Snak

Mere indhold efter annoncen
En update fra hele Lancashires cirkus.
- Danny Murhpy er som sagt blevet signet. Som spiller i god signing i championsship regi, dog er jeg ikke tilfreds med de vilkår han er blevet signet på. Han er blevet lokket til Blackburn for en høj løn og en to-årig kontrakt.
- Leon Best kender jeg ikke meget til, og jeg ved ikke, om han bliver fugl eller fisk. Burnley fik syv mil. for Jay Rodriguez, så at betale tre mil for Best virker som en fornuftig pris.
- I den mere tvivlsomme afdeling har Blackburn også signet Nuno Gomez til 2014. Han er 36 år, og har ikke scoret i de sidste 20 kampe, og jeg forstår ikke den signing. Et kæmpe sats og i så fald hvorfor satser man ikke på en yngre spiller? Han kan vel ikke være tiltænkt en startplads?
- Derudover har man også investeret i yderligere to ukendte spillere fra Portugal.
- Der er ikke så meget nyt omkring alle de spillere, der er rygtet på vej væk.

Jeg synes, godt man kan tillade sig at stille spørgsmål ved de spillere, der er hentet ind. De er gamle og uden perspektiver, hvis målet er oprykning. Argumenterne for de to gamle spillere er erfaring, men så ung synes jeg ikke, truppen er. Det virker mere som om, at Kean har brug for erfarne spillere til at støtte sig op af. Jeg frygter virkelige, når nogle af stamspilerne forsvinder. For den hidtige kvalitet af spillere som Kean har kastet sin kærlighed på, har mildest talt været tvivlsom.

Ved nærmere eftertanke synes det håbløst at skrive indlæg om klubben, for ingen ved hvor den står. Jeg gruer/glæder mig til september, hvor vinduet er lukket og et par kampe er spillet. Så man endelig har en formodning, om Kean stadig er gal eller kan være genial. Og hvis Kean kommer skidt fra start, bliver det interessant at se, hvor lang snor han får.
Blackburn hiver den gamle AGF´er Garra Dembele ind på prøvetræning
Is it cold in his shadow?
Dembele har tidligere vist han kan score mål, og er modsat Nuno Gomes ikke way over the hill. Så det kan være en okay handel.
Stadig er der ikke blevet skrevet kontrakt med forsvarsspillere. Til trods for at forsvaret sidste sæson var mere åben end en ladeport. Kean bliver i stedet ved med at signe tvivlsomme portugisiske spillere. Løgn. En forsvarsspiller fra Malaysia er på prøve. Da jeg læste det, gik jeg ud og plukkede grannåle. En efter en.

Igår var det udelukket at Hoilett røg til QPR, i dag virker det til striberne er vendt fra vertikalt til horisontalt. Fint nok, et skifte til QPR vil give ca £4 mio. Hele den pulje burde gå til en forsvarsspillere. Eftersom Givet ikke vil blive i klubben, hvis hans kontrakt ikke bliver ændret.
N´Zonzi ligner også en færdig mand i klubben. Han har meddelt, han ikke vil spille i championship og Kean har kvitteret med at udelukke ham fra førsteholdstruppen og forlange £10 mio for manden. Medmindre N´Zonzi går ud og siger, han vil blive i klubben og er 100% committed. En spillere Kean ikke engang brugte fast i sidste sæson. Jaja nok er han god og 23 år gammel, meeen £10 mio er vist i overkanten.
Cirkusset, eventyret, filantropien, ønskeøen, whiskeytågerne, Venkey ser ud til at forsætte.
N´Zonzi udlejet til Sevilla. N´Zonzi er i bad standing, og kommer ikke tilbage til klubben så længe Kean er manager. (Det er der mange fans, der også truer med)

Hoilett er endelig offentliggjort som spiller i QPR. Må man håbe at Blackburn kan forhandle sig frem til en fornuftig kompensationsum.

Dermed mangler der stadig forsvarsspillere og en entydig udmelding, om hvilket spillere der bliver. Kean har jo udtalt at alle spiller der rykkede ned, blev i klubben. Det er vel lidt af en tilsnigelse at påstå det passer.
Scott Dann og Olson bliver til stadighed rygtet væk, og man har ikke fundet nogen løsning Givet´s lønsituation.

Heldigvis ser det ud til, der er lukket for asylkvoten for portugisere.
Det er så tragisk det der sker i Blackburn.... jeg har været meget stor fan siden 93 og dette er det værste jeg har oplevet!!!! selv sidst da de rykkede ned var man mere optimistisk. Tænk at til sidst i sæsonen håbede man næsten på at de rykkede ned bare for at de ville fyre Steve Kean.... men desværre forgæves indtil videre. Men er dog stadig spændt på den nye sæson og hvordan det skal gå...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Best er ude med en skade i seks måneder. Var udset til at være en hjørnesten i Blackburns forsøg på at rykke direkte tilbage. Kean prøver igen at overtale Huddersfields Jordan Rhodes til at komme til Blackburn. Huddersfield virker ikke synderligt interesseret i at sælge. Forståeligt. En træls situation for Blackburn da klubben lige nu kun har "Rooney" Goodwillie og Pensionisten Gomes for rene angribere.
Det er fandme surt!!! Hvad med Rochina... er han der stadig???
Dickson Etuhu kommet til.... det er ikke dumt, han er en god spiller
Så er sæsonstarten ved at være på trapperne. Og sæsonforberedelserne i Blackburn er kun overgået af mere kaotiske tilstande i Portsmouth og til udfærdigelsen af et socialistisk partiprogram.

I begyndelsen vidste man ikke, hvem der ville være manager efter nedrykningen. MEN det er stadig Steve Kean. Og så er stilen lagt med mærkværdige indkøb. Fem portugisere er hentet ind, heriblandt Nuno Gomes. De resterende er unge portugisere, som ingen kender til. Fortrinsvis midtbanespillere. Til midten er også hente Danny Murphy og Dickson Etuhu. Til angrebet er hentet Leon Best. Hvis man skar de portugisiske spillere fra ville jeg være tilfreds. Og jeg ville blive endnu mere tilfreds, hvis man hentede en forsvarspiller.

Og hvorfor alle portugiserne er hentet til klubben, ved kun Kean. Nogle gætter på, at Kean&Co håber på, der er noget guld imellem, og de måske kan udvikle sig. Tja på stående fod kan jeg ikke nævne mange portugisere, der har klaret sig godt i championship. Andre gætter på at Kean har drukket af natpotten, sammenlignet sig med Ferguson og tænkt, "jeg kan også finde talenter i Portugal."

En forsvarsspiller er der lange udsigter til. Al fokus ligger på at finde en angriber, da Leon Best er ude det næste halve år med en skade. En favorit er Jordan Rohdes fra Huddersfield. Kean har tidligere fået afvist et tilbud på Huddersfields guldfugl, men Kean har ikke givet op. Med tanke på alternativerne til Best (Nuno Gomes og Goodwillie) er en ny angriber en fornuftig prioritering. Hvis Rohdeshandlen glipper, har der været tale om at leje Guidetti i Man C. Kunne være en god løsning, men spørgsmålet er om Guidetti vil til Blackburn. Hvis den handel også glipper, er jeg alvorlig spændt på, hvem Kean henter ind. Miklas Molner, Søren Larsen og Bebe skal ikke slukke deres telefoner.

Problemet med denne sæsons handler er, at primært er spillerne hentet til klubben, forbi Blackburn er villig til at betale en stor check. Angiveligt ligger lønudgifterne på £5 millioner om ugen. Problematisk hvis oprykningen glipper. Og det er her jeg frygter, at Blackburn kan havne i store gældsproblemer, hvis/når inderne opdager, hvor håbløst de/Kean har brugt deres penge.
Den tid den sorg.
For lige nu trænger andre problemer sig på. Opvarmningskampene er gået mildest talt dårligt. Tabt til lavereragerende engelske og hollandske hold. Det eneste kvalitetshold som Blackburn har mødt er AEK Athen. En kamp Blackburn vandt.
Derfor bliver det interessant at se, hvordan spillet og resultaterne flasker sig, når startskudet lyder i næste weekend. Lige nu lugter det ikke af oprykning. Dertil mangler der ro, stabilitet og et spilkoncept der fungerer.

Det bliver også interessant at se, hvor mange fans der møder op på station så længe Kean og Venkys er ved roret. Mange har truet med at blive væk. Forståeligt.

Alt i alt en kaotisk sæsonåbning der kun er Gil y Gil og Zamperini værdig. Og det er jo også en bedrift.
Fra Shebby Singhs famøse pressekonference:
http://www.bing.com/vide…7c%7c%7c%7c

"That position is already filled" ... legendarisk!
Annonce