Hele bold.dk har holdt vejret i spænding på hvordan det vil gå Blackburn. Forståeligt. Derfor kære gasblå mennesker. I kan nu trække luft ind og få ilt til hjernen igen,
Et opsummerende indlæg om Blackburns transfervindue. Hvor resten af kloden indgik i en selvforstærkende og hysterisk jagt på nye stjerner, handlede det primært om i Blackburn at skære ned på klubbens store lønudgifter, og holde på Jordan Rhodes. Her kan man selvfølgelig undre sig over hvordan klubber som Hull, West Ham og Wigan finder det realistisk at byde 4-5 millioner for en spiller man købte for det dobbelte for et år siden, og ikke just har underpræsteret? Nok om det. Der var ingen der smed 10 millioner, og han bliver i klubben endnu en sæson.
Ud er gået:
Danny Murphy - gratis
Morten Gamst Pedersen - gratis
Gael Givet - gratis
Nuno Gomes - gratis
Bradley Orr - udlånt
Colin Kazim - lån stoppede
Greg Sandow.... - lån stoppede
Sebastian Usai - gratis
Mauro Formica - solgt 500.000
Martin Olson - solgt 2 millioner
Nuno Henrique - udlånt
Edinho Junior - udlånt
Diogo Rosado - gratis
Danny Goodwillie - udlånt
Ind er kommet:
Simon Eastwood, GK gratis
Matt Kilgallon, CB gratis
Yann Sango´o CB gratis
Tommy Spurr, LB gratis - tror jeg
Corry Evans, DM 744.000
Alex Marrow, CM gratis
Tom Cairney, CM - lejet fra Hull
Alan Judge, CM gratis
Chris Taylor, LM gratis
Ben Marshall, RM 1 million
DJ Campbell, ST gratis
Der er stadig noget dødvægt i truppen, Etuhu, Best, Robinson, Orr, portugiserne og vi må se hvordan vi få skippet dem væk.
Ellers er truppen blevet yngre, da alle nye undtagen DJ er unge spillere fra midt 20´erne og nedefter. Derudover er vi kommet ud med et plus på transfersiden, og vigtigst så er lønsiden blevet barberet ned. Derudover har vi heller ikke lige så mange indlån som i sidste sæson. Truppens kvantitative kvalitet er også blevet hævet, vil jeg mene.
Indtil nu har især Cairney og Spurr været rigtig gode. Judge og Taylor været solide forstærkninger. DJ imponerede i opstarten men er skadet(igen). Marrow har ikke rigtig gjort fra eller til og må forventes at være backup til Lowe. Eastwood imponerede ikke just i kampen mod Carlisle. Marshall gjorde heller ingen forskel i kampen mod Bolton. Evans har jeg ikke set meget til. Og tilsidst har hverken Kilgallon eller Sango´o spillet.
Af egne spillere har Lowe trådt i karakter efter han har fået Cairney som makker. Lowe kan med ham i højere grad fokusere på de defensive pligter, og har overskud til at gå med frem i nu og næ. Endda lave fremadrettede afleveringer. Sammen med Marrow så Lowe og vores centrale midt meget tam ud.
King er også blomstret op efter han er rykket over i venstre side. Hans fart og driblingerne har resulteret i meget. Desuden er Spurr mere defensiv end Kane, og den kombination virker bedre end King - Kane.
Kane er fremragende offensiv, og er vidst nok assistkongen på holdet med 3 stk. Til gengæld er højre forsvarsside også det sted i England, hvor du lettest kan smugle 15 kg kokain ind.
Dann og Hanley skiftes til at ligne forvirrede burhøns i det fri, til at høvle igennem landskabet som en bulldozer. Kean levere både surt og sødt. Det samme kan siges om Dunn. Så her er alt som det plejer.
Sæsonstarten har været en omgang blandede bolsjer. Modsat sidste år, spiller vi godt og får ingen point. Dog har to sejre over hhv Barnsley og Bolton rettet lidt op på tingene, og Rhodes har fundet målet. Efter landskampspausen venter en kamp mod kratluskerne fra Burnley.(Som har fået en overraskende positiv sæsonstart) Den må gerne vindes for at bibeholde momentum.
Lige nu virker problemet til at være vores forsvar ikke er stabilt nok, og det kan ikke spille til nul. Vi er hverken gode til modstå et længere varende pres eller bevare fornuften når modstanderens kontra kommer buldrende. Seneste mod Bolton hvor deres asiat flere gange i begyndelsen af anden halvleg åbnede vores forsvar. Specielt i Todd Kanes side. Måske en lidt mere defensivorienterede Henley vil erstatte Kane. Uden at vi helt mister det offensive pondus som Kane leverer.
En solid opstilling og med nogle gode alternativer på bænken. Med lidt held og god vilje kan vi måske komme i spil til PO pladser. Lad os se.
Kean
Kane/Henley - Hanley - Dann - Spurr
Lowe - Cairney
Taylor/Marshall - King/Judge
Rochina/Dunn/DJ
Rhodes