Snak

Mere indhold efter annoncen
Fik lyst til at lave min første dp.
Højre back´en Orr er udlejet til Ipswich indtil januar. Fornuftigt. Han nåede aldrig at blive populær blandt fans, i særdeleshed fordi han var en af de eneste spillere, der udtrykte sympati og opbakning til Steve Kean. At han også spillede ringe gjorde det ikke lettere at blive accepteret.
Forhåbentlig kan han spille nogenlunde og narre Mad Mick til at erhverve ham permanent.

Højre back varetages af de to unge Henley og Lowe. Lidt mere perspektivrigt end 30 årige Orr.
Jeg har en ganske fin viden om the Championship (fulgte den da Hammers var nede), men alligevel undrer det mig, at PrL-nedrykkerne Blackburn Rovers og 2x Wanderers (Bolton og Wolverhampton) har haft det så svært i the Championship, og kun er placeret lige under playoff-pladserne og lige under midten.

Jeg har hørt, at I Rovers-fans ikke er just imponeret af de indiske ejere, særligt med håndteringen af Steve Kean. Vil I Rovers-fans sige, at det er den helt store årsag til de skuffende resultater i the Championship, eller er der flere årsager?

Er der desuden nogle der ved hvorfor det har været svært for Bolton og Wolves, at performe efter nedrykningen. Bolton er jo et fighterhold af rang, så det undrer mig meget. Håber på snarlig oprykning i hvert fald til Trotters og Rovers, så vi kan få nogle lokalslag i Lancashire.
Jeg skal ikke kunne svare for Bolton og Wolves. Fælles for alle tre klubber har der været en del omorganisering, der skulle og stadig skal foretages. Siden klubberne rykkede ned har de alle skiftet træner. Inden sæsonstart troede jeg også, Bolton ville stryge til tops. Jeg synes, deres dårlig sæson var mere betinget af skader end dårlige evner hos Coyle. Jeg tog fejl. Wolves regnede jeg ikke med. Solbakken har et større oprydningsprojekt efter Mick, som tager tid. Jeg tror, hvis Solbakken får tid og penge, bliver Wolves et farligt hold næste sæson. Blackburn tror, jeg handler om hvor meget ro ejerne vil give Berg. Hvis de giver Berg ro og lidt penge burde Blackburn blande sig i toppen.

Mht. inderne stikker du pinden ind i en hvepserede, og hvordan man anskuer inderne handler om, hvilken dag du spørger.
Det positive: De har vist sig villige til at bruge penge. De sidder ikke så tungt på pengekassen, hvilket man så i transfervinduet med indkøb af Best, Rhodes, Murphy, Etuhu plus en masse portugisere. Og det er så det.

Det negative: 1 Den gang inderne overtog Blackburn udtalte de sig om alverdens kendis-spillere, der skulle til klubben samt Blackburn skulle i Champions League. Der blev man en smule latterliggjort. 2 De har taget deres indiske organisationsform med til Blackburn. Og den er der ingen, der forstår. Beslutningen at fyre Kean skulle i sidste ende tages af ejerinden Desai i Indien. Og det magtede hun ikke. Hun var åbenbart blevet gode venner med Kean. Til trods for Keans dårlige resultater forlængede inderne/hun Keans kontrakt og efterfølgende fyrede de ham ikke. 3 Den manglende kommunikation med de lokale fans. De føler sig overhørt. Specielt i forbindelse med Kean. Derudover bliver inderne beskyldt for at være alt for sjældent i Blackburn og følge klubben på nært hold. 4 De prøver at fedte sig ind hos fans ved at ansætte tidligere Blackburnspillere udelukkende - ja fordi de er tidligere Blackburnspillere. Ved ansættelsen af den nuværende manager, Berg, er han blandt andet valgt pga hans historie som Blackburnspiller. Et krav fra inderne - hvorimod Blackburns bestyrelse ville have Ian Holloway. Bestyrelsen blev overtrumfet af Shebby, og valgte den uerfarne Berg. 5 Shebby Singh Blackburns global advisor (indernes forlængede arm) Han opfører sig som tændt dynamit i en ming vase med sine højst upassende udtalelser, spillerindkøb bag managerens ryg, fyring af alle det kommer med kritik osv. 6 Samarbejdede i begyndelsen med højst spekulative mennesker i forbindelse med transfers og overtagelsen af Blackburn. 7 Uenighed i indernes ejerkreds. Desai brødre havde længe agiteret for fyring af Kean, men intet skete fordi den endelige beslutning skulle tages af Desai. Uenighed der blev kommunikeret i medierne. Dumt.

Alt hvad man kan sige om Kean er, at han var en dårlig manager, som fik alt for lang tid i sædet. Han var indernes marionetdukke og havde næppe reel indflydelse på alle transfers. Derudover havde han et lidt anderledes opfattelse af kampforløb og kom med sære udtalelser. Selvfølgelig har han ansvar for nedrykningen med i sidste ende peger pilen på ejerne, der gav ham for lang tid i sædet. I Championship gav han sejre, men under Kean formåede Blackburn næsten aldrig at holde nullet, og var holdet var dårligt organiseret.

Ang. rivalitet så er Burnley Blackburns største rival. Omend Bolton også er lidt træls. Man U er også lidt irriterende.
Uforståeligt er der ingen hyldest og mediedækning af Bergs første Blackburn sejr, og Rhodes første hattrick i Blackburn trøjen.

Skuffelsen over den manglende hyldest druknes med et glas lime, is, sukker og brun rum.

Sejren fejres med en 12 års Dictador, der stadig bærer sin net-undertrøje lige så stramt yndigt som mig.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@gnuen (eller andre)

er der nogen logisk forklaring på at lillebror olsson bliver foretrukket frem for Vukcevic på venstrekanten?

ved godt at lillebror nok er hurtigere, men hvad han kan med en bold kan Vukcevic gøre med sit ene øre
Is it cold in his shadow?
Nej og han har aldrig rigtig fået chancen. Hverken under Kean, Black eller Berg. De gange han har fået chancen har han været relativ usynlig.

Og lige nu er kanten med "The Olson twins" særdeles leveringsdygtig i assists, så ser heller ingen grund til at skifte. Derudover kan Gamsten også spille venstre kant og er første reserve der.

Måske ser Berg ham som en offensiv midt/hængende angriber og den rolle har Rochina sat sig tungt på. Så lige nu er han andetvalg til de to positioner han kan spille. Hvis Vukcevic skal have spilletid skal han nok konkurrere med Murphy og Etuhu og pladserne på den centrale midt.
Så er inderne klar til at lade Robinson smutte gratis, hvis de kan få pensionisten Friedel ind i stedet

http://www.mirror.co.uk/…who-1451696

godt at se at inderne tænker langsigtet

og målmandsposten er vel absolut den der kræver mest fokus ???
Is it cold in his shadow?
Ser ingen grund til at sende Robinson på porten endnu. Flere gange i denne sæson har han hevet gode redninger ud af ærmet, der har reddet Blackburn. Specielt i perioden med Kean.

Friedel har en stor stjerne hos klubbens fans, mig inklusiv, og for mig lugter det mere af inderne endnu engang vil hente en "legende" ind for at fedte sig yderlig ind hos klubbens fans. Ligesom med Hendry og Berg.

Inderne fatter ikke, at alle de fejltagelser de har lavet over de sidste to år har skræmt mange fans væk. Det vil tage lang tid før de fans kommer igen og har genvundet tilliden til inderne. Lige nu skal inderne give Berg tid og ro. Det vil lokke fans og sponsorerne tilbage.

Indtil nytår får Berg virkelig sin sag for. Tæt kampprogram med et par hidsige lokalopgør og kampe mod andre tophold. I dag står det på hjemmekamp mod Millwall. Her skal Bergs første hjemmesejr falde.

Derudover har Blackburn lejet Josh King i Man U. Ikke en spiller jeg kender til. Han skal supplere Rhodes indtil Leon Best kommer tilbage efter sin skade i januar.
Ved ikke hvad jeg skal forvente mig at dagens kamp mod Bolton. En kamp Blackburn skal vinde men efter skuffelsen mod Millwall hjemme så er det svært at komme med forudsigelse af dagens resultat. Det virker ikke til at Bolton endnu har fundet formlen til en stime af sejre. Men det har Blackburn heller ikke. Det eneste der taler til Blackburns fordel er hjemmebanen, men den faktor har heller ikke rigtig været udslagsgivende i denne sæson/de sidste par sæsoner.
Et forsigtigt bud kunne være en 2-1 sejr på to mål at Rhodes.
Annonce