Jeg forstår simpelthen ikke den næsten-apatiske tilgang mange af jer har, til at i lige er blevet bortdømt og har tabt et alvorligt (måske afgørende) skridt i mesterskabskampen pga. én og kun en mand, nemlig Rocchi.
I spillede jo fint, og hvis dommeren var bare lidt værd, havde i vundet med mindst en pind. I stedet står i nu tilbage med et skidt, ja vel (resultatmæssigt) ubrugeligt resultat, på baggrund af 3 gedigne fejlkendelser imod jer. Og hvad er reaktionen?; "tja, vi spillede jo godt." Jeg ved godt at der ikke er meget der kan gøres ved det, da kampen jo ikke kan spilles om eller lignende, men jeg savner stadig noget arrighed og galskab over at blive taget så godt og grundigt i røven som i lige er blevet af både Rocchi, men så sandelig også FIGC som gav Juventus en ordentlig foræring ved at sætte idioten med fløjten til at dømme en så vigtig kamp.
Undskyld jeg siger det, og jeg siger det også kun fordi jeg langt hellere vil have jer til at vinde Scudettoen, men det lugter lidt af taber-mentalitet at man stiller sig tilfreds med det her forløb. Det kan ikke undre, at man ikke har vundet flere mesterskaber til Rom, når den eneste reaktion på en af de større skandalekampe i nyere italiensk fodboldhistorie er et træk på skulderne.
La prende Vecino.