Kloge ord mine herrer!
Jeg ville personligt sagtens kunne affinde mig med et par resultatmæssigt sæsoner, hvis det bundede i at et nyt hold var i støbeskeen. Det der har udelagt mit humør det sidste lange stykke tid, er at se erfarne spillere have alt for langt snor. Når spillere som Pizarro og Taddei både spillemæssigt og hvad indstilling angår, præsterer på så utilgiveligt ringe niveau, så ville det alt andet lige være en bedre investering at lade en ung spiller spille lige så dårligt, men til gengæld høste vigtig erfaring.
Det største problem i Roma pt, er i mine øjne indstillingen, eller rettere manglen på samme. Der må strammes gevaldigt op. Taddeis hjerneblødning mod Udinese bør i mine øjne diskvalificere tumpen fra ALLE kampe på denne side at nytår. I det hele taget er jeg pissehamrende træt af at se især de såkaldt rutinerede spille bruge så meget energi på brok. Hvis de lagde samme energi og tænding i spillet på banen, ville serie As bundprop nok ikke kunne slippe fra Rom med tre points, efter at have spillet med 10 mand den sidste halve time. Den lade indstilling er i mine øjne også en medvirkende faktor til, at så få har købt sæsonkort, for problemet var jo præcis det samme i slutningen af sidste sæson. Jeg tror bestemt at romerne ville acceptere at holdet ikke henter så mange points, hvis spillerne fightede alt hvad de kunne.
Succeskriteriet i morgen, er for mig at se et Roma der har den rette indstilling og fighter. Hvis det så ikke er nok til at vinde så var Bologna bare bedre.
FORZA ROMA - SEMPRE, OVUNQUE E COMUNQUE!!!
Magno, bevo e tifo Roma!