Så er det atter kampdag for AS Roma! I aften møder vi for anden gang på seks dage Torino FC, denne gang på Stadio Olimpico Grande Torino i 21. runde af Serie A.
Som man måske vil huske, eller helst ikke vil huske, tabte vi i tirsdags til selvsamme Torino med 2-3 på det rigtige Olimpico i Coppa Italia-sammenhæng. Så en hurtig hævn og genoprejsning vil absolut være at ønske. Ikke mindst da Juventus var så venlige at tabe i aftes på Sardinien, hvilket betyder, at vi med en sejr vil kunne indtage den attraktive fjerdeplads med lidt luft ned til den kedelige femmer.
Med til Torino rejser IKKE Angelino, Dovbyk, Ferguson, Baldanzi eller El Shaarawy, der alle døjer med skader. El Aynaoui er fortsat til AFCON med Marokko, der i aften spiller afrikansk mesterskabsfinale mod Senegal. Dertil har Bailey igen meldt fra, denne gang pga. sygdom. Til gengæld meldes Pellegrini tilbage i truppen, der som bekendt også nu er blevet udvidet med de to nye offensive tilgange Robinio Vaz og Donyell Malen. Medierne forventer, at Malen bliver kastet direkte for løverne straks fra start i aften.
Forventet startopstilling:
Svilar
Mancini - Ndicka - Hermoso
Celik - Cristante - Koné - Wesley
Soulé - Dybala
Malen
Daje Roma!