Snak

Mere indhold efter annoncen
Interessant hvad Gasp i givet fald kommer til at betyde for trup-sammensætningen henover sommeren? Hans varemærke er vel en 3-4-3, der ikke nødvendigvis ligger meget langt fra det vi har kørt med under Mou, DDR og Ranieri. Men bare med meget mere presspil og hurtigt angrebsspil.

Hvis vi ellers kan holde fast i Ndicka, burde han og Mancini være sikre valg i trebackkæden. Måske en hjemvendt Kumbulla også?

Til presspil og shortpassing på midtbanen burde Koné også være hans type. Hvis Cristante og Paredes kan lægge en dæmper på deres mange lange pasninger, måske også dem. Cristante kender han fra tidligere. Pisilli bør heller ikke være helt ude.

Af vores aktuelle højrewingbacks vil kun Saelemaekers være relevant, som jeg ser det. På venstresiden er Angelino energisk nok, men for hvert præcist indlæg er der ni dårlige, og hans egen gennembrudskraft ind i feltet er tæt på ikke-eksisterende. Så der kan blive behov for bedre spillere på flankerne.

Soule og El Shaarawy kan jeg sagtens se som fremliggende støttespillere i en GPG-offensiv, Baldanzi ligeså. Dovbyk er dog nok for tung som spidsangriber, Shomu holder heller ikke. Mon Gasperini kunne tage Lookman med?

Pellegrini kunne nok godt få det svært under Gasperini. Og så er det helt store spørgsmål selvfølgelig, hvad sådan et trænerskifte vil betyde for Dybala?

Men altså, nogen kæmpestor revolution i truppen synes jeg egentlig ikke en Gasperini nødvendigvis må medføre.
Roma fastholder og udbygger anklagerne imod Zaniolo angående dennes voldelige adfærd i går aftes:
On the evening of May 26, following the Primavera semi-final match Fiorentina vs AS Roma at Viola Park, Nicolò Zaniolo (Fiorentina first team) unlawfully entered the Roma dressing room area accompanied by an associate, despite lacking accreditation.

Witnesses report Zaniolo appeared visibly intoxicated. He urinated in Roma facilities, provoked players, and, without verbal exchange, physically struck Mattia Almaviva and violently pushed Marco Litti against a bench. Litti had recently undergone shoulder surgery. Both players required hospitalization: Almaviva received a 10-day recovery prognosis, Litti 21 days.

FIGC har indledt en undersøgelsessag. Zaniolo har været udlånt til Fiorentina fra Galatasaray, men Fiorentina har allerede inden hændelsen gjort klart, at klubben ikke ønsker at udnytte en købsoption på ham.
Jeg har nu altid synes Zaniolo var voldsomt overvurderet, men alligevel er det syndt så lidt han har fået ud af sit talent - det virker desværre til at han hverken mentalt eller fysisk kan holde til moderne topfodbold.

Vi er ikke ude i Balotelli niveau, men han har godt nok forspildt sit talent. Man må håbe, han snart lander et godt sted.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Allerede i sine yngre Roma-dage var han lidt en "spoiled rich brad"-type, dog primært uden for stadion. Han arbejdede egentlig hård nok på banen, men stod hele tiden det forkerte sted når det gjaldt. Så begyndte de disciplinære problemer inden for klubben, hvor han især pissede Tiago Pinto og Ryan Friedkin af - Mourinho kunne tilsyneladende bedre rumme ham. Så kom det famøse skifte, der gjorde ham forhadt af alle Roma-fans i Rom, og siden har han hadet Roma ligeså meget tilbage, med flere ret så provokerende handlinger og ytringer. Med dette er vi nok ved at være der, hvor han gør klogest i ikke at vise sig i Rom.
Vildt hvilken negativ udvikling Zaniolo har haft. Jeg er tilpas nok Spurs-nørd til, at jeg læser en del rygter, og da han for 5-6 år siden blev rygtet kraftigt til Spurs, tænkte jeg i min naivitet, at han lød da meget spændende. Ung spiller, muligvis kommende stjerne. Handlen faldt sammen fordi Roma forlangte mere, end Levy var villig til at betale. Nogle gange kan det åbenbart betale sig at have en nærig gnier som klubdirektør.

Edit: Nu har jeg lige læst op på ham og han blev kåret til årets unge spiller i Serie A i 2019. Det er nemt at være bagklog, men måske skulle man have taget imod de €30m som Levy tilbød i stedet for at insistere på en 10-dobling af de €4.5m som Roma selv havde betalt for ham året før.
Spurs
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Rikke
Zaniolo er lidt historien om den onde spiral, hvor den ene dumme eller uheldige beslutning/udtalelse/handling fører videre til den næste. Ikke kun fra hans side, også omgivelsernes. Hvis han havde taget skiftet til Bournemouth for et par år siden, da han havde muligheden, havde alle sikkert været glade idag. Men et iltert temperament, tvivlsomme rådgivere og lidt for meget glæde ved det søde jetsetliv, kombineret med et trods alt begrænset naturtalent, der krævede hårdt arbejde for at blive udfoldet, tja, så gik det anderledes. Persona non grata numero uno i dagens Rom.

Selvom han udseendemæssigt minder lidt om Edoardo Bove, hvis fodboldkarriere også synes sluttet inden den rigtig kom igang, så er de adfærdsmæssigt og omdømmemæssigt hinandens diametrale modsætninger.

Still, når alt det er sagt om Nicolo Zaniolo, så må man også huske på, at det var ham der scorede målet i 1-0-sejren i Conference League-finalen mod Feyenoord i 2022. Og dermed sikrede han Romas eneste trofæ siden 2008 - og første europæiske titel overhovedet!
Det har været en travl dag på kontoret på Trigoria. Ifølge Fabrizio Romano meddelte Gian Piero Gasperini i går tirsdag klubledelsen i Bergamo, at han ønsker at blive løst fra sin kontrakt med Atalanta. Ifølge bl.a. La Gazzetta dello Sport og Gianluca Di Marzio kommer opsigelsen i forlængelse af intensiverede tilnærmelser fra Roma, der angiveligt har tilbudt ham en tre-årig kontrakt til en løn af €5-6m om året. Ifølge Filippo Biafora har Gasperini her til formiddag sagt ja til det af Ranieri fremsatte tilbud, og der forberedes nu et meget snarligt, endeligt ansættelsesmøde med Dan og Ryan Friedkin, hvilket til aften er blevet bekræftet af Di Marzio.

Hvis ansættelsen bliver en realitet, vil Gasperini ifølge Alfredo Pedulla prøve at overtale Mario Pasalic til at følge med ham til Roma. Den 30-årige kroats kontrakt med La Dea udløber om en måned, så han vil kunne erhverves transferfrit.
21-årige Luigi Cherubini vender efter endt udlån til Serie B-klubben Carrarese nu hjem til Roma. Det var Cherubini, der for halvandet år siden var snublende tæt på at blive foræret væk til Juventus, hvor de heldigvis fandt noget i hans knæ, der spolerede skiftet. Han blev opereret i foråret og i sommers udlånt til Carrarese, hvor det er blevet til 4 mål og 5 assists i 35 kampe – heraf en kamp og et mål i Coppa Italia. 21-årige Cherubini er offensiv midtbanespiller, der baseret på sine præstationer i Carrarese beskrives som målsøgende og løbestærk, og en exceptionel dygtig og udfordrende dribler. Han er til gengæld ikke så stærk i pasningsspillet. Cherubini fik op til lejemålet sidste sommer udskiftet sin primavera-kontrakt med en førsteholdskontrakt hos Roma gående frem til 2027.
Ifølge La Gazzetta dello Sport ventes det at Gian Piero Gasperini skal møde Dan Friedkin i dag. Med mindre de ryger i totterne på hinanden, ser det ud til, at vi meget snart har en aftale på plads!

Samtidig beretter Il Tempo, at Stephan El Shaarawy har fået en kontraktforlængelse frem til sommeren 2026. Forlængelsen er automatisk udløst gennem antallet af hans kampoptrædener. Den Lille Farao står dermed foran sin tiende sæson hos Giallorossi.
Ifølge Retesport er Ranieri og Ghisolfi netop nu på vej med toget til Milano for at mødes med Gasperini om de sidste detaljer i kontrakten. Der meldes p.t. ikke noget nyt om GPG’s møde med Dan Friedkin.
Annonce