Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, Svilar stod da ikke og blev kold.

Ah well, den kamp tabte Hummels og dommeren for os efter 12 minutter. Om ikke andet fik Paredes udbygget sin fornemme straffesparksstatistik.

Nu kan vi koncentrere os om Serien.
Caffè Roma
Dagen derpå. Roma er ude af Europa League. Det potentielle kvartfinalebrag mellem Ranieris Roma og Mourinhos Fenerbahce bliver til en for undertegnede ligegyldig fuser mellem Bilbao og Glasgow. Begge aftenens kampe blev afgjort ved nogle lidt kontroversielle dommerkendelser. Ranieri reagerede ved at anerkende udvisningens berettigelse og Hummels har over for medspillere og fans undskyldt for sin dumhed; Mourinho har reageret ved at antyde at VAR-dommeren ikke kan lide ham. Der blæser således nye vinde i Roma. Knapt så meget drama i forhold til dommerne – men til gengæld når vi heller ikke længere så langt i Europa.

Videre til ugens øvrige Roma-nyheder. I tirsdags blev det officielt: Leandro Paredes og AS Roma forlænger aftalen med hinanden et år frem til sommeren 2026. Ifølge Nicolo Schira indeholder aftalen option for yderligere en sæsons forlængelse til 2027. Ifølge Il Messaggero vil argentineren i stedet for sin nuværende årsløn på €4m gå ned til €2½m; Boca Juniors har angiveligt kun kunnet tilbyde ham €1m pr. sæson. Ifølge Gaston Edul fra argentiske Tyc Sports er der imidlertid indskrevet en særlig klausul for Boca Juniors, der angiveligt vil kunne købe Paredes fri af aftalen for €3½m allerede fra om to måneder; denne påstand blev dog få timer efter afvist kategorisk af Roma-ledelsen. 30-årige Paredes har igennem sine tre perioder i Roma fra 2014-15, 2016-17 og senest 2023-2025 spillet 130 kampe og er i disse noteret for 11 mål og 11 assists. 7 af målene er scoret på straffespark – på lige så mange forsøg.

Det er lidt tidligt at tage rygter for sommerens transfervindue sådan rigtig seriøst, men angiveligt skulle der være en smule kød på historien om Noahkai Banks fra FC Augsburg. Den 18-årige og 193 cm høje amerikanske centreback (fra Hawaii, såmænd, med en tysk mor) er ifølge Florian Plettenberg fra Sky Sport DE et reelt emne for AS Roma. Og når det måske skal tages lidt mere alvorligt end mange af Plettens andre historier, så skyldes det, at unge Banks ifølge eget udsagn har haft et videomøde med Ranieri selv angående et muligt skifte til sommer. Augsburg menes at ville kræve i omegnen af €10m for ham. Banks har taget turen op gennem ungdomsrækkerne i Augsburg gennem de sidste ti år, og i november – mens han stadig blot var 17 år – blev han hentet op på Bundesliga-holdet, hvor det indtil videre er blevet til 7 kampe. USA Today vurderede ham i januar som et af de største talenter på de amerikanske ungdomslandshold, og han beskrives som både fysisk stærk og teknisk god, med et for sin alder forbløffende godt overblik.

Efter et mildt sagt turbulent 2024 og en rædderlig start på sæsonen 24/25, sætter Roma nu den ene positive rekord efter den anden. F.eks. var sejren over Empoli Romas femte ligasejr i træk, hvilket ikke er hændt siden 2017. Dertil var det den tolvte kamp i træk uden nederlag - en række der så blev brudt i aftes. Og ifølge Corriere dello Sport og Leggo er Roma den klub, der har høstet flest point i 2025 blandt alle klubber i Europas Top5-ligaer. Topstillingen ser således ud: 1. Roma (26 p.); 2-4. Liverpool, Bayern, PSG (25 p.); 5. Barcelona (21 p.); 6. Real Madrid (20 p.).

Og når det nu går så godt, så håber Friedkin’erne og Florent Ghisolfi stadig på at overtale Claudio Ranieri til at tage en sæson mere i trænersædet. Men meldingen fra den 73-årige Roma-legende lyder stadig, at han stopper til sommer for i stedet at indtage en ikke nærmere defineret position i klubbens øverste ledelse. De italienske medier har hver især deres favoritter til hvem der så skal afløse ham. Og i denne uge har Leggo meldt ind, at (de tror) det bliver Maurizio Sarri. Ifølge Tuttosport skulle pilen i stedet pege på Atalantas Gian Piero Gasperini, som Ghisolfi amgiveligt allerede skulle have indledt drøftelser med angående ønsker til sommerens transfermarked. Ved pressemødet efter Atalantas 4-0-sejr over Juventus i Torino blev Gasperini spurgt til interessen fra Roma om at hente ham ind til klubbens ledige trænersæde til sommer. Hertil svarede han: »Rom er en smuk by. Bergamo er også en smuk by.«

Prego - e daje Roma!
Det siger alt;
"Ranieri reagerede ved at anerkende udvisningens berettigelse og Hummels har over for medspillere og fans undskyldt for sin dumhed; Mourinho har reageret ved at antyde at VAR-dommeren ikke kan lide ham. "
Jeg savner ikke Mou.
Fsva Hummels, så er det en klassisk Roma-hændelse. Man er ikke klar. Kan fejler gang på gang når man ikke skal. Det er dog rart der er visse konstanter i en urolig verden.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Nej tak til Sarri. Det håber jeg virkelig ikke sker.
Gasperini kan jeg godt se få success. Spillere som Cristante og Mancini har allerede spillet under ham med success. Han skal bare have holdet skræddersyet til hans spillestil. Der tænker jeg f.eks. at Dovbyk ikke passer særligt godt ind. Spillere som Pisilli, Angelino Saelemaekers (hvis man kan beholde ham) tror jeg vil passe rigtigt godt ind.
Jeg har også klart mere fidus til Gasparini over Sarri - dog er tanken om Fabregas for mig den mest fristende i forhold til den trup, som klubben stiller til rådighed i øjeblikket.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så er det atter kampdag på Olimpico! I eftermiddag kl. 16:00 tager AS Roma imod Cagliari FC i 29. runde af Serie A.

For Roma er det om at komme op på hesten igen efter EL-skuffelsen i Bilbao og bide sig godt fast i hundeslagsmålet om de europæiske pladser i bunden af subtoppen. Med Milans sejr i aftes blev vi skubbet ned på ottendepladsen, hvor vi blot ligger ét point over Fiorentina. Og over os er der henholdsvis fem og seks point op til Bologna og Lazio, der mødes indbyrdes i eftermiddag. Så det er bare om at hænge på. Holdet fra Sardinien har dog bestemt også deres at spille for med blot fire point ned til nedrykningsstregen. Og som man vil huske, indledte Roma denne bizarre sæson med at spille 0-0 ude mod netop Cagliari, hvilket reelt var starten på enden på De Rossis første periode som Roma-træner.

Celik meldes fortsat skadet og ude af dagens trup. Ifølge Corriere della Sport er Pellegrini blevet syg med feber og kommer derfor næppe i spil i dag. Også Dybala døjer ifølge Corriere della Sera med et eller andet andet, så vi skal nok heller ikke vente at se ham i startopstillingen. Fansene ser ham ellers meget gerne score et mål i dag på Olimpico, hvilket i givet fald vil blive karrierens nummer 200.

Mit bud på start-elleveren:
Svilar
Mancini - Hummels - Ndicka
Saelemaekers - Cristante (Kone) - Paredes - Angelino
Soulé - Baldanzi (Pisilli)
Shomurodov (Dovbyk)

Det for Serie A underlige kampstartstidspunkt (kl. 16:00) skyldes i øvrigt, at der i dag løbes marathanløb i Roms gader, hvorfor fodboldkampen er udsat af trafik- og sikkerhedslogistiske årsager.

Daje Roma!
Roma XI vs. Cagliari
Svilar
Rensch - Mancini - Ndicka
Saelemaekers - Koné - Paredes - Angelino
Soulé - Baldanzi
Dovbyk

Subs: Gollini, Marcaccini; Hummels, Nelsson; Salah-Eddine, Abdulhamid; Cristante, Pisilli, Gourna-Doauth; Dybala, El Shaarawy; Shomurodov

Debut på bænken til 16-årige Alessio Marcaccini, der er målmand på U18-holdet.
Vel ok godkendt indsats af Roma i første halvleg trods manglende mål. Ranieris skideballe til Dovbyk har tilsyneladende virket, ukraineren har virkelig været synlig og involveret. Koné ditto. Soulé derimod har skuffet mig idag. Og Paredes er decideret dårlig. Og så har jeg det altså blandet med Angelino. Jeg kan lide ham for hans energi og entusiasme, og han er også rimelig hurtig og ok i pasningsspillet, men hans tekniske niveau på indlæg og afslutninger er simpelthen for lavt på det her niveau.

Nå, mon trods alt ikke den kommer i anden halvleg. Hvis jeg var Ranieri, ville jeg sætte Nelsson ind på højreflanken af forsvaret, rykke Rensch frem på højre wingback og så lade Saelemaekers overtage Soulés plads i højre angrebsside. Baldanzi arbejder ganske godt i venstresiden, men på et tidspunkt kunne man nok med fordel lade ham erstatte med El Shaarawy.
Noget af en røvfuld til bysbørnene i Bologna. Endnu en grund til at Roma skal vinde, så er vi kun 2 p. efter Lazio...
Virker til at vi er skiftet over til en firebackkæde, hvilket har flyttet Saele ind centralt. Det er defensiven ikke blevet bedre af.

Endelig lykkes det for Dovbyk! Daje Roma!
Annonce