Ath. Bilbao vinder måske ikke CHL, men det er sandt for dyden et mandskab med "mænd" på samtlige positioner.
Naturligvis mangler man et par individualister i forhold til f.eks. Real Madrid, men kampkraft, løbestyrke, taktisk snilde, fysik, power og holdånd kompenserer udmærket herfor - man vinder jo reelt de fleste nærkampe i aftenens kamp, hvilket forhindrer det helt store Real-overtag.
Af indlysende årsager minder Caparrós´ mandskab meget om Osasuna, men i modsætning til Pamplona-holdet rummer Bilbao-holdet faktisk 5 - 6 spillere med international topklasse samt 2 angribere, der særligt i løbemæssig forstand er en helt anden kaliber end Osasunas ditto spillere.
En spiller som Toquero er en historie for sig, da manden ikke blot er særdeles uortodoks, klokker rundt i det meste og har helt udtalte begrænsninger, men også lægger et kolossalt pres på modstandernes forsvarere.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."