Snak

"Men mon Nilssons autoritet i Malmø blev betvivlet? Jeg mener nok den stille autoritet også kan være stærk"

- Det er faktisk lige præcis det, jeg synes er interessant ved det her. Forskellige klubber har forskellige kulturer. Og i FCK passer "den stille" leder tilsyneladende ikke ret godt ind. Hverken på eller uden for banen. Det kan være Malmø FF er helt anderledes på det punkt. Eller, det er jeg sådan set sikker på, at klubben er - og bl.a. derfor har Roland Nilsson passet bedre ind derovre.

"Hvordan ser du i øvrigt Hans Backes person?"

- Jeg synes den er/var svær at vurdere. Men jeg tror han generelt var både respekteret og vellidt. Som menneske. Som træner aner jeg det ikke, men holdet kollapsede nærmest konsekvent i Europa-sammenhæng, og hans sæson som forsvarende danmarksmester, 04/05, var et bevis på, at tingene kunne løbe helt af sporet for ham. Yderligere var han ligeså famlende når der skulle findes løsninger, som Roland Nilsson. For ham var det også med en garanti for, at næste kamp ville spillerne være mere koncentrerede, og nu skulle vi søreme bare op på hesten igen. Og så blev det til tyve minuters fight, uden mål, hvorefter det var tilbage i samme migrænemaskine igen. Og de evindelige bekvemmelighedssandheder - som da han påståd, at alle hold i verden, gennemgår (nøjagtigt, forstås) tre formkriser per sæson.

FCK har kun penge til CV. Ellers havde de jo taget en ny profil. Det er bare FC Køb-ikke-nhavn.

Nemlig! Og CVs nye kontrakt er skrevet på bagsiden af den gamle. Der var nemlig ikke penge til andet.

Forskellige klubber har forskellige kulturer. Og i FCK passer "den stille" leder tilsyneladende ikke ret godt ind. Hverken på eller uden for banen.

Jeg holdt altid med Rolf i hans dueller med Riis. Jeg har altid syntes Don Ø var en mere elskelig person end Per Bjerregaard. Jeg holdt af Uffe og kunne blive så træt når Nyrup aldrig sagde noget der ikke virkede indøvet og uden indleven. Da jeg var helt ung og så McEnroe spillede mod hele Danmarks Bjørn Borg var jeg til den iltre Amerikaner.
Som de fleste andre kan jeg altså bedre lide den ekstroverte larmende autoritet Ståle stod for, contra Nilssons stille (måske manglende) autoritet.
Så hvis du har ret og det samtidig kommer til at afspejle fremtidige trænere hos FCK passer det mig fint.
Jeg har da også flere gange klynket over at FCK manglede kant og profil nu hvor Østergaard, Hammer, NCH og Ståle ikke længere tegner FCK udadtil, men var afløst af mindre markante navne. Forhåbentlig er dette et skridt på vejen, selvom den nye superminister CV ikke slår mig som helt min drømmeperson på det område.

Jeg har bare svært ved at finde emperi der underbygger det. Dels fordi der jo er så få trænere i "nye" vindende FCK, vel egentlig kun Nilsson, Ståle, Backe og med lidt god vilje Hodgson. Og dels fordi Backe for mig står som mere en Nilsson type end en Ståle type. Så med den begrænsede emperi der er, stritter han i den anden retning.
Jeg mener jo overordnet set han passede fint til FCK. At han som du er inde på måske også til tider kunne mangle svar når der skulle træffes beslutninger i pressede situationer eller kom med bekvemmelighedsforklaringer, har jo ikke noget med om han var en stille autoritet at gøre, det var vel andre typer af karaktertræk.

Chokerende dårlig løsning. Havde man nu i det mindste en trænerkapacitet klar, det her er jo helt til grin.

Tror at du undervurderer Johan Lange, medmindre du selvfølgelig anser et godt cirriculum vitae (lidt svært at forkorte uden at det bliver useriøst) som værende den primære faktor i "kapacitet"

"Jeg har bare svært ved at finde emperi der underbygger det. Dels fordi der jo er så få trænere i "nye" vindende FCK, vel egentlig kun Nilsson, Ståle, Backe og med lidt god vilje Hodgson. Og dels fordi Backe for mig står som mere en Nilsson type end en Ståle type"

- De seneste elleve år i FCK underbygger det. Og ja, Hans Backe er da langt mere Roland Nilsson end Ståle Solbakken. Men jeg accepterer heller den sandhed, at Hans Backe var en ubetinget succes i FCK. Eller bare gjorde tilnærmelsesvis den forskel, englænderen og normanden gjorde. Her er hvorfor: Der må selvfølgelig være plads til nuancer - også mange nuancer - men det siger jo sig selv. Den til tider undskyldende og inkonsekvente stil, svenskerne har budt på, har i store træk ikke budt på den store udvikling. Tilstand: Stilstand. Roy Hogdson gav det første, massive løft, hvor holdet erobrede knap 50% flere point, end sæsonen inden han tiltrådte. Holdet endte på 63 point. De efterfølgende fire sæsoner, under ledelse af Hans Backe, havde et pointsnit på 63,8. Han oppede altså i gennemsnit 0,2 point per sæson. Det er stagnation så det klodser. Sådan, rent pointmæssigt. Men det er selvfølgelig også svært at tilkæmpe sig mange flere point i ligaen. Derfor må de fire trænere også måles på andre præstationer. Hans Backe var i klubben, da den havde sin mest suveræne, økonomiske position. Og han havde tillid fra den sportslige ledelse, og dermed ro til at skabe iøjefaldende resultater. Men han opnåede ikke mere, end hvad Roy Hodgson formåede, og internationalt faldt han helt igennem. Hans Backe sluttede dog af med manér, og delte en flot mesterskabssæson med Ståle Solbakken, som overtog roret i 2006. Ligapræstationer blev derefter noget bedre, og i Ståle Solbakkens "egne" sæsoner nåede FCK op på et snit på 71,8. Og FCK fik sit internationale gennembrud, med bl.a. to CL-deltagelser (hvoraf den ene bød på avancement fra gruppespillet). Roland Nilsson overtog så, og hans materiale var ganske vist skidt, FCK-niveau taget i betragtning, men han fandt aldrig sit hold, og spillerne var tydeligt demotiverede. Forskellen fra Hans Backes tid til Roland Nilssons, er især to ting: 1) FCK har skabt en europæisk identitet, som man vil gøre meget for at bygge videre på, og 2) Der er ikke længere plads til at gå glip af 100 mio. kroner. Vi er i den grad afhængig af sportslig succes. Jeg tror ikke, at Hans Backe havde overlevet fire-fem sæsoner uden europæisk succes, havde situationen været den samme i årene 2001-2006, som den er nu.

Forskellen mellem Hans Backe og Roland Nilsson må vel mere eller mindre os være, at man med Hans Backe altid følte der i det mindste var en form for sammenhold og tænding, når det gik galt, det tvivle man på her sidst på sæsonen.

Virkelig dårlig timing. Havde de gjort det for en uge, så havde Steve McLaren været FCK træner i dag.

Tal om en mand der kan sin 4-4-2.

Han havde sit basics, som i det mindste fungerede stabilt på ligaplan. Med Roland Nilsson ventede man egentlige bare på, at korthuset væltede. Det gjorde det så med udgangen af oktober. I kamp. Til træning har det nok været et godt stykke tid inden.