Snak

Mere indhold efter annoncen
Ifølge La Gazzetta dello Sport er Roma og Bayern München blevet enige om betingelserne for en transfer af Bryan Zaragoza: udlån med en købsoption på €13m. Der er allerede aftalt en kontrakt på plads med spilleren.
Ifølge søndagens La Gazzetta forventes den sidste accept fra Celta Vigo mht. Zaragoza-transferen at falde på plads i dag. Roma betaler €2m i loan fee for en halv sæson og får dertil en købsoption på €13m til sommer.

En fordel ved Zaragoza meldes at være, at han kan bruges på begge winger og faktisk også centralt som trequartista.
Zaragoza er ikke i truppen til Getafe´s kamp her i aften. Kunne godt tyde på en transfer er på vej.
Hvis han skulle ende i Rom håber jeg han er mere end hvad hans stats fortæller.
Done deal (jf. Romano): Zaragoza til Roma, lån (€2m) med betinget købsobligation (€13m).
Interessant.
Ved slet ikke hvad vi skal forvente fra Zaragoza, men vigtigt at få en ekstra spiller ind til offensiven, da vi ellers begyndte at se se lidt tynde ud på de pladser.
Hvad med Fortini ? Er den død, som det står nu ?
Daje
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Roma transfer status mandag morgen

Bryan Zaragoza landede i Fiumicino i nat kl. 1. Lægetjek i Villa Stuart mandag formiddag.

Ifølge Alfredo Pedulla har Roma afsendt et nyt bud til Fiorentina lydende på €10-11m for Niccolo Fortini. Fiorentina kræver angiveligt €15m, men er også lidt presset af at hans kontrakt udløber i 2027 og han afviser at tegne en ny. Omvendt afhænger en romersk tilgang af den 19-årige venstreback også af, om Roma kan slippe af med Tsimikas, som nu alligevel ikke ser ud til at være ønsket tilbage i Liverpool. Scouserne har angiveligt fundet en ny potentiel låner i Besiktas, men grækeren er (måske forståeligt nok) ikke udelt begejstret for udsigten til en halv sæson i Tyrkiet. Så flere ting skal falde i hak de næste ti timer for at det kan komme til at ske.
Det er ikke blot Deadline Day i dag, det er også atter kampdag for AS Roma! I aften kl. 20:45 gæster vi Udinese Calcio på Stadio Friuli i 23. runde af Serie A.

Klubben fra Udine ligger midt i tabellen på en aktuel 10. plads. Vi vandt det omvendte opgør 2-0 på Olimpico, og hvis vi overhovedet skal drømme videre om en plads i Top 4, er det også sådan en udekamp, der bare skal vindes. Hvilket vi da så heldigvis også plejer at gøre mod denne type hold under Gasperini.

Skadesmæssigt mangler vi Dovbyk, Ferguson, El Shaarawy, Dybala og Koné. Hermoso er angiveligt meget tæt på at være klar igen, og indgår formentlig i bruttotruppen. Angelino fik de sidste minutter af Panathinaikos-kampen og synes også til rådighed igen. Det er uklart om vi her på Deadline Day skal regne med Tsimikas eller ej.

Mit bud på en start-11’er ser således ud:
Svilar
Mancini - Ndicka - Ghilardi
Wesley - Cristante - El Aynaoui - Angelino/Tsimikas
Soulé - Pellegrini
Malen

Daje Roma!
Vi satser på en sejr.
Jeg tænkte på om udløbsdatoen for Dybala er kommet. Vi har fået (næsten) 3 år ud af hans gode ben, men jeg synes hans topniveau er dalet betydeligt og hans løn er for stor at vi kan leve med det over længere tid. Jeg er med på at hans løn er overnormalt høj da han kom på en fri, men nu skal vi være fornuftige og ikke forlænge ham, når kontrakten udløber til juni.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
@Lehrer
Jeg er sådan set enig. Når han har sine gode dage, er han satme svær at afskrive, og marketingafdelingen vil også begræde det mistede trøjesalg. Men hvis vi reelt kun kan regne med 5-10 gode kampdage i denne sæson og velsagtens gradvist færre i de næste, så må den logiske konklusion nok pege på et farvel. Så kan man sige, at Friedkinerne kun vil forlænge, hvis han går markant ned i løn, hvilket kunne tage brodden af problemet. Men det hæmmer bare også, hvis holdet fortsat (i hvert fald mentalt) er bygget op om en nøglespiller, der sjældent er med.
Den udtagne bruttotrup til i aften ser i øvrigt således:

Svilar, Vasquez, Gollini; Rensch, Angelino, Ndicka, Tsimikas, Celik, Hermoso, Mancini, Ziolkowski, Wesley, Ghilardi; Cristante, Pellegrini, El Aynaoui, Pisilli; Malen, Soulé, Venturino, Arena, Della Rocca, Vaz.
Annonce