Redigerettirs 10. jan 2012
"Jeg syntes bare det er lidt frisk at drage de konklusioner du gør på den baggrund"
- Det er jo heller ikke ligefrem en konklusion, selv når elleve års empiri underbygger et synspunkt.
"... ligesom deres perioder i klubben har forskellige forklarende variabler"
- Jeg har netop inddraget nogle forskellige variabler. Du kunne evt. byde ind med variabler der skulle være til Hans Backes ulempe.
"Derfor har jeg svært ved lige præcis at bruge om deres temprementstype som den forklarende variable"
- Det er den heller ikke nødvendigvis. Jeg kender ingen af de fire trænere personligt, så genkendelsen af deres trænerpersonlighed, er udelukkende baseret på deres optræden i medierne. Det sagt kan man selvfølgelig aflæse ret meget af både udtryk, ordvalg, tonefald, reaktionsmønster osv.
"Roy var der så kort tid at der skal en del velvilje til at tælle ham med"
- Hvorfor i alverden skulle en sæson ikke være nok? Det var da en mærkværdig form for sandhed, du prøver at få lusket ind ad bagdøren der. Roy Hodgson fik den opgave, at få holdet til at begå sig i toppen af ligaen. Efter to måneder, havde han både koncept og aftaler klar, og holdet tabte derefter blot én kamp i resten af hans tid i klubben, og sluttede som danmarksmester. Selvfølgelig tæller hans tid med.
"Hvis din pointe skal holde vand skal det mere basere sig på hverdagsobservationer end alene resultater fra 2½ trænere, der har meget mere i pakken end blot introvert/ekstrovert"
- Jamen selvfølgelig skal det da det - men det er nu engang min holdning, jeg giver udtryk for, ikke et forsøg på at gøre holdningen til videskabelig dokumentation. Hvad sker der for bold.dk-brugere for tiden, der ophøjer indlæg til gældende, universelle sandheder? Jeg giver udtryk for en holdning, som jeg synes fremgår af den måde, spillere, trænere og ledere agerer på. Både som hold og som enkeltpersoner. Hvis jeg tager fejl, tager jeg fejl. Længere er den såmænd ikke. Det eneste jeg i den forbindelse kan konstatere, er, at fejlskudene ikke er voldsomt mange - om det så er fordi jeg rammer indenfor skiven eller ej, ved jeg af gode grunde ikke. I dette tilfælde, Roland Nilsson, har vi her i tråden skreget på tydelighed. På og udenfor banen. Roland Nilsson har selv påpeget det manglende ansvar (læs: tydelighed) blandt spillerne - og ledelsen har siden fyret Roland Nilsson med bl.a. den begrundelse, at man ønsker en mere tydelig leder i trænerrollen. Jeg synes det understøtter mine holdninger, men jeg er naturligvis ikke så skråsikker, at jeg ikke lader andre alternativer være mulige.
Det sagt giver det slet ikke mening, at Roy Hodgson ikke skulle tælle med, mens Roland Nilsson gør. Der er fire trænere i den elleve-årige periode, som har fået nok tid til at blive bedømt. Længere er den heller ikke.