Sindssyg afslutning! Den er vel 2´59 inde i de 3 minutters tillægstid da Eldor scorer? I øvrigt et virkelig godt centreforwardmål. Grazie Roma!
Snak
tors 6. mar 2025
Vild afslutning og indhop af Shomurodov. Trækker et rødt kort og bliver matchvinder.
Returkampen bliver sgu stadig svær.
Returkampen bliver sgu stadig svær.
Redigeretfre 7. mar 2025
Caffè Roma
Mens vi stadig fejrer torsdag aftens sidste-sekund-sejr over Athletic Bilbao, er der faktisk ikke ret meget nyt at servere af historier på fredagens romerske ugecafé.
Il Romanista har afsløret hvad der ligger bag bruddet med Romas talentfulde 18-årige reservemålmand Renato Belluci Marin. Og det er tilsyneladende ikke Ghisolfis sendrægtighed med kontraktforlængelserne, som jeg ellers tidligere har formodet. Det var Tiago Pinto, der hentede knægten til Roma-akademiet fra Sao Paulo i 2022 på en tre-årig kontrakt. Marin blev hyret på den normale mindsteløn, men dertil indvilgede klubben i at betale lejen for en lejlighed i Rom til den unge brasilianer og hans mor. Men da Lina Souloukou indtog CEO-posten i april 2023, lagde hun ud med en hård oprydning i Romas kaotiske økonomi, og heriblandt lukkede hun for betalingen af lejligheden, som der ikke var indgået skriftlig aftale om. Det pissede forståeligt nok Marin af, og selvom Souloukous eget ”lejemål” blev opsagt mindre end halvandet år senere, så var hans tillid til Roma knækket tilstrækkelig til, at han uden tøven sagde ja, da PSG henvendte sig med et lønmæssigt attraktivt tilbud i januar. Ghisolfi forsøgte faktisk at matche parisernes bud med en årsløn på €600.000 (mod nuværende €17.000), men løbet var kørt, og Marin rejser fra Rom til Paris når hans kontrakt udløber til sommer.
Ugens anden historie bliver et mere positivt pip for aftenens usbekiske matchvinder. Eldor Shomurodov har fået sin andel af karske bemærkninger her på caféen gennem tiden, men faktisk er hans stats ved at være ganske imponerende. I denne sæson har han indtil videre medvirket i 25 kampe for Roma, hvor han med scoringen i aftes nu er oppe på 5 mål og 3 assists. Det ser måske umiddelbart ikke SÅ prangende ud, men der har ofte kun været tale om sene indhop, og målt i reel spilletid er det blevet til 806 minutter. Det vil sige, at han i gennemsnit har haft en målgivende aktion for hver 101 minutter på banen. Eller næsten én pr. fuld kamp. Til sammenligning har Artem Dovbyk i denne sæson skullet bruge 141 minutter i gennemsnit og Paulo Dybala 171 minutter!
Og så slutter vi af med en optælling foretaget af Il Tempo, ifølge hvem resultatet i aftes var Romas sejr nr. 97 ud af 185 mulige i Europa League. Hvilket angiveligt gør AS Roma til klubben med flest sejre i Europa League gennem tiderne!
Prego - e daje Roma!

søn 9. mar 2025
Så er det atter kampdag for AS Roma! I aften kl. 18:00 gæster vi Empoli FC på Stadio Carlo Castellani i 28. runde af Serie A.
Med Milans sejr lørdag over Lecce er Roma atter skubbet ned på niendepladsen, men hvis Fiorentina i eftermiddag taber ude til Napoli, kan Giallorossi med en sejr i aften hoppe forbi både Rossoneri og Viola op på ligaens sjetteplads. Så det er tæt i undertagen af subtoppen, hvor hvert et point tæller i kampen om de europæiske pladser. Ranieri vil dog alligevel næppe satse 100% på søndagens ligakamp mod Empoli, da den ligger midt imellem de to vigtige kvartfinaleopgør mod Athletic Bilbao, hvor der er returkamp på torsdag.
Mancini er med sikkerhed ude af dagens trup, idet han har karantæne. Celik er næppe med heller, idet han meldes at have pådraget sig en ny skade. Og i det omfang det overhovedet er muligt, vil Ranieri rimeligvis forsøge at spare Dybala til torsdagens kamp – måske det samme for Dovbyk.
Bladrer man søndagens italienske morgenaviser igennem, tegner sig følgende forventning til Romas startopstilling:
Aviserne tror således at Rensch hentes ind som vikar på højreflanken i tremandsforsvaret, hvilket i givet fald giver lange udsigter for stakkels Victor Nelsson, hvis han er helt nede som sjettevalg. Størst uenighed blandt aviserne er der om venstre wingback, hvor nogle tror at Ranieri vil give Angelino en pause til fordel for Salah-Eddine.
Uanset hvad: Daje Roma!

Svilar
Rensch - Hummels - Ndicka
Saelemaekers - Kone - Paredes - Angelino/Salah-Eddine
Soulé - Pellegrini
Shomurodov
Aviserne tror således at Rensch hentes ind som vikar på højreflanken i tremandsforsvaret, hvilket i givet fald giver lange udsigter for stakkels Victor Nelsson, hvis han er helt nede som sjettevalg. Størst uenighed blandt aviserne er der om venstre wingback, hvor nogle tror at Ranieri vil give Angelino en pause til fordel for Salah-Eddine.
Uanset hvad: Daje Roma!
søn 9. mar 2025
Roma-Inter 2-1
Det er godt nok i kvindernes ligaslutspil, men alligevel; det klinger jo meget godt. :)
Det er godt nok i kvindernes ligaslutspil, men alligevel; det klinger jo meget godt. :)
søn 9. mar 2025
Roma XI vs. Empoli:
Svilar; Nelsson, Hummels, N’Dicka; Saud, Koné, Paredes, Salah-Eddine; Pellegrini, Soulé; Shomurodov
Fedt for Nelsson!
Svilar; Nelsson, Hummels, N’Dicka; Saud, Koné, Paredes, Salah-Eddine; Pellegrini, Soulé; Shomurodov
Fedt for Nelsson!
søn 9. mar 2025
Vild start. Fedt at høre Roma-fansene synge Roma-Roma-Roma så massivt ved starten af en udekamp. Også selvom den blev afbrudt 22 sekunder inde i kampen. Flot mål af Soule. Ditto assist af Salah, der ellers ikke har imponeret siden, mange fejl. Og Saud, tja, måske var det bedre at sætte Rensch ind. Saudieren er hurtig, men ikke voldsom præcis. Nelsson klarer det ok.