Det er gået ganske som behandlet gennem 250-300 indlæg i denne tråd, i tiden siden sidste sommer. Hvorfor? Fordi det på sørgeligste vis har været tydelig, at der er noget helt, helt galt i FCK. Jeg ved ikke hvor mange gange vi har været om det herinde, med nøjagtigt de samme ord endda. I prioriteret rækkefølge (for alle gælder både på og udenfor banen): Der mangler tydelighed og ledelse, der mangler energi og vilje og der mangler koncept og sikkerhed i rollerne. Først skulle vi igennem et pointmæssigt, ok efterår i ligaen, tilsat en jammerlig europaturne. Her kunne vi se, at korthuset ville vælte, så snart der begyndte at snige bare en snert af usikkerhed ind på holdet. Forklaringen er, at der ikke er tydelighed og ledelse. Ikke nogen steder. Dvs. at der ikke er en række nøglepersoner der er stærke nok til at fungere som kulturbærere, og når der ikke er det, er der ikke nogen til at trække i den rigtige retning, når usikkerheden lander lige i favnen på en. Og da indtræffer rådvildheden i og omkring truppen. Helt konkret har vi kunnet se trænere, der ikke aner hvem der skal spille centralt på midtbanen, hvordan venstrekanten skal se ud osv. Og på det mere hierarkiske plan har man kunnet notere sig, at ingen spillere hverken havde mod eller evner til at være dem, de andre kunne læne sig op ad. Og det går ud over vores bedste spilleres niveau. En spiller som Christian Bolanos daler eks. gevaldigt i niveau, når tilstanden i truppen er, som den er i FCK netop nu. Han har tendens til at slå ud med armene, være opgivende og kun når han orker, gøre den ekstra indsast. Det ville ikke være gået sidste år, for det var der både spillere på banen og en træner udenfor, der ikke havde accepteret. Det samme gælder Dame N´Doye, som nok kæmper når han er i nærheden af bolden, men som spiller mere og mere for sig selv.
CV tog konsekvensen af dette, og gjorde det eneste rigtige han kunne gøre, nemlig at fyre Roland Nilsson. Desværre blev det fulgt op af endnu en dårlig løsning, nemlig indsættelsen af ham selv i trænerstolen. Han har spillernes udelte respekt, måtte man forstå. Men CV havde overset tre helt centrale dele af holdets spillemæssige problemer: 1) Der er ingen lederskikkelser på holdet, 2) Der var ikke noget koncept, og 3) Det var den centrale midtbane der primært skulle fikses. Han har ikke formået at løse hverken det ene, det andet eller det tredje, og derved skabtes den energiåreladning, som holdet nu, i den grad, lider under. For det orkes bare ikke, at skulle give det ekstra, når holdånden mangler, når der er usikkerhed om rollerne og træneren ikke formår at opretholde den respekt i truppen, han påstod at nyde. Og derfor står vi nu i den situation, tre runder før tid, at holdet er i total opløsning. Spillerne gider ikke. CV har på den led fået overleveret den del af FCKs kultur til truppen, som er pilrådden, nemlig den selvtilstrækkelige resultaterne-kommer-helt-af-sig-selv-attitude, som er gift for et hold, som ikke er under kyndig ledelse og som ikke har et basiskoncept, der til hver en tid kan faldes tilbage på. CV har fuldstændig misset den pointe, at vinderkultur, FCK-tid og andre egenskaber man har tillagt sig selv, ikke er noget der eksisterer som en naturlovmæssighed, men noget der skal oparbejdes og - naturligvis - stimuleres og plejes konstant. Gør man ikke det, forsvinder den. Så nu er det energien, der er problemet. Nøjagtigt som forventet. FCKs sæson 11/12 har desværre været lettere at læse, end en Pixibog. Og det bliver der ikke rettet op på. Ikke på denne side af sommeren i hvert fald. Forstå mig ret, spillerne skal såmænd nok komme ud til de næste par kampe, og tonse rundt som besatte, men det er formålsløst i langt de fleste tilfælde, fordi det er tankeløs fight. De vil fighte uden at kende deres roller og uden at der er et koncept, så med mindre en lykkeepisode opstår, og vores bedste spillere præsterer på det niveau, vi ved de har, så går der 20-25 minutter, så forsvinder presset og løbevilligheden, vores modstandere får mere og mere fodfæste, og vi vil få betragteligt sværere ved at afgøre kampene til egen fordel.
Det er de to faser, vi enten har været igennem eller står i, lige nu. Desværre har man ikke formået at løse problemerne i fase et, nemlig at holdet mangler tydelighed og ledelse. Og derfor kan problemerne i fase to heller ikke løses, for ingen har evnerne til at samle holdet, og derevd forbliver det energiforladt. Først når problemerne i de to faser er løst, kan man koncentrere sig om at løse det, vi ser kamp efter kamp efter kamp: At konceptet og rollerne mangler. For at dette skal løses, kræves det, at der ansætets en træner, der har sine klare idéer om følgende: Hvordan holdet skal spille og hvordan opgaverne konkret skal løses, hvilke spillertyper han vil have til projektet. Præcis som da Roy Hodgson forlangte ledertyper til det centrale forsvar og den centrale midtbane, da han overtog holdet i sommeren 2000. Så skulle han nok arbejde med konceptet, når NCH havde opfyldt det ønske. Og præcis som i sommeren 2005, da NCH havde fået nok af spillere der ikke kunne eller ville det nok, og med sin svingdørsmanøvre dannede det, han kaldte "Det Ny FCK", hvor de spillere der blev kigget efter, i høj grad også skulle have en mental profil, der matchede ambitionerne. Den manøvre blev grundstenen for vores første CL-deltagelse og i øvrigt rejsningen af FCK som hold, efter 0-5-sæsonen, hvor alt sejlede. I min optik er kun Johan Wiland den opgave moden, resten af de "på papiret" bærende spillere, er det langt fra. Lars Jacobsen, Kris Stadsgaard, Dame N´Doye, Sølvi Ottesen osv. har det ikke i sig. Tværtimod er Lars Jacobsen - i den forbindelse (han er en god fodboldspiller, isoleret set) - nærmere det modsatte, da han også let forfalder til FCKs selvfedme. Derfor tror jeg ikke det kommer til at blive bedre, før man får hentet en ny træner samt nye spillere til det centrale forsvar (en Andreas Bjelland-type ville være fantastisk), til den centrale midtbane (måske Christian Poulsen) og til angrebet. Dertil selvfølgelig de rette fodboldmæssige kvaliteter (pt. savner vi fart i benene (vi har jo nærmest kun Bryan Oviedo, der kan udfordre på hurtighed (og han mangler overblik og løber ofte lige ind i klynger af modspillere))). Men ikke mindst bliver det ikke bedre, før det accepteres, at man står i en situation, hvor der mangles samling og styring. Og de egenskaber har CV hverken kunnet finde som sportschef (eller mere skræmmende; han aner ikke, at det også (og måske endda særligt) er der, skoen trykker) eller udviklet som træner. Derfor må han, som den første, ud. Han er ledelsesgangens Christian Bolanos - han præsterer kun på stabilt, godt niveau, når andre har sørget for styringen og tydeligheden. Og det må bestyrelsen, med NCH i spidsen, acceptere og tage konsekvensen af.