Snak

Mere indhold efter annoncen
Efter mandagens undersøgelse af Konés skade opstået i Milan-kampen i aftes lyder vurderingen her til eftermiddag på en måneds pause. I bedste fald.

Til gengæld er der positivt nyt om Hermoso, der ser ud til at restituere sig hurtigere ovenpå sin skade end forventet, og nu meldes potentielt klar allerede næste mandag mod Udinese. Hvis han da ellers kan komme på holdet, nu hvor Ghilardi har gjort det så blændende.
Rygterne intensiveres om at Roma er tæt på at hente en sidste offensiv forstærkning ind i form af Yannick Carrasco fra saudiske Al-Shabab. Belgieren er angiveligt lige præcis sådan en højrefodet venstrewing, som Gasperinis nye angreb mangler. Men han er også 32 år og har hygget sig de sidste 2½ år med senior-showfodbold i SPL. Bevares, det går så også meget godt, senest med 9 mål og 3 assists i 17 kampe i indeværende sæson. Men alligevel. Still, HVIS det bliver til noget, så synes det kun at blive i form af et uforpligtende lån for resten af sæsonen, og efter et succesfuldt møde mellem Massara og Carrascos agent i sidste uge meldes belgieren helt klar på at tage et forår under Gasperini til en markant lavere løn end de €14m han p.t. trækker i oasen. Carrascos motivation er med en retur til Europa at kunne spille sig tilbage på det belgiske landshold, hvor han allerede har 78 A-landskampe (og 11 mål). Den sidste hurdle synes nu at være at overbevise sheiken i Al-Shabab om at det er en god idé, men til det formål presser spilleren og hans agent nu angiveligt også på.

I betragtning af, at vi på nuværende tidspunkt nok ikke har reel udsigt til nogen anden løsning, at han trods alt bringer en del erfaring og en stadig aktiv målnæse, samt at der er grænser for hvor dyrt det kan blive, så er det måske okay. Det burde være begrænset hvor galt det kan gå – og måske går det ligefrem godt?
Det kan man håbe. Det er jo den slags hundekunster vi er vant til efterhånden. Jeg synes det er meget trist læsning med Kone, og det tegner skidt for os i den tid han er væk. Fsva Besiktas salg af Abraham, så fordobles priserne når PL klubber henvender sig. Se også på Calafiori ! Jeg er stadig træt af at ASR ikke fastholdt ham.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Ærgerligt med Koné - jeg havde virkelig set frem til at se ham og El Aynaoui på midten. Men vi har trods alt stadig ovennævnte, Pisilli og Cristante.
Jeg forstår ikke helt Carrasco - fint hvis han er billig, men det koster vel penge at få dem til at slippe ham og hans løn er også en ekstra omkostning.
Selvom jeg godt kan se Pellegrinis begrænsninger som kant, så synes jeg også, at det vil være ærgerligt hvis Carrasco skal til at tage plads i samme områder, som Wesley i dag styrer (grundet Pellegrinis begrænsninger ift. fart og udfordringer).
Næ, Carrasco er vel mere sådan en El Shaarawy-agtig type, der vil skulle bruges på den venstre angriberkant, som p.t. især holdes af Dybala eller Pellegrini (Dybala vil så kunne rykkes tilbage i højresiden, hvor han fungerer bedre, i rotation med Soulé). Nu må jeg indrømme at jeg ikke ser så meget SPL-bold, men jeg kan også være bekymret for hvor hurtig en 32-årig Carrasco kan være efter 1½ års badeferie i oasen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
14 mio euro skattefrit er i øvrigt decideret vanvittigt.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
@JGGJ Jeg kan godt se, at min pointe var lidt uklar, men det var også det jeg mente - altså at han skal spille i stedet for Pellegrini. :-)
Her frygter jeg bare, at Carrascos løbemønstre vil ramle for meget sammen med Wesleys på venstrekanten.
@ILupi
Jeg tror planen er at Wesley skal over i højresiden så snart Angelino er tilbage eller vi har fået en anden backup ind på venstrewingback. Det er klart dér brasilianeren er bedst. Og selvom Angelino er meget energisk og kan komme til mange indlæg, så ligger ni ud af ti af hans indlæg VIRKELIG upræcist. Udsigten på hans retur er fortsat usikker, så jeg er enig i at værdien af Carrasco faktisk afhænger af at man også får hentet en fornuftig og måske lidt mere defensivt orienteret wingback ind på venstrekanten.
Spillede Carrasco egentlig ikke wingback i Atlético? Eller var det bare en klassisk kant i en 4-4-2?
Uanset bliver det nok for offensivt med både Carrasco og Wesley på hver back.

Jeg ser i øvrigt også gerne Wesley tilbage på højre side, men er du gal han er dygtig - selv på venstre er han klart et af vores bedste våben offensivt!
Så blev Tammy Abraham præsenteret i Aston Villa. Jeg har altid godt kunnet lide Tammy og ønsker ham det bedste hjemme i England igen. Men Romas forretningsmæssige evner i den her transfer STINKER simpelthen! Ifølge Sky har Villa sendt €21m til Besiktas for en permanent transfer, mens Besiktas i går har gjort brug af en købsoption på €13m i forhold til Roma. Men med i regnskabet hører at Villa også har sendt en ung spiller den anden vej, så den reelle pris for Abraham ligger i området €25-30m. Altså det dobbelte af hvad tyrkerne dagen før har betalt Roma. Dertil har vi givet dem muligheden for at betale de sølle €13m af over et år begyndende fra sommeren 26. Hvorfor kan Besiktas lykkes med at sælge Abraham til Premier League efter en halv sæson, når Roma ikke har kunnet i flere år? Og hvorfor har Massara ikke fået indføjet en fornuftig videresalgsklausul, så vi kunne føle os lidt mindre røvpulet nu? Jo jo, det er da dejligt med €13m i FFP-regnskabet nu, men hvis jeg hed Dan eller Ryan Friedkin ville jeg stille samme spørgsmål som ovenfor.
Annonce