Ja, det var et stærkt hold, de havde. Ad flere omgange. Mohamed Zidan spillede der også på et tidspunkt.
"Vild nok beskrivelse af boernefodbold i oevrigt, saadan troede jeg ikke det var i Danmark. Saadan mindes jeg det ikke"
- Jeg tror også, det i udtalt grad er en FCK-ting. Altså, drengene i KB spiller jo reelt set i FCK-dragt; i hvidt fra top til tå med FCK-logo på ærmet og KBs logo på brystet. Det er på en måde fedt, for alle vil gerne møde os og invitere os til turneringer, på den anden side ufedt, for alle vil også virkelig gerne slå os og altid har en eller anden holdning til os. Det er yderst sjældent neutralt.
"... men det skulle hun hele kampen for det var saadan de skulle vinde. Underlig prioritering for boern i den alder"
- Ja, det er det. Drengene på vores hold vil enormt gerne vinde, men der er stort set ingen faste pladser - sådan, ud over en central spiller, som er helt suveræn dér, og et par stykker, som godt kan lide at være målmand (de skiftes så, og tager gerne en halvleg hver). Ellers roteres der flittigt, netop fordi enkeltstående sejre ikke er vigtigere end udvikling. Og de udvikler sig bedst, hvis de lærer alle facetter af spillet, herunder også kommer til at spille alle positioner. De får vel omkring 100 kampe under bæltet på en sæson, så de når alligevel at lære en masse på sådan et år. Det er, alle vanvittige oplevelser til trods, skide sjovt at være med til.