Snak

Mere indhold efter annoncen
Så skulle den være på plads! Ifølge La Gazzetta nikkede Flamengo "si!" kort før midnat brasiliansk østkysttid: Wesley kommer til Roma!
Ifølge Leggo er der også opnået enighed med Verona om et skifte for Daniele Ghilardi for €10m. Muligvis betyder det så desværre også, at Cherubini går den anden vej. Den 22-årige centreback (altså Ghilardi) betegnes som et af de større italienske forsvarstalenter p.t., og er/har været anfører på Azzurris U21-landshold.

Ifølge Romapress har Evan Ferguson bestået lægetjekket på Villa Stuart. Mediet hævder endda at vide, at ireren overtager Dovbyks trøjenummer 11 (idet Dovbyk har overtaget Abrahams nr. 9). Det er dog ikke bekræftet officielt endnu.
Det er sgu klasse! Har optur over Wesley og Ghilardi - lad os få dem til Rom hurtigst muligt✈️🟨🟥
Det er sgu lidt bekymrende som det trækker ud med Wesley. De brasilianske klubber lægger ikke et godt ord ind for dem selv i dette vindue.
Synes Massara bliver rykket rundt i manegen af dem.
Nu må Wesley snart være done. Ellers må Massara videre. Vi virker simpelthen så latterlige i forhold til de her forhandlinger. Wesley spillede kamp i går - det ville man vel ikke, hvis den var tæt på!?

Jeg håber Gasperini kan løfte mange af spillerne, for det virker godt nok til at han skal lave mirakler, hvis vi skal i top 4.

Jeg kunne godt ønske mig at man prøvede igen på Gourna-Douath. Han er ikke i nærheden af truppen i Salzburg - og jeg synes altså han efterlod et virkelig godt indtryk i sidste sæson.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
De er så vilde de brasilianske klubber.. man har forhandlet om Wesleys transfer ud i tre uger, og så kræver de alligevel at skulle lande en erstatning inden de vil effektuere salget..? Alt imens man fortsætter med at starte spilleren. Det er fandme specielt. Angiveligt har klubberne været enige i et par dage og alligevel trækker det altså yderligere ud. Wesley og Ghilardi skal præsenteres i denne uge - der er allerede gået alt for lang tid.
Brasilianske sæbeoperaer har en tendens til at trække unødigt langt ud, men angiveligt har Wesley nu fået klubbens endelige tilladelse til at flyve til Rom.

Og Roma har vundet en træningskamp mod endnu et Serie D-hold, denne gang med 9-0, hvoraf fire mål blev scoret af debutanten Ferguson.
Ikke for at stille unødigt kritisk på Massara - synes ikke vi kan bedømme ham før om noget tid - men føler at forhandlinger med de respektive spillere virker til at tage ufatteligt lang tid. Det fremstår en smule besynderligt. Vi er ikke langt fra sæsonstart og har jo egentlig “kun” lavet direkte erstatninger for Shomurodov og Paredes med El Aynaoui og Ferguson. Truppen er udefra set vel egentlig ikke forstærket som sådan..? Ud er også gået trupspillere som Gourna-Douath. Massara skal til at få trykket på den transfer-speeder inden længe, hvis ikke Gasperini skal starte sit Roma-eventyr på en negativ note.
Aftenens meldinger tyder på, at Wesley-transferen bliver realiseret og at han ankommer til lægetjek i Rom i morgen lørdag.

Hvad Massara angår, så har jeg bestemt også mine forbehold, men jeg lader nu stadig tvivlen komme ham til gode. Jeg tror vi skal vænne os til, at der slipper færre reelle nyheder ud om hans ageren end vi tidligere har været vant til, samt at han opererer med en betydeligt større tålmodighed end de hvad fleste Roma-fans har at gøre godt med (undertegnede inklusive).

El Aynaoui og Ferguson er rigtig nok ikke nogen der blæser en ned af stolen ved første øjekast, men man må også indrømme, at de begge har potentialet til alligevel at gøre det, når vi kommer i gang med sæsonen. Hvis man skal tro youtube-videoerne kan El Aynaoui altså godt finde ud af at spille fodbold, og Fergusons debut i træningskampen forleden er heller ikke at fnyse på næsen af. Hvis Ghilardi og Wesley, som det nu synes, også kommer i hus, vil jeg vil mene, at Roma reelt står stærkere end vi gjorde ved udgangen af den gamle sæson - især hvis man også kigger et par år frem.

(Men nu har jeg også drukket ganske tæt hele ferien og er derfor ualmindeligt positiv og optimistisk...)
@JGGJ Godt at høre ferien har en positiv indvirkning på dig:) i forhold til dine pointer er jeg meget enig - video med El Aynaoui viser umiddelbart hvad der ligner en mere eller mindre komplet midtbanespiller og Ferguson er sådan en hvor man sidder med følelsen af, at hvis han først eksploderer kan det blive virkelig voldsomt med det potentiale han har. Wesley er den type transfer jeg personligt føler skal over linjen før det virkelig begynder at se godt ud. En spiller Gasperini specifikt har ønsket, en klar forstærkning på positionen og en profil der har alle ingredienserne til noget specielt. Ghilardi ser cool ud og det gør heller ikke noget han er italiener. Når vi ser dem i trøjen vil der komme lidt mere ro på tingene.
Annonce