Snak

Mere indhold efter annoncen
Først og fremmest må vi kende Massaras betingelser før vi rigtig kan vurdere. Jeg er ikke så begejstret for Wesley må jeg indrømme, højt topniveau men også meget meget lavt bundniveau. Og vil sælge ham 100 gange før Kone og Ndicka. Så ham har jeg på 6/10, svinger for meget. Ghilardi, Ziokowski og El A er jeg med på 7/10. Ferguson har gjort det OK, og er på 6/10 - også for at tage chancen på den unge mand. Bailey 1/10 , alt for skadet og uden indtryk overhovedet. Tsimikas er lidt anonym må jeg indrømme, men ok, 5/10 som en blød mellemvare.
Det mest kritiske er at El Cheffe ikke er tilfreds. Han ved godt vores økonomiske formåen, og alligevel er han utilfreds med Massaras ageren. Det er det største problem. Vi må se. Jeg synes Vaz er superspændende og Malen er i hvert fald proven i front, og også en type der arbejder. Men vi ender på den 6 plads, det ved vi jo, og så må vi se hvad Gasp kan få over sommer, og om han kan få indarbejdet denne meget opslidende stil med aggression overalt.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Ranieri har udtalt, at der er forhandlinger i gang om en tilbagevenden til Trigoria for Francesco Totti. Da Il Capitano lagde støvlerne på hylden i 2017 fik han en aldrig helt afklaret funktion i ledelsen, hvilket i 2019 var gået så skævt, at han valgte at forlade klubben. Et eller andet var tilsyneladende gået galt mellem ham og den tidligere klubejer James Pallotta. Totti udtalte dengang, at han engang ville vende tilbage, men under et andet ejerskab. Det kom allerede i 2020, da Friedkin Group overtog aktiemajoriteten, men parterne har aldrig for alvor rakt ud til hinanden, måske bl.a. fordi Friedkinerne - forståeligt nok - var usikre på hvad man egentlig skulle bruge ham til, og med ham kunne risikere endnu mere ballade i forhold til fanbasen end med De Rossi. Men nu har Ranieri tilsyneladende overbevist Friedkin-familien om, at Totti hører til på Trigoria. Og for første gang er der nu reelle forhandlinger i gang mellem ledelsen og Totti. Ifølge Corriere dello Sport foretrækker Friedkinerne en form for ambassadør-rolle til Totti, mens hovedpersonen selv foretrækker en langt mere konkret og praktisk rolle i staben omkring sportsdirektøren.
Caffè Roma
Mens det italienske vintertransfervindue forlængst er lukket, har de lidt flere dage at lufte ind og ud i i Tyrkiet. Og det betyder, at Roma i dag lørdag har sendt reservemålmanden Devis Vasquez på udlån i Besiktas for resten af sæsonen og med en købsoption (på et ukendt beløb) til sommer. Han tilgik Roma i sommers på en fri transfer og har ikke spillet nogle kampe for klubben. Det kan dog nok også til at komme til at knibe med spilletid for den 27-årige colombianer hos tyrkerne, idet Besiktas allerede har tre målmand i truppen. Dette må så også betyde, at Pierluigi Gollini herefter har cementeret sin position som andenmålmand hos Roma. 18-årige Giorgio De Marzi fra primaveraholdet har allerede indgået adskillige gange som tredjemålmand på bænken hos førsteholdet.

Ellers kan Massara nu koncentrere sig om de forskellige kørende kontraktforlængelsesforhandlinger. Det er efterhånden en måned gammel nyhed, at der er nye aftaler på plads med Gianluca Mancini og Bryan Cristante frem til 2030, men de er endnu ikke gjort officielle. Ifølge de to spilleres fælles agent, Giuseppe Riso til Tuttosport, er der dog ingen knaster, og det eneste der mangler er at nogen kan finde en kuglepen, så kontrakterne kan blive skrevet under.

Så er det ifølge La Gazzetta dello Sport noget mere åbent, om der kommer forlængelser med Dybala, Pellegrini og Celik. Ranieri har for nylig på ledelsens vegne meldt ud, at Roma meget gerne beholder alle tre, men den økonomiske virkelighed gør, at man fremover må holde spillernes lønniveau i en langt strammere snor end hidtil. Og ifølge den lyserøde avis ligger den øverste barre ved €4m netto pr. år, og dét er vel og mærke kun for de absolutte topspillere, såsom Dybala. Det svarer til ca. halvdelen af, hvad han har fået i Roma hidtil. Ledelsen har angiveligt tilbudt Paulo Dybala disse €4m, men med noget af lønnen i præstationsafhængige bonusser, velsagtens bl.a. opmålt i antallet af kampe, hvor han reelt er til rådighed. Lorenzo Pellegrini er blevet tilbudt €3m + bonusser, hvilket i praksis også er en omtrentlig halvering af den nuværende løn. Zeki Celik har hidtil fristet en tilværelse med blot €2m om året, hvilket Trigoria nu har tilbudt at forhøje til €2½m, men tyrkerens agent har angiveligt krævet ’the full monty’ på €4m. Dette afvises blankt af ledelsen.

Gårsdagens historie i Il Corriere om en mulig retur til Roma for Francesco Totti følges i dag lørdag op af La Gazzetta, ifølge hvem der nu reelt tales om en funktion som teknisk direktør. Tanken synes at være, at han vil skulle fungere som bindeled mellem den øverste klubledelse og sportsdirektøren og træneren. Altså vel i virkeligheden lidt den rolle, som Ranieri indtager nu. Ifølge La Gazzetta arbejdes der nu på at fastlægge funktions opgaver og kompetencer mere præcist, for at undgå Tottis diffuse ledelsesposition under Pallotta, der førte til bruddet i 2019.

Romas næste kamp er på mandag hjemme mod Cagliari. På skadesbænken har Dovbyk, El Shaarawy og Koné nu fået selskab af nytilgangen Vaz, der har pådraget sig en skade i venstre ben, der ventes at holde ham ude i tre uger. Dertil har Hermoso slået foden og Venturino døjer med noget influenzalignende, så de må begge regnes for tvivlsomme til reservebænken på mandag. Til gengæld har Dybala og Ferguson trænet med de sidste par dage og kan måske nå at blive klar. Og så er nyerhvervelsen Zaragoza jo kommet til.

Prego – e daje Roma!
Så det atter kampdag på Olimpico! I aften kl. 20:45 tager AS Roma imod Cagliari FC i 24. runde af Serie A.

Med Lazios uventede, men kærkomne 2-2-håndsrækning i aftes mod Juventus, lever den håbløse drøm om Top 4 lidt endnu, da vi med en sejr i aften kan bringe os a point med Juve på fjerdepladsen. Cagliari ligger solidt midt i tabellen og behøver hverken at bekymre sig om Europa eller nedrykning, men ikke desto mindre har sardinierne en meget kedelig tendens til at volde os store kvaler. Problemerne opstår dog heldigvis primært på Sardinien (hvor vi senest tabte 0-1 i december), mens de to seneste hjemmekampe begge er vundet med henholdsvis 1-0 og 4-0.

Gasperinis trup er også denne gang kraftig decimeret pga. skader, især i offensiven: Hermoso, Koné, Dovbyk, Ferguson, El Shaarawy, Vaz og Dovbyk. Til gengæld er nyerhvervelsen Zaragoza med, ligesom Venturino er retur oven på sin influenza. Fra primavera-holdet er 16-årige Antonio Arena atter blevet kaldt op, mens 19-årige Radoslaw Zelezny er rykket op som tredjemålmand efter at Vasquez er rejst på udlån til Tyrkiet.

Samlet har Gasp meldt følgende bruttotrup ind til aftenens kamp:
Svilar, Gollini, Zelezny
Wesley, Rensch, Celik, Ndicka, Mancini, Ziolkowski, Ghilardi, Angelino, Tsimikas
Cristante, El-Aynaoui, Pellegrini, Pisilli
Malen, Soulé, Zaragoza, Venturino, Arena

Daje Roma!
Roma XI vs. Cagliari:
Svilar; Mancini, Ndicka, Ghilardi; Celik, Cristante, Pisilli, Wesley; Soulé, Pellegrini; Malen
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Soule har godt nok ikke imponeret det første kvarter.
Smukt! Et rigtigt 9´er-mål af Malen! ⚽
Der er vidst ingen grund til at smide 40 millioner euro for Ferguson til sommer når man har Malen.
Wuww! Malen igen! ⚽⚽
Vi har sgu fået en striker! 🍷
Jeg kan altså umiddelbart godt lide ham Zaragoza-fyren!
Annonce