"... jeg havde nok trykket på pyt-knappen her og ikke lade det fylde så meget i bevidstheden"
- For mig handler lige det der ikke om pyt. For mig handler det om, at jo flere og jo mere andre giver udtryk for deres foragt overfor FCK, desto federe synes jeg vores sejre og titler er. Og det er i det lys, mit indlæg skal læses. Den slags synes jeg er helt ok at dyrke, også her på siden.
Jeg er måske også ekstra farvet af, at min søn spiller i KB, og jævnligt er ude for forældre og trænere, som bliver helt vilde i deres blikke, når de ser vores drenge i deres hvide KB / FCK dragter. Det er nuts, det man oplever til børne- og ungdomsfodbold. Alene i dette kalenderår er vi blevet mødt af følgende: En far, som smed en (fyldt) flaske efter en af vores drenge. En far og en træner, som puffede en af vores drenge omkuld, da han spillede i "deres" side og kom i klammeri med en af deres drenge. Konstante råb mod vores drenge i variationer af "så kan du lære det", når der tackles. Ligeså konstante råb med "F-U-C-K-åh". Et stævne hvor en forælder kørte sin bil helt tæt på de baner, vi skulle spille på, og når kampene skulle til at fløjtes op, spillede han "Jump" for fulde gardiner. Og det er bare et udpluk. Det har givet vores drenge hår på brystet i en alder af 7 år, og de har allerede lært på den hårde måde, hvad det vil sige at spille i KB / FCK. De får knubs, verbale og fysiske. De spiller i A-rækken og vinder stort set alle deres kampe, hvilket selvsagt ikke gør dem mere spiselige for vores modstandere, men alligevel; det er børnefodbold. Og netop derfor fryder det mig ekstra meget, når vi vinder. Det hold min søn spiller på såvel som alle andre hold i KB / FCK-regi, herunder naturligvis også superligaholdet.
MEN... skulle det endelig handle om pyt, så brugte Brian Laudrup sin sidste rest af kredit på pyt-kontoen, da han under kampen Brøndby - FCK i sidste sæsons mesterskabsspil, var fuldkommen ligeglad med Wass´ hensynsløse to-fods-tackling bagfra (af den slags, der kan afstedkomme særdeles slemme skader) på Jelert, og i stedet ævlede om, at han egentlig gerne ville se situationen igen, fordi der jo var opbakning på, og derfor unødvendigt at sælge sit hold. Hans fokus var altså, at det da var ærgerligt for Brøndby og dumt gjort af Wass, fordi det skadede hans hold. Den skade han kunne have påført FCK´ere, var mindre vigtigt. Den oprørte kommentator ved Brian Laudrups side, blev ved med at snakke om, hvor hensynsløst tacklingen var, og først ved anden gentagelse på skærmen, da han rettede en direkte kommentar til Brian Laudrup (det er jo fuldkommen vanvittigt og alt, alt for voldsomt, det der), fandt det tidligere landsholdskoryfæ sig forpligtet til at sige " ja ja, det er det da".
- For mig handler lige det der ikke om pyt. For mig handler det om, at jo flere og jo mere andre giver udtryk for deres foragt overfor FCK, desto federe synes jeg vores sejre og titler er. Og det er i det lys, mit indlæg skal læses. Den slags synes jeg er helt ok at dyrke, også her på siden.
Jeg er måske også ekstra farvet af, at min søn spiller i KB, og jævnligt er ude for forældre og trænere, som bliver helt vilde i deres blikke, når de ser vores drenge i deres hvide KB / FCK dragter. Det er nuts, det man oplever til børne- og ungdomsfodbold. Alene i dette kalenderår er vi blevet mødt af følgende: En far, som smed en (fyldt) flaske efter en af vores drenge. En far og en træner, som puffede en af vores drenge omkuld, da han spillede i "deres" side og kom i klammeri med en af deres drenge. Konstante råb mod vores drenge i variationer af "så kan du lære det", når der tackles. Ligeså konstante råb med "F-U-C-K-åh". Et stævne hvor en forælder kørte sin bil helt tæt på de baner, vi skulle spille på, og når kampene skulle til at fløjtes op, spillede han "Jump" for fulde gardiner. Og det er bare et udpluk. Det har givet vores drenge hår på brystet i en alder af 7 år, og de har allerede lært på den hårde måde, hvad det vil sige at spille i KB / FCK. De får knubs, verbale og fysiske. De spiller i A-rækken og vinder stort set alle deres kampe, hvilket selvsagt ikke gør dem mere spiselige for vores modstandere, men alligevel; det er børnefodbold. Og netop derfor fryder det mig ekstra meget, når vi vinder. Det hold min søn spiller på såvel som alle andre hold i KB / FCK-regi, herunder naturligvis også superligaholdet.
MEN... skulle det endelig handle om pyt, så brugte Brian Laudrup sin sidste rest af kredit på pyt-kontoen, da han under kampen Brøndby - FCK i sidste sæsons mesterskabsspil, var fuldkommen ligeglad med Wass´ hensynsløse to-fods-tackling bagfra (af den slags, der kan afstedkomme særdeles slemme skader) på Jelert, og i stedet ævlede om, at han egentlig gerne ville se situationen igen, fordi der jo var opbakning på, og derfor unødvendigt at sælge sit hold. Hans fokus var altså, at det da var ærgerligt for Brøndby og dumt gjort af Wass, fordi det skadede hans hold. Den skade han kunne have påført FCK´ere, var mindre vigtigt. Den oprørte kommentator ved Brian Laudrups side, blev ved med at snakke om, hvor hensynsløst tacklingen var, og først ved anden gentagelse på skærmen, da han rettede en direkte kommentar til Brian Laudrup (det er jo fuldkommen vanvittigt og alt, alt for voldsomt, det der), fandt det tidligere landsholdskoryfæ sig forpligtet til at sige " ja ja, det er det da".
