Det er dagen derpå, og frustrationerne har lagt sig (sådan da). Jeg genså lige highlights fra kampen, og det er nogle irriterende mål, som vi giver væk. Det første mål kommer af et boldtab, hvor Carlos får lavet en sløset aflevering til Luiz. Ved mål nummer to får Lenglet lagt boldet til rette for Garnacho, som efterfølgende trykker på aftrækkeren. Bolden ender med at gå i mål udelukkende fordi, at den bliver rettet af inde foran Martinez. Tredje mål er en konsekvens af en dårlig tæmning af McGinn og bolden dumper derfor pænt ned lige foran Højlund, som efterfølgende sparker bolden flot i kassen. Selvom det selvfølgelig er super ærgeligt at lukke tre mål ind på dumme fejl, så bliver vi trods alt ikke udspillet. Vi ´vinder´ kampen på xG og boldbedsiddelse, men United tager den på hhv. skud og skud på mål.
Som Kaka skriver, så er det godt nok en risikofyldt tilgang til kampen, at vi fortsætter med at spille med en ekstremt høj forsvarslinje på trods af, at vi er foran 2-0 på Old Trafford. Vi skal selvfølgelig ikke stille os ned foran eget felt, men der findes en mellemvej. Den vej gik vi mod Spurs. Her havde vi i første halvleg havde haft store problemer med Spurs´ dybe bolde, og Martinez pillede den ene friløber efter den anden. Vi gik til halvleg med 1-1, og droppede i anden halvleg den høje forsvarslinje. Vi endte med at vinde kampen 2-1.
Uagtet resultaterne i aften, så ligger vi stadig nummer 3, og isoleret set er det jo over al forventning. Sidste kamp i 2023 er hjemme mod Burnley, og her skal vi virkelig ud have spillet de sidste 2-3 uger af os. Herefter hedder det Everton (U), Newcastle (H) og Sheffield (U), så banen er kridtet op til, at vi kan få sat nogle nogle point på kontoen i løbet af den næste måned.