Vores klart bedste kamp offensivt i foråret, ja vel faktisk i hele sæsonen.
Santin og Damen fik lagt et godt tryk på BIFs forsvar i store perioder, og TK spillede sin bedste kamp for os. Endvidere kom begge backs med offensivt, og blev sat fint op. Læg dertil en elegant scoring af PPD og en godkendt kamp af Bolanos.
Meeen. Det er selvfølgelig dybt bekymrende, at forsvaret i den grad sejler. Sölvi havde store problemer med Makienok, og Ragnar var helt umulig i dag. Dårlige clearinger, svage indgreb og masser af placeringsfejl. Uha, det var skidt. Derudover stod Grindheim svagt i billedet. Igen blev det til masser af vilje, men meget meget lidt konstruktivt. Samtidig efterlader han stadig alt for meget rum bag sig.
Karaktererne bliver som følger:
Wiland - 8
----------
Lars J. - 9
Sölvi - 7
Ragnar - 6
Oviedo - 9
----------
Grindheim - 7
TK - 10
Bolanos - 8
PPD - 9
----------
Damen - 10
Santin - 8
CV - 9
Udskifterne får ikke karakterer, men det er selvfølgelig noteret, at Bengtsson har et godt løb og fint oplæg til det sidste mål.
Angående CV, så var det dejligt at se, at vi kom ud med masser af gejst og fik lagt et højt pres på BIF. Desuden virker offensiven til at blive bedre og bedre, og forhåbentlig er det tendensen. Defensivt skal vi håbe, at Stadsgaard hurtigt er klar igen, og så få justeret ind.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.