være bud efter ham fra de højeste lag, og Roma har ikke ligefrem behandlet ham på en måde, der kan forventes at have afledt den helt store loyalitet.
Snak
tirs 21. jan 2025
Caffè Roma (transferstatus mardì)
Tirsdag kom så alligevel Romas anden transfer i januarvinduet endeligt i hus – og endnu en udgående. Det andet lægetjek i Lens gik åbenbart bedre, for i dag blev det officielt udmeldt, at Mathew Ryan skifter fra AS Roma til RC Lens med øjeblikkelig virkning. Romerne har angiveligt fået €800.000 i transfersum, og Ryan har fået en kontrakt sæsonen ud. Ikke helt dårligt skuldret af Ghisolfi! Mat Ryan nåede at få én kamp for Roma, nemlig 1/8-finalen i Coppa Italia mod Sampdoria, som Giallorossi vandt 4-1. Han er med andre ord kun blevet passeret én gang i Roma-målet...
Med Ryan-transferen på plads kan Roma nu også gøre klar til kontraktunderskrivning med Pierluigi Gollini som ny andenmålmand. Ifølge Filippo Biafora lander Gollini i Rom tirsdag aften. Der er angiveligt ingen fast transfersum, men til gengæld flere præstationsafhængige bonusser i udsigt til Atalanta. Han vil blive tilknyttet på en kontrakt til 2027.
Devyne Rensch er fortsat ikke ankommet til Rom, uvist hvad forsinkelsen præcis skyldes, men her til aften har Ajax Amsterdam ifølge Gianluca Di Marzio endeligt godkendt transferen, og hollænderen ventes at lande i morgen formiddag til efterfølgende lægetjek og (forhåbentlig) kontraktunderskrivning. Il Messaggero kan iøvrigt idag præcisere, at transfersummen er på €6m inkl. add-ons.
Endelig er det værd at bemærke, at der alligevel kan blive fyldt godt op på udebaneafsnittet til søndagens kamp i Udine mellem Udinese og Roma. En instans (TAR?) i det norditalienske har tirsdag således imødekommet en forenet appel fra Romas ledelse og fans imod det forbud mod salg af billetter til indbyggere i Lazio-regionen, som præfekten for Udine ellers havde nedlagt i sidste uge. Det nu omstødte forbud kom efter anmodning fra CASMS (The Committee of Analysis for the Security of Sports Events) som konsekvens af en række voldelige episoder med Roma-ultras, især ifm. derbyet 5. januar mod Lazio.

ons 22. jan 2025
Devyne Rensch ligner et regulært kup. 22 år med over 100 Eresdivisiekampe i benene. 10 mål i perioden. Og lurer lige under det hollandske landshold. Har gjort i hvert fald med 2 optrædender siden 2021. Han lader til at være rimelig hurtig, ganske kvik med bolden og i hovedet. jeg synes 6 mio lyder helt vanvittigt ! https://www.youtube.com/watch?v=SD8PJbwy6M8
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
tors 23. jan 2025
Enig, Lehrer, men prisen afspejler også at Rensch har kontraktudløb til sommer. Roma har så for en gangs skyld været hurtige ved havelågen og har købt ham fri med det samme.
FCN
tors 23. jan 2025
Det ligner faktisk lidt endnu en hæderlig præstation af Ghisolfi. Man kan jo blive positivt overrasket...
tors 23. jan 2025
Så er det atter kampdag for AS Roma! I aften kl. 18:45 gæster vi AZ Alkmaar på AFAS Stadion i 7. og næstsidste runde af Europa League.
Roma ligger aktuelt nr. 14 i grundspillet med 9 p., mens hollænderne har et point mindre på 20.-pladsen, så feltet er ganske tæt. Med en sejr ser mulighederne for at holde sig i Top 24 fornuftige ud, mens det med et nederlag godt kan blive svært, idet den sidste kamp er mod Eintracht Frankfurt hjemme (dog nu heldigvis uden Omar Marmoush, der i dag har skrevet under med Man City). Man kan imidlertid også spørge sig selv om, om det reelt egentlig er taktisk klogt for Roma at gå videre i turneringen? I de to seneste sæsoner er vi nået langt i EL uden af vinde noget (finale og semifinale), hvilket samtidig kostede voldsomt i slutspurten i ligaen. Det har dog givet gode præmiepenge fra UEFA og en absurd høj placering på UEFAs klubrangliste, hvor vi netop er rykket én plads ned som Europas sjettebedste. Men samme liste siger også, at Manchester City er Europas bedste, så den skal tydeligvis generelt tages med et gran salt... ;)
Ranieri har igen tæt på det meste af truppen til rådighed, idet der faktisk er indtrådt usædvanligt få skader efter hans overtagelse af trænersædet. Pellegrini var erklæret tvivlsom til i aften pga. en knæskade, men han genoptog holdtræningen i tirsdags og er formentlig som minimum med på bænken. Med Faraoens gode kampform virker det dog rimeligst at lade ham starte i stedet for Pelle i aften. Cristantes ankelskade synes nu også bedret så meget, at han genoptog holdtræningen i mandags, men qua hans lange skadespause tager genoptræningen nok længere.
Tredjemålmanden Renato Marin er fortsat ude med en ankelskade, hvilket er lidt prekært, da andenmålmand Mathew Ryan netop er blevet solgt til AC Lens, og selvom hans forventede afløser Pierluigi Gollini formentlig når at underskrive en kontrakt i løbet af eftermiddagen, vil han ikke være spilleberettiget for Roma i europæisk sammenhæng førend et eventuelt slutspil. Så hvis Svilar bliver syg eller skadet i aften, overtages pladsen i målet af 18-årige Giorgio De Marzi fra primaveraholdet, der har været indkaldt af Ranieri flere gange i den forgangne måned som tredjemålmandsvikar.
Eftersom Ranieri sjældent byder på de store overraskelser i startopstillingen, bliver 11’eren givetvis meget i stil med dette:
Daje Roma!

Svilar
Mancini - Hummels - Ndicka
Saelemaekers - Koné - Paredes - Angelino
Dybala - El Shaarawy (Pellegrini)
Dovbyk
Daje Roma!
tors 23. jan 2025
Det her hold er HELT ubrugeligt på udebane. De kunne spille mod Næstved og stadig tabe.
tors 23. jan 2025
Det var godt nok en sølle præstation mod en meget middelmådig modstander.
Man ved det er grelt når jeg synes Koné var Romas bedste i første halvleg!
Saelemaekers skuffede mig for anden kamp i træk. Angelino er med i utrolig meget, men hans indlæg er generelt alt for upræcise. Pisilli fandt slet ikke sig selv, en fejl at lade ham starte i stedet for El Shaarawy eller Pellegrini. Dybala gjorde meget godt, men afslutningerne manglede skarphed. Jeg bliver aldrig nogen fan af Celik og slet ikke som vikar for Mancini, der åbenbart var lidt skidt tilpas, men tyrkeren gjorde det ikke ringere end de fleste andre. Selv Ndicka lavede flere underlige fejl.
Nå, fint for mig hvis vi kan tjekke ud af EL og koncentrere os om Coppa´en og ligaen.

fre 24. jan 2025
Caffè Roma [1/2]
Sent i aftes og her til formiddag er Romas to første indgående transfers i januarvinduet faldet officielt på plads.
Devyne Rensch er tilgået fra Ajax Amsterdam for angiveligt €5+1m. Den 22-årige højreback, der også kan anvendes på alle øvrige pladser i en firebackkæde, er udlært i Ajax’s eget ungdomsakademi. Han har siden 2020 spillet 156 førsteholdskampe for Ajax, og i disse leveret 10 mål og 12 assists. Rensch har i Roma fået en kontrakt til 2029 og rygnummer 2 – akkurat som sin hollandske forgænger på pladsen.
Pierluigi Gollini er tilgået fra Atalanta, hvorfra han i efteråret har været udlånt i Genoa. Der har været lidt forskellige medlinger om transfersummen, som ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo kun skulle omfatte præstationsafhængige bonusser, men ifølge Fabrizio Romano ligger den på €800.000 – altså det samme som vi tidligere på ugen solgte Mathew Ryan for til RC Lens. Den 29-årige italiener vil i Roma overtage positionen som andenmålmand efter Mile Svilar, og velsagtens i sit stille sind håbe på, at denne på et tidspunkt bliver solgt til en større klub. Han har et meget langstrakt cv bag sig med ophold i bl.a. Manchester United, Aston Villa, Tottenham, Fiorentina, Napoli, Atalanta og nu senest Genoa. Gollini har i Roma fået en kontrakt til 2027 og rygummer 95.
Apropos målmandsposten, så skyldes det ifølge La Repubblica ikke kun Ghisolfis sendrægtighed, at det trækker ud med Mile Svilars kontraktforlængelse. Det handler også om, at hans agents lønkrav vil flytte Svilar fra en af de lavest betalte målmænd i Europas fem store ligaer (€700.000 pr. sæson) til samme ligaers lønmæssige overklasse (€3½m). Hvis Roma kvier sig, står der angiveligt flere interesserede Premier League-klubber klar. Tja, rettidig omhu. osv. Havde man nu fået den forlængelse på plads i foråret, havde han nok været mere medgørlig. Omvendt er det jo også svært at argumentere for, at han er mindre værd end mange af de andre ligeså højtbetalte markspillere. Ifølge Angelo Mangiante fra Sky Sports er der dog ingen ko på isen, og der er planlagt forhandlinger mellem parterne i de kommende uger.
Efter signingen af Rensch synes de mest påtrængende behov af tilgange at være to backups til henholdsvis Dovbyk og midterforsvaret. I princippet er Eldor Shomurodov jo vores backup for Dovbyk, men selvom han sad med på bænken i aftes mod Alkmaar, foretrak Ranieri at bruge Dybala som falsk nier, da han tog den advarslede (og ikke specielt velkørende) ukrainer ud i anden halvleg. Ifølge La Gazzetta dello Sport tegner det mest til endnu et udlån af usbekeren, denne gang til Empoli, men også Venezia (jf. Gianluca Di Marzio) og Cagliari (jf. Corriere della Sera) meldes interesserede.
Det p.t. varmeste bud på hans afløser som angribervikar er Giacomo Raspadori fra Napoli. Ifølge Alfredo Pedulla har Roma forespurgt på ham i tirsdags, og angiveligt foreslået et lån med en betinget købsobligation. Atalanta meldes også interesserede – men mon så trods alt ikke napolitanerne foretrækker at udlåne ham til en ikke-rival? 24-årige Raspadori har ikke fået meget spilletid under Conte, sammenlagt 515 minutter fordelt på 14 kampe, hvori det er blevet til 1 mål og 1 assist. Sidste sæson lavede han 6 mål i 47 kampe.
Ifølge Paulo Assogna fra Sky Sport Italia overvejer Roma også at hente 35-årige Marko Arnautovic fra Inter (2 mål i 12 kampe i denne sæson) ind som den eftersøgte backup for Dovbyk, mens Ghisolfi ifølge La Gazzetta skulle være lun på den 30-årige angriber Gaëtan Laborde fra Nice (6 mål i 12 kampe). Ifølge La Gazzetta er Beto fra Everton også stadig inde i billedet for Roma, men gået nærmere på klingen synes rygterne fortsat reelt ikke at bygge på andet end det fælles klubejerskab. Og ifølge Tuttosport vil Beto kun til en klub, hvor han kan være førstevalg, og nu ligner det mere et skifte til Torino i stedet.
Hvad den yderst tiltrængte ekstra centreback angår, har der gennemgående været ret stille, men i dag fredag beretter Il Messaggero, at Roma overvejer at byde ind på den 25-årige argentinsk-italienske midterforsvarer Leonardo Balerdi fra Olympique Marseille. Det vil i givet fald være en rimelig seriøs tilgang, der rækker lidt højere end ordinær backup. Balerdi er fast mand hos Marseille og har spillet 152 førsteholdskampe for klubben, hvori det er blevet til 5 mål. Han har desuden spillet 5 A-landskampe for Argentina. Der er ikke udmeldt nogen pris, men på Transfermarkt vurderes han til €20m. Hvorvidt marseillaiserne overhovedet vil sælge (eller sågar udlåne) ham melder historien ikke noget om, og det kan man måske nok have sin tvivl om.
Romas aktuelle backup til midterforsvaret, Mario Hermoso, der sad på bænken mod Alkmaar, er ifølge Corriere dello Sport ikke længere på tale hos Mourinho i Fenerbahce. Nu håber spanieren i stedet på et bud fra La Liga, og vil om nødvendigt også se på bud fra SPL.
Fra en lidt lavere hylde har Roma ifølge Il Messaggero også et øje til den 22-årige centreback Koni De Winter fra Genoa, eventuelt i form af et lånebytte for Matias Soulé, som Genoa ifølge La Gazzetta har interesse for, iøvrigt akkurat som Fiorentina. Også AC Milan kunne ifølge Sky Sports godt tænke sig at overtage Soulé, og har i den anledning foreslået ham i en byttehandel for Saelemaekers, hvilket Roma har afvist. I det hele taget ønsker Soulé ifølge Il Messaggero kun at blive i Roma.
(to be continued)