Snak

Mere indhold efter annoncen
Ferguson bliver beskrevet som afløseren for Eldor, og backup for Dovbyk. Dovbyks nye nr. 9 på ryggen betyder med al sandsynlighed han bliver i klubben.
Jeg tror dog ikke Ferguson bliver den eneste angriber man køber, såfremt han bliver hentet. Gasperinis system kræver vel en mere letbenet og bevægelig angriber til at supplere Dovbyk. Jeg ser ikke helt Dybala udfylde den rolle.
Ferguson var rigtig god inden skaden. Kan han finde et nogenlunde niveau igen, så skal det nok blive rigtig godt.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
De italienske medier bemærker, at Wesley ikke indgår i bruttotruppen til Flamengos ligakamp i aften mod Sao Paulo. Det kunne tolkes som en indikation på, at en udgående transfer er nært forestående.
I øvrigt interessant hvordan alle rygter omkring Frattesi er forstummet. Jeg havde regnet med en sommer fuld af nyheder om "nu sker det endelig".
I det hele taget er der ingen italienere på rygtebørsen til Roma.
Nej, den italiener, der har været tættest på i den senere tid, er Lorenzo Lucca, som nu ligner den næste signing i Napoli. Scamacca ligner et alt for stort sats ovenpå hans skader, og Falcone som reservemålmand tror jeg simpelthen ikke på.

Men lur mig om der ikke nok skal dukke et nyt afsnit af Frattesi-sagaen op inden vinduet smækker i... ;D
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Caffè Roma (speziale)
I dag søndag starter optakten til sæsonen 25/26 officielt for AS Roma. Gian Piero Gasperini og spillertruppen samles for første gang i fuld form på Trigoria. I går lørdag har Gasperini udsendt en liste over de spillere, der her fra Dag 1 indgår i førsteholdets pre-season:

Målmænd: Pietro BOER, Giorgio DE MARZI, Pierluigi GOLLINI, Mile SVILAR, Radoslaw ZELEZNY

Centrebacks: Mario HERMOSO, Marash KUMBULLA, Gianluca MANCINI, Evan NDICKA, Filippo REALE

Full-/Wingbacks: José Angel (’ANGELIÑO’) ESMORIS, Zeki CELIK, Mattia MANNINI, Devyne RENSCH, Anass SALAH-EDDINE, Aboubacar SANGARÉ, Abdulhamid SAUD

Midtbanespillere: Tommaso BALDANZI, Bryan CRISTANTE, Ebrima DARBOE, Manu KONÉ, Lorenzo PELLEGRINI, Niccolo PISILLI, Alessandro ROMANO

Angribere: Luigi CHERUBINI, Artem DOVBYK, Paulo DYBALA, Stephan EL SHAARAWY, Matias SOULÉ

En håndfuld af navnene fortjener en kommentar med på vejen:

Personligt er jeg lidt overrasket over at se Pietro Boer i truppen. Den nu 23-årige målmand kom til Roma fra Venezia i 2018, og var fast tredjemålmand på førsteholdet i Mourinho-tiden, uden reelt nogensinde at blive brugt på banen. Sidste sommer skiftede han til Serie C-klubben US Pianese, men det var mig umuligt at få en afklaring på, om det var i form af et lån eller et permanent skifte? Hans tilstedeværelse i truppen nu må jo betyde, at det var et lån.

Lidt overraskende er det måske også, at andenmålmand Pierluigi Gollini indgår i Gasperinis udvalgte trup, idet januar-tilgangen ihærdigt rygtes på vej væk fra Roma igen allerede denne sommer, men så akut op over er det åbenbart heller ikke.

Radoslaw Zelezny må jeg blankt erkende, at jeg aldrig har hørt om før. Han er en 18-årig polsk målmand fra Romas primavera-hold, og hans tilstedeværelse i pre-season-truppen skal nok primært ses som en motiverende oplevelse og i bedste fald give Gasperini mulighed for at vurdere ham som tilkaldevikar og ”fjerdemålmand” til førsteholdet.

Den ligeledes 18-årige Giorgio De Marzi, der også er en målmand fra primavera-holdet, er ingen novice i førsteholdssammenhæng, idet han har ageret tredjemålmand igennem hele foråret under Ranieri.

Blandt centrebacksene kan vi konstatere, at Mario Hermoso og Marash Kumbulla er kommet tilbage fra deres udlån i henholdsvis Bayer Leverkusen og Espanyol. Mens Hermoso vender retur med en længerevarende skade, kommer Kumbulla hjem med optanket selvtillid efter et særdeles vellykket ophold i La Liga, hvor han angiveligt har været en af ligaens bedste forsvarsspillere sæsonen igennem.

Det mest overraskende navn på denne del af listen må være Filippo Reale, der er en 19-årig ragazzo romano af egen avl, der overvejende spiller centreback på primavera-holdet, men qua sin venstrefodethed også kan benyttes som venstre(wing)back. De Rossi havde ham også med i sin pre-season-trup i fjor, men Reale har endnu ikke indgået i truppen til betydende kampe. Så også her handler det nok om en motivende oplevelse, samt Gasps mulighed for at se ham an som potentiel tilkaldereserve.

På listen over full-/wingbacks var den største umiddelbare overraskelse at finde José Angel Esmoris, indtil det gik op for mig, at det blot handler om Angeliño. ;D

Det mest spændende navn på denne del af listen er Mattia Mannini, der ellers angiveligt er på vej på et udlån til Serie B-klubben SS Juve Stabia. Den nu 19-årige højreback kom til Roma Primavera i 2020 fra Spezia, og betegnes som et af de største aktuelle talenter i Romas ungdomsafdeling. Han er ganske målfarlig for en højreback at være, og har i denne sæson lavet 2 mål og 3 assists i 11 kampe for primavera-holdet; han er tillige fast mand på det italienske U19-landshold, hvor han det seneste halvandet år har spillet 18 kampe og scoret 9 mål. Et eventuelt udlån nu er således kun for at modne Mannini, for tilbage i februar sikrede klubben sig hans fremtidige tilknytning frem til 2028. Men spørgsmålet er måske, om Gasperini vil benytte pre-season-kampagnen til at vurdere, om han allerede nu er klar til førsteholdet? Et ekstra plus ved Mannini er, at han også kan bruges som vikar på centreback-pladserne.

På listen over Gasperinis midtbanespillere finder vi Ebrima Darboe. For hvem der efterhånden måtte have glemt det, er Darboe en 24-årig gambianer og defensiv midtbanespiller, der i sidste sæson har været udlånt til Frosinone. Hans karriereforløb er efterhånden bare én lang trist historie, og under opholdet i Frosinone blev han skadet igen, denne gang i venstre fod og i et omfang der har krævet operation. Prognosen for hans retur kendes ikke, men hans kontrakt med Roma udløber i 2026 og bliver med meget stor sandsynlighed ikke fornyet.

Det bemærkelsesværdige navn i midtbanespiller-sektionen er Alessandro Romano. Trods navnets italienske klang er han schweizer, tilgået Roma-akademiet fra Winterthur i 2022, hvortil kommer at han er 19 år og defensiv midtbanespiller – og angiveligt en særdeles talentfuld en af slagsen. Han er da også anfører på det schweiziske U19-landshold, og Ranieri udtog ham som reserve på førsteholdet i vinters i en kamp mod Bologna, hvor Cristante sad ude med karantæne. Romano er tydeligvis også en ung mand, der har sine egne meningers mod. Så da Ricky Massara under den tiltagende panik op til deadlinen den 30. juni ifølge flere pålidelige medier var ved at sælge Romano til Torino, for at sikre de sidste millioner i regnskabet, lød svaret ”Hell no, I won’t go!” fra Romano. Knægten ser ganske enkelt sig selv som fremtidens 6’er på Romas førstehold! Et salg nu havde da også været lidt bizart, eftersom Roma så sent som i slutningen af februar forlængede hans kontrakt til 2027.

Endelig varmer det den gamle caffèværts hjerte at se Luigi Cherubini i pre-season-truppen. Jeg har efterhånden haft ham oppe at vende et par gange her på tråden, men nu er det jo en stille søndag i agurketiden, så lad os da bare tilbage hele historien en gång til. Den 21-årige Cherubini, der deler navn med en berømt italiensk komponist fra 1800-tallet, stammer fra Rom-forstaden Guidonia Montecelio, hvor han spillede i miniput-tiden, inden han som 9-årig kom til Romas ungdomsrækker. I sæsonen 17/18 tog han en afstikker over til de lyseblå, men vendte skyndsomt retur efter en enkelt sæson, hvilket jo kun kan trække opad. Cherubini kan benyttes på alle angrebspositioner, men er bedst som venstrewing, selvom han er højrefodet. Han beskrives som stærk, hurtig og målsøgende, en exceptionel dygtig og udfordrende dribler, men til gengæld ikke så stærk i pasningsspillet. Cherubini har i de senere år været anfører på Romas primavera-mandskab, for hvem han i 23/24-sæsonen lavede 12 mål og 9 assists i 32 kampe. I sæsonerne 22/23 og 23/24 er det desuden blevet til henholdsvis fem og syv førsteholdsudtagelser til bænken under Mourinho, med den mindst mulige førsteholdskampdebut i form af 2 minutter i en EL-hjemmekamp mod Slavia Prag. I det turbulente transfervindue i januar 24 var Cherubini tilsyneladende snublende tæt på et skifte til Juventus, men ved lægetjekket hos den gamle dame fandt de en cyste i hans knæ, som gjorde, at transferen (til mange romanistis glæde) blev afblæst i sidste øjeblik. Cysten blev hurtigt fjernet af lægerne i Rom, og sidste sommer forlængede Roma hans kontrakt til 2027, samtidig med at han blev udlejet til Carrarese i Serie B, hvor det er blevet til 4 mål og 5 assists i 35 kampe – heraf en kamp og et mål i Coppa Italia. Inklusionen i pre-season-truppen må vel indikere, at Gasperini vil give Cherubini chancen for at vise sit værd som backup til Roma-offensiven på førsteholdet? Alternativt meldes der om interesse fra Sassuolo, Venezia og Genoa.

God pre-season – og endnu bedre 25/26-sæson.
Daje Roma! 💛❤️
Der er jo gang i "Romatoget" her under sommeren, som sædvanlig, og styret af vores overlegne togkonduktør er det jo ikke problematisk overhovedet.

Det er fint med Eldor, som jo aldrig har været hverken løn eller prislap værd. Godt for Paredes - og det har han jo villet længe. Jeg kommer til at savne intensiteten, og jeg kommer ikke til at savne den. ;) Svilar ! Ja tak. Er der en kæmpe frikøbsklausul ? Man håber. Sikke en tur han har taget. Jeg må sige at selv på de mest fordelagtige vilkår (næsten), synes jeg ikke vi skal tage chancen med Rasmus. Jeg synes ikke han er god nok hvis jeg må være ærlig, og selv med co pay på løn, så bliver han lønførende i klubben. Så hellere et tørt køb på en georgier jeg kommet til at irriteres over at stave til. Måske han bare skal være "georgieren". Scamacca - et fedt nej tak. Luca er for dyr og det er kroaten også. Roma har ikke den slags penge til sats. Tammy kostede 40 mio. Nuvel. Sagaen fortsætter.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Caffè Roma (lunerdì)
Det viste sig at være en brasiliansk løbeand, at højrebacken Wesley ikke var udtaget til Flamengos ligakamp lørdag aften imod Sao Paulo. Han spillede såmænd alle 90 minutter i flamengoernes 2-0-sejr. Og i et interview i pausen udtalte han til pressen, at han ikke anede, om det ville blive hans sidste kamp for klubben. Ifølge Il Messaggero har spilleren selv accepteret et kontraktudspil fra Roma, lydende på fem år til €2m pr. sæson. Og søndag kunne samme avis bekræfte fredagens forlydende om, at Flamengo er villige til at sænke priskravet fra €30 til €25m. Men som berettet i fredags, er romerne stadig ikke meget for at give mere end €20m.

Man må håbe, at Ricky Massara har et telefonabonnement med rabat på samtaler til Brasilien, for der er også stadig god gang i opkaldene til Palmeiras. Gianluca Di Marzio og Alfredo Pedulla bekræfter, at Roma i fredags har hævet sit bud på Richard Rios fra Palmeiras til €25m (heraf €5m i add-ons), men svaret lyder stadig ”€30m”. Den 25-årige colombianer, der er defensiv midtbanespiller og har 21 landskampe under bæltet, er angiveligt selv blevet enig med Roma om en fem-årig kontrakt til godt €2½m pr.sæson. Ifølge Fabrizio Romano er Rios så besluttet på at tilgå Roma, at han er villig til at droppe sine 10% af transfersummen for at få skiftet til at falde på plads. Ifølge Filippo Biafora fra Il Tempo har Roma nu hævet buddet yderligere til €22+3m, hvilket brasilianerne imidlertid også har sagt nej til. OG ladet forstå, at også Wolverhampton og Nottingham Forest har meldt sig på banen med bud på henholdsvis €25m og €26m. Den seneste melding fra Alfredo Pedulla går på, at Roma har luftet tanken om at byde €25+5m, for at se hvordan den ballon måtte flyve henover Sao Paulo-klubben.

Som svar på brasilianernes kontakt med de to engelske klubber synes Massara desuden at tænke, at to kan spille dét spil. Så Roma har også ladet skinne igennem, at man som alternativ til Rios flirter særldes kraftigt med 24-årige Neil El Aynaoui fra Lens. Han spiller i samme central-defensive position, og forhandlingssituationen her er såmænd også den samme: Lens kræver €30m, Roma har budt €25 inkl. add-ons.

Og for at det ikke skal være løgn, forhandler Roma ifølge Di Marzio også stadig med Matt O’Riley fra Brighton til selvsamme midtbane, dog ikke nødvendigvis som et alternativ til Rios/El Aynaoui, men snarere som et supplement.

Det kan endda ende med en ”two-pack”-løsning fra Brighton, eftersom det ifølge Il Tempo synes ganske tæt på, at Evan Ferguson bliver Dovbyks backup. Det bliver i form af et udlån, på initiativ af Brighton, først accepteret af Roma og nu senest også af spilleren selv. Den afsluttende snak går angiveligt på, om det skal være et helt tørt lån eller om Roma skal sikre sig en købsoption, hvis den 20-årige irer nu viser sig at være god.

Om Artem Dovbyk selv kunne Il Tempo i lørdags meddele, at ukraineren i den kommende sæson skifter trøjenummer fra nr. 11 til nr. 9. Nitallet har hidtil tilhørt udlånte Tammy Abraham, der som bekendt nu næppe vender tilbage fra sit forestående lejemål i Besiktas.

Og når vi nu er i den ende af banen, så vil skarpe iagttagere have bemærket, at navnet Ola Solbakken ikke indgår på den af Gasperini i lørdags annoncerede pre-season-trupliste, selvom nordmanden ret beset stadig har kontrakt med Roma. Den 26-årige angriber, der i sidste sæson var på udlån i Empoli, vender efter alt at dømme retur til Tippeligaen, hvor det mest aktuelle bud på en ny arbejdsgiver ifølge Gianluca Di Marzio er Molde.

Prego – e daje Roma!
@Lehrer
Enig i at Mikautadze ser mest interessant ud af de aktuelle emner. Og hvis både Abraham, Shomurodov og Solbakken rejser, må vi vel for pokker skulle have mere end Ferguson ind den anden vej. Så jeg håber på georgieren og en længe ventet forfremmelse til unge Cherubini. Det kunne se fornuftigt ud både økonomisk og sportsligt.
At hente Ferguson og O´Riley på lån giver god mening. Så må Massara dog gerne lige få en favorabel købsoption på dem, og ikke bare tørre lån.
Jeg har dog svært ved at se at man henter 3 centrale, og dyre, midtbanespillere i samme transfervindue. Der skal jo også lige være råd til en angrebsmakker til Dovbyk, en back, en midterforsvar osv osv...
Annonce